Kan nutidens kristendom modstå sekulariseringen?

Mon Danmark består med sine kristne traditioner, spørger hindu Dhamu Chodavarapu. På billedet ses en dansk rundkirke. Foto: Iris

Kristendommen fik en relativt udramatisk indførsel i Danmark. Men kan de kristne traditioner modstå de nuværende sekulariseringskræfter, spørger hindu Dhamu Chodavarapu

For mig som hindu er det meget interessant at forstå, hvordan GUD og RELIGION har udviklet sig i Danmark. De nordiske gudesagn er en del af dansk kulturarv. Heldigvis er det ikke død ballast, som det måske vil opfattes of nogle. Det er levende og farverige beretninger. De guder er ikke fjerne, men har menneskelige lyster og laster og har direkte forbindelser til vores gøren og laden dog foregår det på et plan, hvor vi almindelige mennesker ikke kan være med.

LÆS OGSÅ:Hvad er asa-tro?

Jordens skabelse har været interessant for alle. Ginnungagap, gold tomhed, intet hav, ingen strand, hverken himmel eller jord, mod syd isnende bræer og i nord glohed ild. Men efterhånden blev isen til rim, rimen til damp, og i det vindstille Ginnungagap blev dampen til dråber, og dråberne fik liv. Først jætten Ymer og så koen Auhumbla. Ymer drak mælk, som løb fra fire yvere, og mens han lå og sov, voksede en mand og en kvinde ud af hans svedige armhuler, og hans venstre fod fik en søn med den højre. Sådan blev verden skabt.

LÆS OGSÅ
: De 10 vigtigste ting at vide om nordisk mytologi

Men kristendommen kom til Danmark med sin lidt mere håndgribelige beretning om Gud og skabelsen. Det siges, at en præst, Poppo, havde bevist kristendommens overlegenhed over Odin, Thor, Freja og andre nordiske guder, ved at bære et stykke glødende jern uden hans hånd tog skade. Det overbeviste kong Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne. Han besluttede alene at ære Kristus som Gud og befalede de folk, han herskede over, i Danmark og Norge, at forkaste afguderne.

LÆS OGSÅ:Sådan blev kristendommen indført i Danmark

En formidabel historie om tro på Gud. Harald Blåtand gjorde danskerne kristne, men hele folket blev ikke kristent fra den ene dag til den anden ved religionsskiftet. Det tog sin tid. Men det har været meget gnidningsfrit og uden magtanvendelse. Ændringen af religion var total. De nordiske guder stillede ikke nogen moralske krav til menneskene, men lige med ét møder man kristendommen, hvor der er et budskab fra en ydmyg frelser, der døde på korset for vores skyld. Det var noget helt andet end de nordiske guder med deres evige krige, blodhævn og slåen hinanden ihjel. Blodtørst blev erstattet af næstekærlighed. Det var årsag til, at kristendommen langsomt, men sikkert gled ind.

Martin Luther (1483-1546) spillede en afgørende rolle og var med til bruddet med pavens vældige magt. Hans universitet i Wittenberg var med fremme, mennesker frelses af troen alene, ikke af gode gerninger, derfor er kirkens eneste opgave at forkynde dette budskab, evangelium om synderes frelse. Det står i modsætning til pavens kaotiske befalinger. Martin Luther skabte adskillelsen af stat og kirke. Statens overhoveder skal ikke blande sig i evangeliets forkyndelse, men har pligt til at beskytte kirken. Præster og bisper skulle være menighedens tjenere, ikke deres herskere. Hermed lagde han grundstenen til Folkets Kirke.

Christian den 3., en glødende reformator og dybt religiøs, opløste endeligt den romersk-katolske kirke i Danmark. Hverken Luther eller de danske reformatorer ønskede at oprette en ny kirke, men derimod at forny den. Derfor rensede de alt bort, som de betragtede som menneskeskabt.

Integration er ikke noget nyt fænomen
Meget interessant fra den tid var tiggermunkene. Lutherske ledere opfattede det som falsk kristendom at give afkald, at leve asketisk og at tigge. Tiggermunkene, som ikke kunne opgive deres katolske tro, måtte forlade Danmark, og de, der blev i landet, skulle lægge munkedragten, så de ikke længere bespottede evangeliet med dragter. Efterhånden blev de håndværkere eller sågar præster. Dermed er integration ikke nogen ny modedille eller fænomen.

Kirkeforandringen mærkedes mest i præstens rolle og i gudstjenesten og de kirkelige handlinger. Præsten måtte nu gifte sig og stifte familie, og embede og sjælesorg blev til noget andet. Gudstjenesten skulle nu forgå på dansk, ikke latin, prædiken og salmesang på modersmålet. Og menigheden modtog som noget nyt vin ved nadveren. Således blev kristendom og kirken til.

LÆS OGSÅ:
Martin Luther og reformationen

Der har været mange omvæltninger i religiøs opfattelse. Nordiske Guder, katolsk kristendom og den reformerte lutherske kirke og nu nutidens sekulære Kirke med multireligiøsitet. Dengang med store omvæltninger var det meste af befolkningen analfabeter og levede under slavelignende forhold med økonomisk afhængighed til herremanden, godsejere og kongen, Nu er situationen en helt anden, vi har alle gået i skole, er selvstændigt tænkende og økonomisk uafhængige.

Vil kristendommen i dens nuværende form opsuge alle udefrakommende tsunamiske inkvisitioner? De store polariseringskræfter, der arbejder for en social omvæltning, sekularisering, et samfund uden gud? Tsunamier kommer og går, men mon Danmark består med sine kristne traditioner?

Dhamu Chodavarapu er hindu og panelist ved religion.dk.