Jesus lever i virkeligheden!

At Jesus er opstået er ikke bare en sproglig symbolsk beskrivelse af, at tro og kærlighed opstår. Det er den absolutte virkelighed i samtlige aspekter af "virkeligheden", skriver undervisningskonsulent Carsten Korsholm Poulsen

Kirsten Sarauw har et synspunkt: Jesu opstandelse er ikke nogen historisk begivenhed! Jeg har det stik modsatte synspunkt!

På stoleryggen
Lad mig begynde med min ungdom, hvor jeg som teologistuderende sad ved de gamle forelæsningsborde på Det Teologiske Fakultet i Århus. Her kunne man skrive små tegninger og sætninger på træ-stoleryggen foran sig. På et tidspunkt skrev jeg: "Jesus lever". Den første kommentar kom kort efter: Én havde skrevet: "14.95 pr. kilo". Well Kort efter kom en ny og langt mere udfordrende kommentar: "Hvor?". Den tyggede jeg på i en del tid (undskyld forelæsere - men I var altså heller ikke altid særligt fængende) og skrev så noget, jeg i al beskedenhed synes lugter lidt af genialitet: "I virkeligheden"!

Er der to verdener?
Og det er for mig at se mit korte svar på Sarauws synspunkt: Jesus lever i virkeligheden! Sarauw synes at have den for tiden meget udbredte opdeling af virkeligheden i to områder, der ikke lader sig påvirke af hinanden: Den videnskabelige verden med alle de kolde facts, vi kan tage og føle på og så troens verden, hvor der er symboler og værdier og meget andet godt - men ikke fysisk virkelighed. I hendes begrebsverden er det for mig at se som om svaret på "Jesus lever! - Hvor?" måtte blive: "Han lever i den ene del af virkeligheden, ikke i den anden!"

Her er vores uenighed: Der er forskellige aspekter af denne verden, både de fysiske og de metafysiske og de åndelige - men de hænger sammen. Jeg tror på den Gud, der skabte hele den fysiske verden med sit ord (og den er da til at tage og føle på). Det samme ord lod han blive kød og blod i sin egen søn, Jesus. Jesus var absolut fysisk, da han fødtes i stalden og da han gik omkring og underviste og helbredte og da han blev korsfæstet ihjel. Og han var lige så fysisk levende, da han stod op af graven. Han gør faktisk selv en del ud af det - efter opstandelsen opfordrer han disciplene til at røre ved ham og han spiser et stykke mad og de kan se, at det ikke bare daler ned på gulvet, men forsvinder ind i hans fysiske legeme.

Jo, Jesus opstod fysisk med hud og hår - det har faktisk også været kirkens tro og bekendelse igennem 2000 år, hvilket Sarauw også har lært i sin uddannelse.

En ny slags "kristendom"
Men det er rigtigt, at der de sidste par hundrede år er fremkommet denne skelnen mellem to verdener (i ikke-kristent regi er den for øvrigt tudsegammel, det er bare forholdsvis nyt at den kommer ind i kristendommen): Den fysiske og den derfra absolut forskellige troslige. Den holder efter min mening ikke vand, men skyder kristendommen - ikke i foden men i hjertet. At Jesus er opstået er ikke bare en sproglig symbolsk beskrivelse af at tro og kærlighed opstår. Det er den absolutte virkelighed i samtlige aspekter af "virkeligheden".

Det er derfor, det er det faktum, vores tro står og falder med, som Ny Testamente så klart udtrykker det. Og det er det, der giver mig tryghed for at det ikke bare er symboler, når jeg i kirken bekender at jeg tror på kødets opstandelse: Efter min død vil jeg opstå med (ny) hud og hår og det hele og leve fysisk i evigheden - jeg er ikke nogen ånd, der flyver rundt i en symbolverden.

Jesus lever - i virkeligheden, og dermed også i den fysiske virkelighed.

Carsten Korsholm Poulsen, cand.theol. og undervisningskonsulent i Indre Mission