Om eftermiddagen kaster vi vores synder i vandet
Det jødiske nytår er en anledning til at overveje, om der er relationer, der bør ses efter i sømmene inden forsoningsdagen, skriver jødiske Hanna Skop
Det jødiske nytår, som ifølge den jødiske kalender falder den 1. og 2. Tishri, falder i år den 17. og 18. september. Ved alle jødiske fester er der et utal af symboler, der leder tanken hen på, hvad der aktuelt er på tapetet.
I forbindelse med den jødiske påske, kaldet pesach, er det fjernelsen af syret brød og alt, hvad der har været i forbindelse dermed, der er i fokus. Forberedelserne går på, at hele huset undergår en særdeles grundig rengøring. Nytåret er præget af den indre "rengøring".
Det jødiske nytår er en stop-op-dag
Nytåret er reflektionens og selvransagelsens tid, tiden for at gøre status over gerninger og handlinger i det forgangne år. I mange virksomheder og organisationer er det sædvane engang imellem at lave en stop-op-dag, hvor medarbejderne vurderer, hvorvidt de mål, man har sat sig er nået, og hvilke veje, man i fremtiden vil gå.
LÆS OGSÅ:Jødiske fester og højtider
En sådan stop-op dag er Rosh Hashana, det jødiske nytår. Det handler dog ikke om erhvervsmæssig succes, men en refleksion over de etiske mål, man har sat sig. Hvordan har jeg fungeret som far/mor, ægtefælle, som medborger? Er der relationer, der bør ses efter i sømmene, inden vi når til forsoningsdagen? Er der ting, jeg bør ændre i det nye år?
Vædderhornet maner til eftertanke
For at mane til disse tanker blæses der i et vædderhorn i synagogen ved gudstjenesten i nytårsdagene. Vædderhornet, shofaren, har ingen fastlagte toner, som på en trompet eller fløjte, hvor de forskellige huller angiver en bestemt tone.
Tonen frembringes udelukkende ved hjælp af åndedrættet, læbernes formning og styrken, hvormed der blæses i hornet. Den lyd der fremkommer, er meget karakteristisk, hvorved tonerne kan igangsætte den omtalte renselsesproces.
LÆS OGSÅ:Jødisk nytår: Det sluttede fred i Toraen, hvorfor så ikke i dag?
Om eftermiddagen på den anden dag af højtiden udmønter symbolikken på den åndelige renselse sig i en meget konkret handling. Efter at have lyttet til Shofarens toner i synagogen går man om eftermiddagen til en sø eller et hav.
Her siger man en bøn, hvorved man så at sige befrier sig for sine synder og kaster dem ud i vandet. Således lettet for sin dårlige samvittighed kan man se Forsoningsdagen, som falder på den 10. dag i Tishri, roligt i øjnene.
Hanna Skop er pensioneret lærer, cand.pæd.psyk. og panelist ved religion.dk.