Synspunkt

Danske muslimer bør bruge deres stemme

Alle muslimske organisationer opfordrer til aktivt at deltage til valg. Derudover har de fleste moskeer gennem fredagsbønnen haft et fokus omkring deltagelse i folkefælleskabet og især til at afgive stemme d.18 juni til folketingsvalg. Både inden for shia og sunni-islam er der bred konsensus om, at det er tilladt at deltage i valg, og nogle anser vigtigheden af at afgive stemme for så stor, at de mener, det er en pligt, skriver lærerstuderende Hassan A.K. Sabri. Foto: Privat

Pligten til samråd og nyfortolkning af læren er to grundbegreber, der forpligter muslimer til at deltage i de politiske beslutningsprocessor, skriver lærerstuderende Hassan A.K. Sabri

“Lovgivningen tilkommer kun Allah”

Dette udtryk hører vi gang på gang til valg, og det forbindes med demokratiet og deltagelse til valg. Derudover opfattes stemmeafgivelse af nogen som uislamisk og forbudt.

Dette hænger sammen med, at de love, der regeres efter, anses for at være menneskeskabte love og regler i modsætning til guddommelige love.

Ovenstående forståelse tilkommer bl.a. den yderliggående islamiske organisation Hizb-ut-tahrir, kaldet til islam og wahhabier, som udgør en meget lille del af muslimerne i Danmark. Men hvad er så den generelle og brede forståelse af Danmarks mere end 250.000 muslimer?

Alle muslimske organisationer opfordrer til aktivt at deltage til valg. Derudover har de fleste moskeer gennem fredagsbønnen haft et fokus på deltagelse i folkefælleskabet og især til at afgive stemme d.18 juni til folketingsvalg. Både inden for shia og sunni-islam er der bred konsensus om, at det er tilladt at deltage i valg, og nogle anser vigtigheden af at afgive stemme for så stor, at de mener, det er en pligt.

Demokratiets væsen indebærer ikke, at der vedtages love, der går imod islam. Demokratiet som styreform tilsigter i sig selv ikke at modarbejde islam. Om love er i overensstemmelse med islam eller ej afhænger udelukkende af, hvad flertallet af folketingsmedlemmer stemmer for og imod. Derfor stiller jeg mig uforstående overfor de mennesker, der er imod demokratiet som styreform.

Derudover skal man forstå, at ikke-muslimer ikke har pligt til at følge de islamiske love. Det betyder, at et ikke-muslimsk flertal i folketinget ikke har pligt til at vedtage love, der er i overensstemmelse med islam.

Tværtigmod er det en pligt for en muslim efter bedste evne at deltage i den politiske proces med det formål at styrke samfundets bedste. Det kan ske ved at styrke de sociale fælleskaber og være aktiv medborger i det samfund, man befinder sig i.

Den lære kan føres tilbage til et teologisk og historisk udgangspunkt, som i dette tilfælde perspektiveres til profeten Yusuf (Joseph) (Må Allahs fred være med Ham).

Teologisk set kan vi kigge på profeten Yusuf (Joseph) (Må Allahs fred være med Ham) livshistorie og tage det ved lærer.

Historien fortæller, hvordan kongen af Egypten havde profeten ved sin side i sit politiske embede. Profeten var den tillidsfulde og retfærdige mand, der sørgede for at koordinere samfundets kornlager, og ikke mindst fordele dem hensigtsmæssigt. Historien fortæller, hvordan Profeten blev en af kongens nærmeste rådgivere på trods af, at Egypten ikke var et islamisk land, og kongen ikke var muslim.

Vi burde tage ved lære af historien og forsøge at tage aktivt del i samfundet, og ikke mindst forsøge at kæmpe for sikkerhed, udvikling og kæmpe for retfærdighed, ved at afgive vores stemme til valg. Dette er at pådutte det gode og forbyde det onde. Historien kan læses i Koranen kapitel (Yusuf).

I islam er der to grundbegreber, pligten til samråd (shura) og nyfortolkning af læren (ijma). Disse to grundbegreber forpligter muslimerne til at deltage i formgivningen af den politiske struktur og til at deltage i de politiske beslutningsprocessor.

Det er dadelværdigt, at Hizb-ut-Tahrir tager koranvers ud af deres kontekst til smålige formål i stedet for at se på lærdes brede enighed og forståelse omkring dette emne.

Deres tilgang har ikke grobund i islamisk teologi.

“Lovgivningen tilkommer kun Allah”.

Dette skråler de gang på gang, men hvad betyder dette koranvers? Skal det forstås således, at Allah kommer ned til jorden og lovgiver? Hvis ikke, må det stå i Koranen, men man finder intet om, hvor meget man skal have i SU eller hvor meget kontanthjælpsmodtagere skal modtage.

Heldigvis ser vi et voksende antal muslimer involverer sig i de politiske beslutningsprocesser, både som minoritet i Danmark, og som majoritet i den muslimske verden.

Som muslim er man ifølge islam forpligtet til aktivt at engagere sig i det samfund, man befinder sig i. Dette indebære også at afgive ens stemme til valg.

Jeg håber, at muslimerne tager aktiv del i samfundet og herunder afgiver deres demokratiske stemmer til valget. Det er på den måde, de tager ansvar for deres fremtid, for hvis man vil ændre på noget, må man aktivt ændre situationen. Det gavner intet ikke at stemme.

For at gøre det mere forståeligt kan man stille det op således. Der er to kandidater, den første vil forbyde Hijab (islamisk påklædning) offentligt, den anden kandidat er imod dette forslag.

En muslim mener, det er Haram at stemme, og undlader derfor bevidst at stemme. Hvis begge kandidater står lige kan denne ene muslim dog afgøre valget.

Denne muslim har altså en indflydelse på valgets resultat uanset om han vælger at stemme eller undlader det. Man er derfor en del af valget, da selv manglende deltagelse kan få indflydelse på valgets resultat.

I islam er det således, at hvis man har to muligheder, og en af de to indtræffer uanset hvad, og man har muligheden for at fravælge den værste af de to, bør man aktivt fravælge den værste. Det er altså et spørgsmål om at være bevidst og aktivt fravælge det, der påfører muslimer mindst skade.

Derfor stiller jeg mig uforstående over for dem, der mener, at det ikke er tilladt at stemme til valget.

Det, der bekymrer mig, er at de gespenste kræfter såsom Wahhabier får taletid i medierne, da det desværre viser sig, at politikere reagerer på deres modbydelige holdninger.

Konsekvensen vil ramme majoriteten af muslimer her i Danmark, mennesker, som er imod disse udtalelser og er aktive medborgere i det her samfund. V

Vi har været vidne til, at flere politikere sætter dagsordenen på baggrund af disse ekstreme radikales udtalelser. I stedet burde vi ignorere disse gespenster og forsøge at fremhæve det reelle billede af muslimernes holdninger.

Realiteten er nemlig, at fru Jensen ikke får et retvisende billede af muslimernes holdninger omkring deltagelse i folkefælleskabet. Det er et skævvredet billede, der skaber negative konsekvenser. Jeg er bange for, at man kollektiviserer disse menneskers holdninger i stedet for at nuancere debatten ved at sætte en modpart, der repræsenterer majoriteten.

Islam i vesten bliver brugt polemisk om det andet menneske, der ikke er som os, men derimod anderledes og fjendsk. At bruge islam som en trussel skaber et unødvendigt og negativt modbillede.

Hassan A.K. Sabri er lærerstuderende og muslim