"Jeg har ikke sagt, at vi ikke skal tale om homoseksualitet"

Jeg har gjort status over året, der gik. Det er lykkedes mig at tage den mere med ro i det forløbne år, ...

Jeg har gjort status over året, der gik. Det er lykkedes mig at tage den mere med ro i det forløbne år, skriver Aminah Tønnsen. Foto: Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Men det er mig uforståeligt, at man bruger ressourcer på at diskutere, om islam og homoseksualitet kan forenes. Jeg vil til enhver tid fastholde, at man kan være muslim og homoseksuel, skriver forfatter Aminah Tønnsen i et svar til imam Kassem Rachid

Jeg blev for nogen tid siden spurgt, om man kan være muslim og homoseksuel. Desværre forsynede redaktionen mit korte svar af 10. september 2013 med en overskrift, der ikke stemte overens med mit svar, og som derfor har været anledning til nogle misforståelser.

LÆS OGSÅ:Muslim: Uforståeligt at bruge ressourcer på diskussion af homoseksualitet

Hvad jeg skrev, var: det er mig uforståeligt, at man overhovedet bruger ressourcer på at diskutere, om islam og homoseksualitet kan forenes. Og jeg vil til enhver tid fastholde, at man kan være muslim og homoseksuel, ligesom man kan være muslim og tyv eller muslim og løgner (ganske uden sammenligning i øvrigt).

Føler man sig som muslim, og har man fremsagt den islamiske trosbekendelse, er man muslim uanset om man overtræder dele af Koranens vejledning, og uanset hvad andre måtte mene derom.

Den gyldne regel findes også i hadith
Koranen indeholder flere henvisninger til Sodoma og Gomorra, men tilskynder ikke menneskene til at vende ryggen til, fordømme eller ekskommunikere homoseksuelle (det vil sige erklære dem for frafaldne).

Hvem tror de, de er, disse mennesker, der tillader sig at genere og forfølge homoseksuelle eller at erklære dem for frafaldne? Hvad ville de gøre, hvis det var deres egen bror eller søster, søn eller datter, far eller mor, der sprang ud som homoseksuel eller hvis deres ægtefælle eller de selv en dag fandt ud af, at de er homoseksuelle snarere end heteroseksuelle? Ville de mon ikke ønske, at andre ville respektere dem og opføre sig anstændigt over for dem uanset hvad?

Bibelens gyldne regel findes også i hadith-litteraturen, ifølge hvilken Profeten Muhammed skal have sagt: Ingen af jer er sand troende, før I ønsker for andre, hvad I ønsker for jer selv. (Bukhari, Muslim).

LÆS OGSÅ: Imam: Homoseksualitet er ikke en privatsag

Profeten Muhammed skal endvidere have sagt: Følgende tre ting er troens kerne: Ikke at dræbe en person, der har erklæret: Der er ingen gud uden Gud, og ikke at erklære hende/ham for vantro uanset hvilken synd hun/han begår, og ikke at udstøde vedkommende fra islam for hvilken som helst handling, hun/han måtte have begået. (Sunan Abudawud)

Respektér privatlivets fred
Koranens passager om ægteskab omhandler ganske utvetydigt en person af hvert køn. Opfordringen til at holde de seksuelle aktiviteter inden for rammerne af et lovformeligt ægteskab er ligeledes utvetydig.

For at straffe et udenoms-ægteskabeligt forhold (herunder homoseksuelle forhold), kræves fire troværdige voksne vidner til selve akten. Det er ikke nok at have set to personer, der ikke er gift med hinanden, holde hånd eller ligge under samme dyne. Profeten Muhammed skal have sagt, at vidnerne skal have set sværdet blive stukket i skeden (frit efter hukommelsen).

LÆS OGSÅ:
Imam om homoseksualitet: Muslimer praktiserer ikke dyneløfteri

Koranen skal ses som en helhed, og når jeg sammenholder alle koranske passager om seksuallivet, ser jeg i disse strenge krav til bevisførelsen ved overtrædelse af vejledningen, en opfordring til at dyrke sex inden for rammerne af et lovformeligt ægteskab og til ikke at udstille sin seksualitet i fuld offentlighed snarere end et ønske om at straffe de implicerede.

Det er en god islamisk regel at respektere privatlivets fred og ikke blande sig i ting, der ikke vedkommer en. Som imam Naveed Baig formulerer det: Muslimer praktiserer ikke dyneløfteri.

Men det betyder naturligvis ikke, at man ikke skal tale om homoseksualitet, blandt andet for at sikre de homoseksuelles rettigheder som mennesker.

Homoseksualitet har altid eksisteret

Homoseksualitet findes i alle samfund, men der er forskel på, hvorledes omgivelserne forholder sig dertil. Op igennem historien har homoseksualitet været alment accepteret i arabiske/muslimske samfund samtidig med, at de såkaldt lærde har plæderet for at straffe homoseksuel adfærd på forskellig vis.

Saliha Marie Fetteh henviser i Politiken (4. september 2013) blandt andet til den arabiske litteratur, hvor digtere, filosoffer og teologer har skrevet åbenlyst om deres kærlighed til unge mænd.

Det er endvidere et faktum, at europæiske kunstnere har bosat sig i Nordafrika for at kunne leve i fred uden at blive generet, mens man i Europa opfattede homoseksualitet som en sygelig abnormitet, der faldt ind under straffeloven.

Jeg har ingen problemer med at respektere homoseksuelle eller transseksuelle, der lever et normalt liv som andre fornuftige samfundsborgere; men jeg har svært ved at respektere de mænd og kvinder, der vil involvere hele samfundet i deres seksualitet, og som i et anfald af smagløs ekshibitionisme majer sig ud i lyserødt tyl og teatersminke. Det fremmer i mine øjne ikke deres sag.

Aminah Tønnsen er forfatter og foredragsholder og panelist ved religion.dk.