Xinxin Gudbjörnsson: "Jeg forbinder ikke jul med kristendom"

Da jeg så juletræet i hotellobbyen som 7-årig, fantaserede jeg om at holde jul med gaver og alt, hvad der hørte med. Men virkelighedens jul var slet ikke, som jeg havde forestillet mig, siger Xinxin Gudbjörnsson Foto: Rune Lundø / Scanpix Denmark

Da jeg så juletræet i hotellobbyen som 7-årig, fantaserede jeg om at holde jul med gaver og alt, hvad der hørte med. Men virkelighedens jul var slet ikke, som jeg havde forestillet mig.
Xinxin Gudbjörnsson, forfatter

Da jeg så juletræet i hotellobbyen som 7-årig, fantaserede jeg om at holde jul med gaver og alt, hvad der hørte med. Men virkelighedens jul var slet ikke, som jeg havde forestillet mig, skriver Xinxin Ren Gudbjörnsson

Første gang, jeg så et juletræ, var jeg omkring 7 år gammel.

Jeg havde læst om juletræer, blandt andet i H. C. Andersens eventyr "Den lille pige med svovlstikkerne".

Min by, Tianjin i Kina, havde lige fået et stort hotel ejet af nogle udlændinge, og de havde rejst et gigantisk juletræ i lobbyen. På vej til og fra skole sad jeg bag på min fars cykel og kunne iagttage, hvorledes juletræet var omkranset af lyskæder og havde store gavepakker under sig.

På det tidspunkt havde mange af mine slægtninge, som boede udenfor byerne, meget begrænset adgang til elektricitet. Indpakningspapir til gaver kostede 2 yuan per ark, vores husleje var omkring 16 yuan (svarer til ca.17 kr) om måneden.

Jeg syntes derfor, at det virkede meget overdrevet og unødigt at bruge så mange penge på at pynte et træ.

Året efter besluttede jeg mig for at blive kristen. Jeg havde læst et par bøger om kristendom, men jeg var ikke klar over, at julen regnes for at være en del af den kristne tradition.

Jesus var for mig en proletarisk helt, en ydmyg og beskeden mand som arbejdede for lighed og frihed for alle mennesker. Derfor kunne jeg slet ikke forestille mig, at julens ekstravagance var til ære for ham. 

Da jeg kom til Danmark som 12-årig, oplevede jeg for første gang, hvordan julen fejres på dansk.

Jeg kan huske den første jul som noget ret kaotisk. I skolen tog vi masser af glitrende papir og klippede julepynt i lange baner. Efter nytår blev pynten så taget ned og smidt ud. Gaverne blev også pakket ind i en masse flot papir og bånd, som efterfølgende bare blev kasseret.

De voksne benyttede enhver lejlighed til at nyde alkohol julen igennem, så der var endnu flere fulde mennesker på gader og stræder i weekenderne end normalt.

Massevis af juletræer bliver solgt, købt og smidt ud bagefter. Børnene talte ikke om andet end kalendergaver, adventsgaver, julegaver og nyt tøj til juleaften.

Alle voksne klagede over, hvor stressende julen var, og hvor meget det gjorde ondt i deres økonomi. Et par af de andre børn fortalte, hvordan deres mor og far havde været fulde hele julen, og hvorledes forældrene havde været pinlige og ubehagelige. 

Da jeg så juletræet i hotellobbyen som 7-årig, fantaserede jeg om at holde jul med gaver og alt, hvad der hørte med. Men virkelighedens jul var slet ikke, som jeg havde forestillet mig.

Med min forståelse af kristendom kan jeg ikke med god samvittighed holde en jul med frås, selvom det er normen i Danmark. Min mand og jeg har frabedt os julegaver fra venner og familien, og vi køber kun gaver til familiens børn, som koster ca. 50 kr. hver.

Nogle gange går vi i kirke juleaften, andre gange ikke.

I år skal min mand og jeg sammen med et par venner spise på en lokal, tyrkisk restaurant juleaften. For mig handler juleaften om at være sammen med de mennesker, jeg holder af. Sådan som julen har udviklet sig kloden over, synes jeg ikke, den har noget med kristendom at gøre.