Katolik: Blasfemiparagraffen minder os om, at vi skal ytre os med respekt for andres værdier

Flere politikere giver udtryk for, at hvis den gengivne sms-korrespondance er nok til at vælte et ...

"Ytringsfriheden er en ret, som vores europæiske forfædre har kæmpet for med livet som indsats. Vi håner den indsats, når vi uden respekt og tanke for fredelig sameksistens spotter og latterliggør andre, uden gensidig respekt, forståelse og åbenhed over for deres værdier," skriver katolik og debattør Lone Skov Al Awssi. Foto: Anita Schulin

"Ytringsfriheden er en ret, som vores europæiske forfædre har kæmpet for med livet som indsats. Vi håner den indsats, når vi uden respekt og tanke for fredelig sameksistens spotter og latterliggør andre, uden gensidig respekt, forståelse og åbenhed over for deres værdier," skriver katolik og debattør Lone Skov Al Awssi. Foto: Mette Frandsen

Naturligvis kan man hævde, at en paragraf, som aldrig benyttes, skal afskaffes. Hertil er kun at sige, at det gælder jo for en række andre paragraffer. Argumentet er ikke tilstrækkeligt, mener katolik og debattør Lone Skov Al Awssi

Et flertal på Christiansborg vil have den såkaldte blasfemiparagraf afskaffet. Straffelovens paragraf 140 er skabt til at beskytte lovlige religionssamfunds troslærdomme og gudsdyrkelse. Den har ikke været anvendt siden 1946, selv om der ellers har været været flere tilfælde af hadsk tale mod især islam.

LÆS OGSÅ: Blasfemisager i Danmark

Der hersker en vis forvirring om blasfemiparagraffen. Flere politikere har udtalt, at den skal beskytte imod ond tale rettet mod Gud.
Det er ikke korrekt. Paragraffen findes i straffeloven, i et afsnit omhandlende beskyttelse af offentlig orden og fred.

Hvis en eller anden fik lyst til at brænde Bibelen, Koranen eller Talmud af på Rådhuspladsen i København, så kunne politiet altså med paragraf 140 i hånden stoppe seancen med begrundelse i at ville opretholde almindelig offentlig ro og orden.

Professor i stats- og forfatningsret Henning Koch har præciseret, at racismeparagraffen, ikke kan erstatte blasfemiparagraffen,
idet denne ikke lovmæssigt vil beskytte de samfundsgrupper, som lægges for had per stedfortræder, altså ved at en samfundsgruppes hellige skrifter udsættes for ondsindet tale.

Han ser paragraffen som et vigtigt supplement til racismeparagraffen, som alene omhandler den enkeltes ret til at dyrke sin tro.
Her har vi også Grundlovens paragraf 67, som handler om generel religionsfrihed i Danmark. Så en afskaffelse er altså ikke så juridisk enkel, som flere politikere gerne vil gøre den til.

LÆS OGSÅ:
Biskop: Blasfemiparagraffen giver ikke mening i vores sammenhæng

Naturligvis kan man hævde, at en paragraf, som aldrig benyttes, skal afskaffes. Hertil er kun at sige, at det gælder jo for en række andre paragraffer. Argumentet er ikke tilstrækkeligt.

Demokrati og ytringsfrihed er de allerstærkeste værdier i Danmark og det er godt, men på det personlige plan, ude i de danske hjem, er det jo ikke de emner, som oftest diskuteres over aftenkaffen. Her kunne man ønske sig et større fokus på værdier og især praktisering af disse.

Hvad vil det sige at være en god borger? Hvad kan netop vores familie bidrage med til det danske samfund? Hvordan kan jeg, som er så priviligeret, hjælpe andre fremad i samfundet?

Vores værdier virker uklare for os, og måske derfor har vi så svært ved at forstå, hvad der kan være værdifuldt for andre, for eksempel en stærk og levende religiøs praksis.

Vi må ikke håne forfædrenes indsats
Ytringsfriheden er en ret, som vores europæiske forfædre har kæmpet for med livet som indsats. Vi håner den indsats, når vi uden respekt og tanke for fredelig sameksistens spotter og latterliggør andre, uden gensidig respekt, forståelse og åbenhed over for deres værdier.

Jeg ønsker ikke blasfemiparagraffen fjernet. Den har en betydning, den skal minde os om, at at retten til at ytre sig bør være forbundet med respekt for medborgerens værdier, hvor anderledes vi end opfatter disse. Alt kan siges og alt skal siges, men der er forskel på hån og saglig argumentation.

Blasfemiparagraffen er ikke en trussel mod ytringsfriheden. Det vidner hverdagens ekstremt hårde debat om, men det viser, at vi her i landet i alle tilfælde har til hensigt at respektere mennesker, som har en stærk personlig tro - uanset troens karakter, uanset om vi kan lide den tro eller ej.

Lone Skov Al Awssi er debattør, salgskonsulent, katolik og muslimsk gift