Nonne: Se dit medmenneske

En konkret måde, hvor vi kristne, både katolikker og ikke-katolikker, kan blive til ”øer af barmhjertighed midt i ligegyldighedens hav”, er faktisk let: send et varmt smil til den nødlidende, skriver søster Anna-Maria Kjellegaard som reaktion på pavens fastebudskab

Dagligt bliver vi via medierne bombarderet med indtryk af verdens ondskab: Migranter, der på deres vej til Europa, drukner i Middelhavet, Islamisk Stats bestialske likvideringer af uskyldige mennesker, flygtninge og krigene i Syrien og Ukraine. Listen er lang. Det er tydeligt, vi lever i en globaliseret verden. 

Det er svært for næsten ikke at sige umuligt at rumme det hele. Så ligegyldigheden kan let melde sig. Pave Frans kalder det i sit fastebudskab: ”...globalisering af ligegyldigheden. Ligegyldigheden over for andre og Gud er en reel fristelse selv for os kristne.”

Men pludselig kom verdens ondskab tæt på os i terrorangrebet i København. Nu kunne vi lettere rumme disse personer, som blev dræbt og såret. Ligegyldigheden var nu væk. Der blev bedt i kirkerne og lagt blomster ved gerningsstederne og holdt mindehøjtideligheder rundt omkring. Man var i stand til at ”gøre noget”.

Jeg føler afmagt

Ofte møder jeg tiggere og hjemløse ved S-togsstationer. Nogle ligger og sover på et tyndt liggeunderlag. Jeg har lyst til at gøre noget, men føler min afmagt, aner ikke, hvad jeg skal stille op. 

LÆS OGSÅ: Pavens fastebudskab 2015

Til dette siger pave Frans: ”Hvad skal vi gøre for ikke at blive fanget i denne spiral af angst og afmagt?... Vi bør ikke undervurdere bønnens kraft, når mange beder sammen.” 

I den konkrete situation, når jeg står alene og ser den hjemløse ligge på fortovet, beder jeg for ham. Bønnens kraft virker ikke blot, når vi er mange, der beder sammen, men også når jeg beder alene for denne person.

Smil varmer

Paven siger også: ”Vi må blive øer af barmhjertighed midt i ligegyldighedens hav.” Da må jeg tænke på en episode, hvor en hjemløs stod og solgte ”Hus Forbi”. 

Jeg havde ikke lige penge parat og gjorde derfor en håndbevægelse og sagde: ”Desværre!” Til min store overraskelse svarede han: ”Men du gav mig et smil. Det varmede. Tak for det.”

LÆS OGSÅ: Det er ikke kulden, der dræber de hjemløse 

Min ordensgrundlægger Benedikt af Nurcia (480-547) siger et sted i sin regel om klostrets økonom: ”Hvis han ikke har andet at give, skal han give et venligt svar.” 

En konkret måde, hvor vi kristne, både katolikker og ikke-katolikker, kan blive til ”øer af barmhjertighed midt i ligegyldighedens hav”, er faktisk let: send et varmt smil til den nødlidende, og hvis du ikke lige her og nu kan give en skærv, så gør det gerne senere. Lad personen føle, han bliver set som et medmenneske!

Måtte vi alle, som pave Frans udtrykker det: ”I ethvert menneske må vi se en broder eller søster for hvem Kristus døde og opstod” og det ikke blot for denne fastetid, men for hele året.

Søster Anna-Maria Kjellegaard er benediktinernonne.