Muslim: Mange ikke-muslimer respekterer ikke kvinder iført tørklæde

Tørklædet bliver en undskyldning for at nedgøre kvinder uden at tage hensyn til deres intellekt eller personlighed, mener muslimske Saliha Marie Fetteh

Det er ikke længere problematisk, hvis man ikke spiser svinekød og takker nej til alkohol i sociale sammenhænge.

Udvalget af fødevarer i dagens Danmark er så stort, at man som muslim altid kan finde noget at spise, og der er ikke længere mange, der synes, det er underligt, hvis man ikke indtager alkohol.

Endvidere har danskernes madkultur i løbet af de sidste 25 år ændret sig, hvorfor der for eksempel i kantinen på begge mine arbejdspladser ud over pizza, sandwich og så videre også er en salatbar.

Hvad angår den for muslimer obligatoriske faste og bøn, så har jeg personligt ikke behov for at dele disse med omverdenen, da jeg mener, at begge dele er en sag mellem det enkelte menneske og Gud.

LÆS OGSÅ: Skal vi ikke respektere andres religiøse madtraditioner?

Jeg oplever således ikke i det daglige, at rammerne for min tro er en udfordring. Muligvis fordi de føles naturlige for mig, eller måske fordi jeg mener, at oplevelsen af at være troende og praktiserende muslim i Danmark i høj grad afhænger af det enkelte menneskes adfærd i det offentlige rum.

Der er en mangel på respekt
Det er klart, at man risikerer at få en del negativ opmærksomhed, hvis man som kvinde for eksempel går med niqab (sort ansigtsslør) eller knæler ned i bøn på hovedbanegården. Men desværre har mange ikke-muslimer også svært ved at respektere kvinder iført tørklæde. De føler blandt andet, at kvinderne ved at bære tørklæde sætter en slags mur op mellem sig selv og det danske samfund.

Bemærkninger som: Smid tørklædet, så vi kan tale sammen som ligestillede er ikke usædvanlige og viser ikke bare en mangel på opdragelse og respekt for et andet menneskes valg, men minder en del om den retorik, som nogle muslimer bruger overfor kvinder UDEN tørklæde.

Tørklædet bliver således anvendt som undskyldning for at nedgøre kvinder uden nogen form for hensyntagen til deres intellekt eller personlighed.

LÆS OGSÅ: 7 typer af det muslimske tørklæde

Jeg er pæredansk og muslim
Men det, som udfordrer mig mest som muslim, er, at jeg gang på gang angribes verbalt ene og alene på grund af min religion. Ikke på grund af hverken spisevaner eller påklædning, men på grund af mit religiøse tilhørsforhold, der af nogle mennesker betragtes som værende dybt problematisk og udansk.

De taler gerne ned til mig, som var jeg enten et lille uartigt barn eller en mindre begavet voksen, hvis de da ikke sætter mig i bås med dårligt integrerede indvandrere og flygtninge, selvom jeg er pæredansk, og på alle områder klarer mig godt.

Angrebene medfører imidlertid, at jeg ikke bare reflekterer over min tro, samt hvordan den praktiseres, men også tænker meget over hvordan den med tiden kan blive en naturlig del af den danske kultur.

Vi er hinandens verden
Jeg har derfor gennem livet opbygget en religiøs livsholdning, der både passer til min personlighed samt det samfund, jeg på godt og ondt er en del af.

Dette ståsted hviler jeg på, når jeg udfordres i mit møde med mennesker, der ikke bare mangler forståelse for mit valg, men også mener, at jeg som muslim er udansk og derfor ikke kan, eller bør, være en del af det danske fællesskab. Et fællesskab hvis største udfordring, set med mine øjne, bør være en gensidig erkendelse af at "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." (K.E. Løgstrup)

Saliha Marie Fetteh er muslim og ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed på Syddansk Universitet.