Jesus var nødt til at blive en mand

Svar til Ricardt Riis:

Jeg tror nok, at det er ved at være på tide, at stoppe debatten mellem mig og Ricardt Riis med hensyn til spørgsmålet om Jesus og heteronormativiteten, da vi er på vej til at køre i rundkreds. Derfor kun følgende afsluttende bemærkninger fra min side til hans sidste artikel:

Det er problematisk, når Ricardt Riis vil skelne mellem historisk sikre udsagn om Jesus (nemlig de ord Jesus, tillægges i evangelierne) og så de såkaldte myter om ham. Vi ved nemlig ikke med sikkerhed, om de ord, som Jesus siger i evangelierne, virkelig stammer fra ham selv eller er forfattet af hans tilhængere. Her er vi nødt til at tro, ligesom når det gælder myterne.

Med hensyn til myterne om Jesus, så vil man religionsvidenskabeligt set ikke blot se fortællingerne om hans jomfrufødsel som værende myter, men også dem om hans opstandelse og hans mirakler.

Hvis vi ikke må gøre os nogle tanker om, hvad Jesus ville med sin jomfrufødsel, sådan som Ricardt Riis hævder det, så må vi heller ikke gøre os nogle tanker om, hvad han mente med sine mirakler og med hans opstandelse. Og så bliver kristendommen altså noget død. Bibelens tekster bliver stadigt nyfortolket og det er det, som er med til at give vores tro liv.

Dermed være ikke sagt, at man ikke skal respektere mytens univers, når man tolker den, men altså, det nytestamentlige univers er, som jeg allerede har påpeget flere gange, ægteskabs- og seksualitetskritisk.

Selv hvis man ikke tror på jomfrufødslen, hvad jeg gør, men hvad Ricardt Riis vist ikke sådan rigtigt vil, så må man da forholde sig til, at den er opstået blandt mennesker, der, som vi kan se mange andre steder i Det nye Testamente, er ægteskabs- og seksualitetskritiske. Men det vil han altså ikke, nok fordi han føler, at min tolkning af jomfrufødslen, der på igen måde er i modstrid med de tanker, der fandtes, da disse historier blev nedskrevet, går for tæt på hans egen livsstil.

Med hensyn til det med kvinder, så var Jesus nødt til at vælge at blive en mand, hvis han skulle have nogen chance for at blive hørt i sin samtid. Men hans ageren over for kvinder viser, at han bryder med sin tids patriarkalske tilgang til kvinderne. Men Jesu lader sig ikke blot føde af en jomfru, han lever også jomfrueligt. Hans livsstil underbygger derfor tanken om at han faktisk mente noget med sit valg af måde at blive menneske på.

Med hensyn til Johannes-evangeliet, så er det godt nok en mærkværdig tolkning, at omtalen af Jesus som Josefs søn skulle betyde, at Johannes ikke accepterer ideen om jomfrufødslen. Især set i lyset af, at der de to steder (Joh. 1,45 og 6, 42), hvor det sker, er tale om andres omtale af Jesus.

På præcis samme måde finder vi også hos Lukas, der har fortællingen om jomfrufødslen, en omtale af Jesus som Josefs søn (Luk. 4,22). Der er altså her tale om en ret så useriøs inddragelse af Johannes! Men hvad med at kigge på Joh. 1,12-13? Her får vi om Guds børn at vide, at "de blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud." (I øvrigt er det også muligt, at denne tekst handler om Jesus.) Her ser vi igen et kritisk syn på den seksuelle vej ind i verden i modsætning til den åndelige.

Det, jeg gør, er faktisk, at jeg forholder mig til det, som alle seriøse forskere i Det nye Testamente er enige om, nemlig at vi i Det nye Testamente finder en stærk seksualitetskritisk holdning. Men mens mange af disse forskere siger, at vi ikke kan bruge denne holdning til noget i dag, så siger jeg, at det kan vi faktisk godt, vi kan bruge den til en kritik af den afgudsagtige dyrkelse af heteroseksualiteten, som vi finder i vores samfund, herunder blandt mange af dem, der hævder, at de tager Bibelen bogstaveligt.

Karen M. Larsen,
cand.mag.