Synspunkt

Jul og Eid er både religiøse og kommercielle begivenheder

Heldigvis formår mange danskere, muslimer eller ej, at mødes på midten til alles fælles bedste, hvilket blandt andet har bevirket, at de ansatte på flere arbejdspladser (eksempelvis læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, politifolk, taxa- og buschauffører) lige som deres kollegaer i den islamiske del af verden nyder godt af, at deres religiøse helligdage ligger forskelligt. De bytter deres vagter, så de kristne kan holde fri i juledagene, hvor deres muslimske kollegaer tager vagten og omvendt, skriver ekstern lektor Saliha Marie Fetteh. Foto: Mette Fabricius.

Ramadanen og Eid er ligesom julen ikke bare religiøse, men også kommercielle begivenheder, hvilket de danske forretningsindehavere, modsat de engelske, endnu ikke har fået øjnene op for, skriver ekstern lektor Saliha Marie Fetteh

I disse dage nærmer juletiden sig atter Danmark. Ikke alle danskere fejrer højtiden, hvilket for nogles vedkommende skyldes manglende interesse i juleriet, mens andre fravælger julen af religiøse årsager.

Hvad angår Danmarks muslimske minoritet, så har nogle af dem dog taget flere af julens traditioner til sig. Om ikke andet så for deres børns skyld, da de på lige fod med andre danske børn ønsker at være en del af julehyggen. Endvidere har danske muslimer forskellige kulturelle baggrunde, og mange er vant til julen, der hvor de stammer fra. Og her tænker jeg ikke kun på den efterhånden store gruppe af muslimer med etnisk dansk baggrund.

Desværre skal man som muslim hvert år lægge øre til konservative trosfæller, der mener, at ”rigtige” muslimer hverken bør ønske folk en god jul eller på anden måde deltage i festlighederne. Men hvad enten det passer den konservative gruppe af muslimer eller ej, så bliver julen i stigende grad en del af de danske muslimske hjem, ligesom ramadanen og eid bliver en del af det multi-religiøse og multi-etniske Danmark.

Dette selvom en del danske ikke-muslimer mener, at islamiske højtider som ramadanen og eid er udanske traditioner, og at enhver mærkning af disse dage må betragtes som knæfald for islam og muslimer i Danmark.

Adskillige unge muslimer har taget ideen med julekalenderen til sig, men de laver i stedet ramadankalendere. Der er ligeledes flere som fabrikerer ramadan- eller eidpynt til deres hjem, eventuelt godt blandet sammen med julepynt såsom kulørte glaskugler og guirlander.

Vi mangler såmænd bare et kalenderlys til ramadanen, så hvis der skulle sidde et kreativt menneske derude, som læser denne artikel, så gå bare i gang med en produktion af ramadanlys! Ramadanen og eid er nemlig på lige fod med julen ikke bare en religiøs, men også en kæmpe kommerciel begivenhed, hvilket de danske forretningsindehavere, modsat de engelske, endnu ikke har fået øjnene op for.

I andre samfund, hvor kristne og muslimer gennem generationer har levet side om side, er det ganske naturligt, at de kristne fejrer jul. Dette på trods af diverse konflikter samt den undertrykkelse og diskrimination, som Mellemøstens kristne, ikke at forglemme, til tider udsættes for.

I lande som eksempelvis Egypten, Jordan og Irak er de kristne områder samt de velbesøgte indkøbscentre i de store byer pyntet op til jul, foruden at en del små butikker samt gadeboder sælger alverdens julepynt. Forretningsindehaverne har her for længst erkendt, at julen ikke kun har en religiøs, men også en kommerciel betydning, og at penge er penge lige meget, om de kommer fra kristne eller muslimske kunder.

Fælles for Danmark og store dele af den islamiske verden er, at adskillige mennesker har taget Valentines Day til sig. Muslimske konservative bekæmper også denne nye trend importeret fra USA, men forretningsindehaverne har øjnet endnu en begivenhed, som kan give dem penge i kassen, hvorfor adskillige butikker samt gadeboderne i nogle af Mellemøstens større byer en gang om året er ét stort rødt kaos af røde roser, bamser, hjerter og lignende.

På grund af globaliseringen og migrationen flytter traditioner sig således over landegrænser, hvilket tilsyneladende endnu ikke er gået op for den gruppe mennesker, der gerne puster til ilden med deres negative retorik imod et mangfoldigt samfund, hvor der er plads til at dyrke sin tro, som man vil. Hvad får dog folk til at tro, at det kun er deres egen højtid, som betyder noget i denne verden?

Heldigvis formår mange danskere, muslimer eller ej, at mødes på midten til alles fælles bedste, hvilket blandt andet har bevirket, at de ansatte på flere arbejdspladser (eksempelvis læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, politifolk, taxa- og buschauffører) lige som deres kollegaer i den islamiske del af verden nyder godt af, at deres religiøse helligdage ligger forskelligt.

De bytter deres vagter, så de kristne kan holde fri i juledagene, hvor deres muslimske kollegaer tager vagten og omvendt. Her kan man åbenbart godt finde ud af lidt gensidig respekt, da den er til alles fælles bedste. Hvor svært kan det være? God jul.

Saliha Marie Fetteh er ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed og skriver kommentaren ved religion.dk.