Ortodoks kristen: Muslimske skikke har rødder i kristendommen

Muslimerne bøjer sig til jorden i bøn, hvilket udtrykker underkastelse under Gud. Det samme gør også kristne i store dele af verden. I den ortodokse kirke bruger man både at bøje sig helt til jorden, at bukke stående og knæfald og med samme hensigt: ikke blot tilbede med ord, men med hele kroppen, fortæller ortodokse Kristian Larsen.

Mange udskældte elementer i islam har oprindeligt en kristen baggrund. Det taler man ikke meget om, ligesom man heller ikke taler om den mest markante forskel i forhold til kristendommen kristusopfattelsen, mener Kristian Larsen, cand.scient.pol. og ortodoks kristen

Muslimernes tro og religiøse skikke kan ofte rejse en følelsesladet debat. Det gælder for eksempel hovedtørklædet, som nogle meningsdannere betegner som et fascistisk symbol på linje med hagekorset, og som mange betragter som et udtryk for kvindehad.

LÆS OGSÅ:Oversigt over religiøse symboler

Det paradoksale ved denne kritik er, at den overser, at en del af disse forargelsens tegn er ældgamle elementer i kristen praksis. Og det er ikke ganske tilfældigt, for islam er på mange måder vokset ud af kristendommen. Det afspejler sig ovenikøbet i islams selvforståelse som den 3. religion efter jødedommen og kristendommen. Den afgørende forskel er med andre ord ikke skikkene, men at muslimer ikke anerkender Kristus som Gud, og endog opfatter tanken som blasfemi. Troen på at Gud gav sin søn for at frelse menneskene, at Han blev korsfæstet og opstod fra de døde dét er skillelinjen.

LÆS OGSÅ:
Tørklædet er også en kristen tradition

Kristne kvinder går også med tørklæde
Før i tiden var det normalt for kristne kvinder at iføre sig hovedtørklæde, når de gik ud, og sådan går kristne kvinder også i dag klædt i Mellemøsten. I de østlige kirker bærer kvinder gerne tørklæder, når de deltager i gudstjenesten. Det skyldes ikke påvirkning fra islam. Jomfru Maria har altid været afbildet med tørklæde ikke blot fordi det var skik på Jesu tid, men også fordi hun som Gudsmoder og jomfru er kyskheden selv. Tørklædet skal beskytte kvinden mod påtrængende blikke og manden mod fristelse og har med andre ord til formål at trække seksualiteten ud af det offentlige rum. I beretningen Den åndelige eng af Johannes Moschos fra det 6. århundrede, kan man læse om en kvinde, der fortæller, at ingen fremmed mand nogensinde har set hendes ansigt. Inde i moskeen sidder kvinder og mænd adskilt i separate områder. Det samme var almindeligt før i tiden i Danmark, og man kan fortsat opleve det i mange kirker i østlige lande, hvor mænd sidder til højre for midtergange og kvinder til venstre.

Islams byggestil var kristen
Tilfældigt er det heller ikke, at mange moskeer ligner Østens kirker slående med den forskel, at korset er pillet ned, og en minaret rejst i stedet. Og sådan er det ofte foregået i praksis. Det mest kendte eksempel er Agia Sofia Kirken i Istanbul, der efter den osmanniske erobring i 1453 måtte gennemgå netop den ombygning. Men også nyere moskeer er bygget efter samme kuplede principper. Den ottekantede Klippemoske i Jerusalem følger en byggetradition som kendes fra samtidige kristne kirker. Den ottekantede form er oprindelsen til rundkirkerne, som vi jo har nogle stykker af i Danmark. Det var netop dagen efter sabbat (den 7. dag) at Jesus genopstod, og derfor har tallet 8 en særlig kristen betydning og er i samklang med den jødiske tradition et symbol på den nye pagt og på Kristus.

LÆS OGSÅ:For mig handler Ramadanen ikke om mad

Fasteperioderne var for mange en integreret del af det kristne liv, og sådan er det fortsat i de østlige kirker. Den måde, man faster på i den ortodokse kirke, var ikke ualmindelig i Danmark før reformationen, men der har gennem tiderne været forskellige fastetraditioner. For muslimer såvel som kristne forbindes det at faste med barmhjertighed over for de fattige. Muslimer spiser som bekendt ikke flæsk og afholder sig ofte fra alkohol. Det gør de i fællesskab med etiopiske kristne og danske adventister de sidste med henvisning til Det gamle testamente. Ligesom muslimerne tager også de kristne etiopiere i øvrigt skoene af, før de træder ind i kirken.

Kristne kaldte også til bøn
Muslimerne har en syv-dages uge med en ugentlig hviledag (fredag) tilegnet gudsdyrkelse. Dagene er ikke opkaldt efter hedenske guder ligesom i Vesteuropa, men ligesom i Grækenland benævnes de den første, anden, tredje dag og så videre og lørdagen, den syvende dag, hedder sabbat. Også i kristne klostre kunne fredag være en dag helt tilegnet bøn til minde om langfredag.

Tidebønner kender muslimerne også, idet de skal bede fem gange i døgnet på særlige tidspunkter. Men at muezzinen kalder til bøn fra minaretens tårn det må da være så fremmed for kristendommen som noget kan være? Næppe. Først i middelalderen blev det almindeligt at kalde til gudstjeneste ved brug af klokker. Mens kristenforfølgelserne rasede i de første århundreder, gik der sendebud rundt til menighedens medlemmer før gudstjenester, og det er vel næppe utænkeligt, at man senere er gået over til at kalde fra kirken.

LÆS OGSÅ:Fyret for at fjerne bedetæpper fra frokoststuen

Muslimerne bøjer sig til jorden i bøn, hvilket udtrykker underkastelse under Gud. Det samme gør også kristne i store dele af verden. I den ortodokse kirke bruger man både at bøje sig helt til jorden, at bukke stående og knæfald og med samme hensigt: ikke blot tilbede med ord, men med hele kroppen. Bedetæpperne skulle man dog tro var en særlig muslimsk specialitet, men den skik har sin oprindelse i Armenien og bredte sig derfra til resten af den byzantinske verden.

Bedekranse menes at have deres oprindelse blandt hinduer flere århundreder f.Kr., og have bredt sig til andre religioner derfra. Blandt de første kristne munke i det 4. århundrede blev det almindeligt at bruge bedesnore som hjælp til at bede uden ophør. Hvor de kristne bedesnore typisk har 100 eller 33 knuder eller perler, da har de muslimske 99 eller 33 perler.

Kristian Larsen er cand.scient.pol., ortodoks kristen og panelist ved kristendom.dk. Se hans hjemmeside her