- Misforståelse, at religion er en fast størrelse

Jødedommen har ændret sig med tiden og gør det stadig, skriver tidligere overrabbiner Bent Melchior i en kommentar til Martin Schwartz Laustens nye bog om islamofobi i reformationstiden

Kirkehistoriker Martin Schwartz Lausten har nyligt udgivet bogen "Tyrkerfrygt og tyrkerskat". Heri fokuseres bl.a. på den islamofobi, der prægede de lutherske teologer i reformationsperioden. Religion.dk har i den forbindelse spurgt repræsentanter fra forskellige religioner: Hvordan skal vi behandle de dele af vores religion, som i dag betragtes som "sorte pletter"? Er der dele af din religion, teologer eller skrifter, du ikke længere vil stå ved?Tidligere overrabbiner Bent Melchior svarer:

Det er en udbredt misforståelse, at religion er en fast størrelse, hvor ændringer ikke kan introduceres. Religionen har selv leveret argumenter til denne misforståelse. Således hedder det i Femte Mosebog, at der intet må til føjes eller slettes fra teksten.

Men livets vilkår medfører, at der automatisk ændres på forståelse af ideer og regler.

Gamle påbud tilhører en anden tid
Det traditionelle forbud mod at køre på de jødiske helligdage, der havde sin begrundelse i forbudet mod at lade dyrene arbejde på sabbaten i sig selv en fortolkning forekom de praktiserende helt anderledes i fortiden, hvor det ikke var motorer, der indeholdt hestekræfterne.

Forskrifter om slaver forekommer urimelige, selvom handel med mennesker stadigvæk forekommer i civiliserede lande.

Bestemmelser om slagtning og ofring havde en helt anden virkning på landbrugssamfund, hvor omgang med både levende og døde dyr var en del af dagligdagen.

Øje for øje
Fra lovens tilblivelse var alt afhængigt af fortolkning. Tag for eksempel udtrykket Øje for øje, tand for tand, der for mange hører til Moselovens sorte pletter. Det skyldes, at man opfatter teksten for bogstaveligt.

Blandt jøder, hvor begrebet ikke bare var et princip, men var noget, der skulle omsættes i praksis, har man altid forstået ordene som en almindelig erstatningsregel. Man skal erstatte i forhold til, hvad man har ødelagt, et øjes værdi for et øje, en tands værdi for en tand.

Loven skal være til at leve med
Ofte er fortolkninger nedarvede traditioner. Når det i Tredje Mosebog hedder, at du skal holde forskrifterne og leve ved dem, så er den traditionelle forståelse, at loven skal være til at leve med, at livet står over loven.

Ved andre lejligheder kommer der en glidende ændring af forståelsen, der følger med tidens moral. Det gælder allerede inden for rammerne af de bibelske tekster.

Når Esajas og Amos (bibelske profeter, red.) kan kalde ofre, der ellers er påbudt i Moseloven, for afskyelige, så er det, fordi de rangerer omsorgen for enken, den faderløse og den fremmede højere end ritualet, der kun har mening, når der er harmoni mellem symbol og handling.

Flerkoneri og dødsstraf blev afskaffet
Vi har mange eksempler på, at den nye forståelse er kommet hen ad vejen med nye ideer i tiden. Jødedommen har for mere end femten hundrede år siden i praksis afskaffet dødsstraf som et udtryk for en ændring i den etiske holdning til retsvæsenet.

Tilsvarende er holdningen til flerkoneri ændret, så i hvert fald en stor del af den jødiske verden har praktiseret monogami i over et tusinde år.

Det er ikke muligt inden for rammerne af denne fremstilling at give et komplet billede af denne udvikling. Men man må forstå, at den foregår hele tiden.

Vi konfronteres stadig med nye problemer. Tænk bare på etisk betonede emner som transplantationer, kunstig befrugtning og dødshjælp.

Da jøder ikke har en øverste instans, der kan afgøre tingene, så vil det først efter lang tid vise sig, hvad der bliver normgivende for jødedom.

Ånd, der står stille, er ikke ånd!
Der skal ikke være tvivl om, at der er stærke afvigelser mellem forskellige jødiske retninger, og inden for de enkelte retninger diskuteres der bravt for og imod forskellige holdninger. Hele det omfattende værk Talmud består stort set af diskussioner mellem de lærde om den rette udlægning.

En højt respekteret autoritet som Maimonides, der levede for over otte hundrede år siden, havde i sin egen levetid stærke modstandere. Moses Mendelsohn blev voldsomt kritiseret for at oversætte den hellige skrift til tysk.

Al forandring bliver mødt med modstand, og kun tiden vil vise, hvad der bliver jødisk praksis. Det er i sig selv vigtigt og charmerende. Ånd, der står stille og stivner, ophører med at være ånd!

Bent Melchior er tidligere overrabbiner ved Mosaisk Troessamfund.