"Lad vores børn gå frit ind og ud af hinandens kulturer"
Børn tager ikke skade af at synge en salme eller bede en bøn sammen med medborgere af andre religiøse retninger, skriver debattør Lone Skov Al Awssi
Sagen om den børnehave, som nu fravælger deltagelse i julegudstjenesten, er efter min mening et tegn på en forfejlet hensyntagen i lighed med badeforhæng i svømmehaller, halalkød i børnehaver og forslag om indførelse af muslimske helligdage i Danmark.
Desværre er disse forfejlede hensyn ikke altid stillet af muslimer, men af velmenende danskere, som måske synes, at det hele bliver mere enkelt, når vi alle skal gøre det samme.
Men hvorfor skal de kristne børn gå glip af gudtjenesten ? De fleste danske børn trænger i den grad til at få kendskab til kristendommen og opleve hvordan en gudstjeneste foregår.
Julegudstjenesten skal naturligvis gennemføres, og så må de mest forstokkede muslimske forældre holde deres børn hjemme den dag.
Hvis man hviler trygt i sin egen religion, så opleves det oftest som ufarligt at besøge andre, der udfører deres religiøse praksis. Når muslimske forældre forbyder deres børn denne interaktion med dansk religion og kultur, tyder det desværre på, at de føler sig udsat for et stort pres på deres religiøse og kulturelle identitet.
Min mand er muslim og jeg er katolik, men vi så og ser stadig på vores søns gang ind og ud af forskellige kulturer og religioner som et fantastisk grundlag for dannelse, viden og tolerance.
Min søn blev sendt i Helligåndskirkens menighedsbørnehave og deltog i alle jule - og påskegudstjenester med sin børnehave. Han havde en vidunderlig tid i den børnehave. Der var så mange fine traditioner; han oplevede endog at ride ind i Helligåndskirken på et æsel klædt ud som Josef.
Sognepræst Leif G. Christensen fortalte levende historierne fra Det Gamle Testamente mens børnene sad spændte og ofte let gysende rundt om om, og de gik tit på opdagelse i hele kirken.
Senere kom vores søn på Zahle skole, en skole som også har et kristent grundsyn og flere årlige besøg i Københavns Domkirke. Skolen har en fin holdning til at huse børn af andre religioner, der er respekt om deres religion og kultur, men de skal deltage i skolens kirkelige traditioner.
Nathalie Zahles holdning præger stadig skolen, hun var stærkt religiøs i gammelluthersk, men grundtvigiansk forstand og hun holdt fast i sine standpunkter hele livet og virkede derfor sikkert på sin samtid stærkt konservativ efter kulturradikalismens, socialismens og feminismens gennembrud i århundredets sidste fjerdedel.
Men over denne grundfæstede private holdning slog hendes menneskelige rummelighed og pædagogiske pragmatisme igennem, idet hun aldrig fraveg, at også de kulturelle, religiøse og politiske holdninger, som hun ikke selv bekendte sig til eller brød sig om, skulle have plads i undervisningen på hendes skoler.
De muslimske forældre, som ikke har forstået, at deres børn kan indgå i en både kulturel og religiøs interaktion med deres danske kammerater, hvad enten det er i børnehaven, grundskolen eller senere i livet, er en alvorlig hindring for sund integration. Vi skal nå derhen, hvor vi frit kan besøge hinandens kirker, moskéer og bedehuse.
Personligt går min grænse kun ved nadveren - ellers er alt tilladt, og der er ingen børn (eller voksne) som tager skade af at synge en salme eller bede en bøn sammen med medborgere af andre religiøse retninger.
Selv deltager jeg gerne i muslimske taditioner, når jeg ellers inviteres, hvilket desværre sker for sjældent og jeg skal nok stille skoene og dække hovedet. Respekt er det mindste, man kan udvise. Og jeg glæder mig til vi får en - håber jeg - samlende moské i København, så regner jeg bestemt med flere tværreligiøse tiltag.
Lad vores børn gå frit ind og ud af hinandens kulturer, religioner og liv. De skal leve sammen i Danmark fremover, og kendskab til hinanden skaber tryghed og er grobund for det samarbejde og den sameksistens, som skal sikre sammenhængskraften i Danmark.
Lone Skov Al Awssi
Salgsagent, debattør og panelist på religion.dk