Kultur er dynamisk

Er dette en dansk familie? - Foto: Foto: stock.xchng

I debatter om indvandring taler man ofte om kultur og religion som fastlåste størrelser. Men det er de langt fra, viser integrationsmedarbejder fra Vollsmose med en række eksempler

Aisha er vokset op i Danmark. Hendes forældre er palæstinensere fra Libanon. Hun er muslim, og hendes tro på Allah er vigtig for hende. Derfor beder hun så vidt muligt fem gange om dagen og mødes med en gruppe unge piger om lørdagen for at læse i Koranen.

Aisha har en veninde fra gymnasiet, Helle, som er praktiserende kristen. Selvom Helle ikke er muslim, synes Aisha, at Helle forstår, hvad det vil sige at være troende, og hun kan godt lide at snakke med hende om tro og religion.

Safet fra klassen er også muslim. Han kom til Danmark fra krigen i Bosnien i 1992 sammen med sin familie. For ham har det at være muslim mest noget at gøre med hans identitet og historie; det giver ham en følelse af samhørighed med familien og med andre fra Bosnien. Han lever ikke som muslim i hverdagen, f.eks. beder han ikke og faster ikke under ramadanen, og han drikker alkohol, når han er i byen. Men ved de muslimske højtider samles hele familien til fest.

Safet tænker tit, at han er muslim på samme måde, som mange i Danmark er kristne. Men hans liv er alligevel meget anderledes end andre unge danskeres. Det er som om, der stilles mange flere krav til ham. Ikke nok med, at han skal klare sig godt i skolen, få sig en uddannelse og samtidig feste med vennerne. Han skal også bruge rigtig meget tid sammen med sin familie og hjælpe dem med alt muligt, som andre unge aldrig bliver bedt om. Det er et stort ansvar, og nogle gange har han bare lyst til at rejse langt væk fra det hele.

Ashraf er gift med en dansk kvinde, men kommer selv fra Egypten. Ashraf tilhører det kristne koptisk ortodokse mindretal i Egypten. Da han først kom til Danmark, gik han sammen med sin kone til gudstjeneste i en koptisk ortodoks kirke lidt uden for København. Men hans kone syntes, at gudstjenesten i kirken var meget mærkelig, fordi den var så anderledes end gudstjenesten i en dansk folkekirke. På samme måde følte Ashraf sig meget fremmed til en dansk højmesse i folkekirken. Nu er de blevet enige om at tage til international gudstjeneste i en af de større folkekirker, hvor der kommer folk fra hele verden. De kan lide det internationale miljø, fordi der er så stor åbenhed og ingen forventninger om, at man skal opføre sig på en særlig dansk eller egyptisk måde.

Til daglig arbejder Ashraf i et firma, der eksporterer varer til Egypten. Han er blevet rigtig gode venner med nogle af kollegaerne, der også er fra Egypten, selvom de er muslimer. Hjemme i Egypten var alle hans venner ellers andre koptiske kristne, og de følte sig meget anderledes end deres muslimske landsmænd. Men nu, hvor han og kollegaerne alle lever i Danmark, har de mange ting til fælles. Når han er på besøg i Egypten derimod, driller hans gamle venner ham med, at han er blevet dansker, fordi han opfører sig anderledes, end da han boede i Egypten.

Pernille er vokset op i København. Hun er gift med en landmand fra Jylland, så nu bor hun ude på landet. Det har været lidt af et kulturchok eller møde, om man vil. F.eks. snakker landsbyboerne om nogle helt andre ting, end hun er vant til. Det kan være svært at følge med i samtalerne, og hun synes ikke altid, at det er lige spændende. Og så skal man helst være villig til at byde folk ind på kaffe, når de banker på døren eller pludselig står i køkkenet. Det, synes Pernille, er noget grænseoverskridende. Der falder tit kommentarer om de der fra Kjøvenhavn. Sommetider er det fordi de har glemt, at hun er københavner. Det er vist en kompliment.

De ovenstående eksempler skulle gerne afspejle umuligheden i at tale om én indvandrerkultur, én muslimsk kultur, én dansk eller én kristen kultur. I den offentlige debat om indvandring tales der ofte om kultur som noget, der afgrænser forskellige etniske eller nationale grupper. Alle indenfor en bestemt kultur anses for at dele nogle grundlæggende værdier og overbevisninger, der ligger fast, mens man overser de forskelle, der er inden for den enkelte gruppe.

Ud fra denne forståelse af kultur kan et enkelt menneske repræsentere en hel etnisk gruppe. Ved at tale med én araber, tror man, man får et godt kendskab til arabisk kultur, fordi vedkommende så at sige er bærer af arabisk kultur. Lige sådan taler man om dansk kultur som en klart defineret størrelse, alle danskere er enige om. Kultur kan på den måde bruges til at inkludere nogle i et bestemt fællesskab, mens andre holdes ude, da de ikke har mulighed for skifte deres kultur ud med en ny.

Men som eksemplerne med Aisha, Safet, Ashraf og Pernille viser, kan kultur også opleves og forstås som en meget mere flydende eller dynamisk størrelse. Forstået således, handler kultur snarere om bestemte måder at gøre ting på, som vi lærer af vores omgivelser. Kulturen er derfor under konstant forandring i mødet med andre kulturer og følger ikke landegrænser eller etnicitet.

Derfor synes Ashrafs venner i Egypten, at han er anderledes end de er; han er blevet påvirket af de nye kulturer, han er en del af i Danmark. Det enkelte menneske kan tilhøre flere forskellige kulturelle kategorier på én gang: måske en ungdomssubkultur, kulturen i en dansk-bosnisk venskabsforening, Indre Mission, stålarbejderkultur osv. Hvilke grupper, vi oplever kulturelt fællesskab med, afhænger af hvem, vi definerer os i forhold til. I Egypten definerede Ashraf sig som koptisk kristen snarere end egypter, men i Danmark oplever han sig som egypter snarere end dansker.

Før indvandringen til Danmark tog fart i slutningen af 1960erne, havde de færreste danskere nok behov for at definere sig som danskere, med mindre de tog ud over landets grænser. Det har ændret sig. Vælger vi at betragte kultur som noget dynamisk, der ikke knytter sig til etnicitet, kunne de mange nye kulturer ses om en tilføjelse til de mange allerede eksisterende kulturer, vi inkluderer i begrebet danskhed.

Marianne Staal Stougaard er cand.mag. i engelsk og mellemøststudier og daglig leder af Den Frie Rådgivning i VollsmoseDe omtalte personer er opdigtede - men baseret på iagttagelser fra virkeligheden