"Nytåret er regnskabernes tid"

fyrværkeri,

"Det jødiske nytår, tishri, fejres ikke på samme løsslupne måde, som det er almindelig skik ved årsskiftet" skriver jødiske Hanna Skop. Scanpix

Jødedommen giver mulighed for at foretage årsstatus to gange om året, skriver jødiske Hanna Skop

Religion.dk har spurgt repræsentanter for forskellige religioner om at give hver deres vinkel på nytåret. Her er det jødiske Hanna Skop, der svarer:

Nytåret er i denne del af verden regnskabernes tid. Dette gælder såvel på det personlige som på det offentlige plan. Mest markant viser det sig i de to taler, man absolut må lytte til, nemlig statsministerens  og dronningens nytårstaler.

Inden for jødedommen er det således, at der gives mulighed for at foretage årsstatus to gange om året. Det jødiske nytår, som fejres den 1. og 2. i den jødiske måned tishri indtræffer i september/oktober måned.

Tishri fejres ikke på samme løsslupne måde, som det er almindelig skik ved årsskiftet. Når det generelle årskifte markeres og fejres ved hjælp fyrværkeri og kanonslag, er de toner, der lyder ved det jødiske nytår af en helt anden karakter.

Her lyder tonerne fra vædderhornet, shofaren, adskillige gange under morgenens og formiddagens gudstjeneste. Shofaren har til formål at vække os fra hverdagens trummerum, fra de vante tankebaner, og er således en indledning til en bevidstgørelsesproces. 

Det jødiske nytår hører til de helligdage, vi benævner højhelligdagene og omfatter foruden nytåret også forsoningsdagen, der falder den 10. tishri. Formålet med disse dage er, at vi skal vende blikket indad. Vi skal tænke over det forgangne år, og måden vi har benyttet det på.

Er der områder, hvor vi kunne have ydet en større indsats i relation til vore medmennesker? Har vi handlet i overensstemmelse med almindelig god skik på adfærd, og har vi været tro mod vore idealer? Er der områder, der trænger til en justering, så er det nu, der er tid for at gøre det.

I jødedommen er det således, at man kun kan opnå tilgivelse hos Gud, opnå forsoning på forsoningsdagen, hvis man har ordnet sine mellemmenneskelige relationer først. Det nytår, som for mig falder om efteråret, bliver derfor en tid, der maner til eftertanke, granskning og en mulig forbedring af min færden og laden.

Hvad betyder så det almindelige nytår? Det er givet, at man, når man lever i et samfund, der fejrer årskiftet med så megen opmærksomhed, også  påvirkes af dette. De to nytår får for mig lidt forskellig betydning.

Medens det jødiske nytår bliver en personlig status over året, der er gået, fører det almindelige nytår til flere overvejelser på det offentlige plan.

Hvordan er det gået med verden som helhed? I hvilke retninger har Danmark bevæget sig? Er det en udvikling jeg kan stå inde for, og hvad kan jeg eventuelt biddrage med for at ændre eventuelle uønskede udviklingsbaner?  Hvilke opgaver venter på at blive løst, og hvilken rolle kan jeg påtage mig i den sammenhæng? 

Selvom begge nytårsfester således opfordrer til fordybelse og kontemplation, bliver arten af overvejelser lidt forskellige afhængig af hvilket nytår, der står for døren.

Hanna Skop er jøde, pensioneret lærer og psykolog og panelist ved religion.dk.