Islamforsker: Ikke alle danske moskéer er som Grimhøjmoskéen

Brian Arly

Offentligheden har længe kendt til Grimhøjmoskéens yderligtgående fortolkninger af islam, så hvorfor skal der filmes med skjult kamera af TV2? Hvad er argumentet for at anvende et så dramatisk journalistisk redskab som skjult kamera? Abu Bilal har tidligere ikke ligefrem været mikrofonsky overfor journalister, når det handler om at formidle hans fortolkning af islam, skriver islamforsker Brian Arly Jacobsen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

TV2's udsendelser retter et berettiget fokus på de yderligtgående moskéer, men mangler desværre nuancering og præcisering i portrættet af moskéer generelt. Her kan TV2 indvende, at det ikke er ærindet, men ikke desto mindre bliver det rammen for debatten, mener islamforsker Brian Arly Jacobsen

 TV2 har lavet en dokumentarserie, hvor otte arabiske og somaliske moskéer er blevet undersøgt, blandt andet ved hjælp af skjult kamera. TV2 er interesseret i, om de otte ’danske moskéer modvirker eller medvirker til integrationen i Danmark’. 

Grimhøjsmoskéen, der allerede er kendt i offentligheden for at huse en imam, der repræsenterer yderligtgående fortolkninger af islam, var åbningshistorien, og dermed dagsordensættende for den offentlige debat inden alle programmerne var blevet vist.

Der er nogle få moskéer i Danmark, som repræsenterer lignende fortolkninger af islam, men det er langt fra alle. Dokumentarserien portrætterer disse yderligtgående moskéer og deres tilhørende foreninger, som inkrimineres for deres fortolkninger af islam, for deres religiøse undervisning og rådgivning bag lukkede døre.

Udsendelserne retter et berettiget fokus på de yderligtgående moskéer, men mangler desværre nuancering og præcisering i portrættet af moskéer generelt. Her kan TV2 indvende, at det ikke er ærindet, men ikke desto mindre bliver det rammen for debatten.

Offentligheden har længe kendt til Grimhøjmoskéens yderligtgående fortolkninger af islam, så hvorfor skal der filmes med skjult kamera af TV2? Hvad er argumentet for at anvende et så dramatisk journalistisk redskab som skjult kamera? Abu Bilal har tidligere ikke ligefrem været mikrofonsky overfor journalister, når det handler om at formidle hans fortolkning af islam.

Der er noget, der tyder på, at Grimhøjsmoskéen i højere grad afsondrer sig fra det omgivende samfund for at undgå den indflydelse, det sekulære danske samfund kan have på deres fortolkning af den rette muslimske levevis. De opfatter simpelthen – i visse tilfælde – det danske sekulære samfund, som en kilde til ’forurening’ af deres religiøse lære.

Den form for religiøs afsondrethed og segregation kender vi også fra andre religiøse bevægelser (mest ekstremt i munke- og nonneinstitutioner), som isolerer sig i perioder for at undgå det omgivende samfunds (skadelige) indflydelse.

Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning og form det omgivende samfund skal tolerere religiøs afsondrethed. Hvornår bliver det til en uhensigtsmæssig adfærd for de religiøse tilhørere, deres børn og deres relation til det omgivende samfund? Svaret er ikke let, for eventuelle indgreb i de religiøses levevis rører ved nogle af de fundamentale forståelser af frihed i vores samfund: forsamlings- og religionsfrihed.

Flere politikere har i den forgangne uge krævet, at foreningen bag Grimhøjmoskéen skulle forbydes. Det kan blive endog meget svært at føre en sådan beslutning ud i livet uden en ændring af Grundloven.

Den eneste forening, som domstolene er gået med til at opløse, var den homoseksuelle forening ”Nekkab” (Bakken stavet bagfra), som blev opløst ved dom i 1924. Den blev opløst fordi foreningens ”Sammenkomster skabte en nærliggende Fare for Forførelse af unge Mænd til Uterligheder og var egnede til at vække offentlig Forargelse” (Højesteretsdomme, april 1924).

Derimod lykkedes det ikke for Folketinget i 1998 at få den øverste anklagemyndighed til at føre en sag ved domstolene for at få opløst rockerklubberne Hells Angels og Bandidos. Ifølge grundloven skal ”foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende” opløses af en domstol. Det er med andre ord kun domstolene, som kan opløse disse foreninger.

Brian Arly Jacobsen er religionssociolog, lektor og ph.d. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.