"Pave Shenouda var dybt respekteret som kopternes religiøse overhoved"

Pave Shenouda vil blive husket som pligtopfyldende og visionær, men samtidig også af mange som en kontroversiel og konservativ leder. Han var blandt andet kategorisk imod skilsmisser, skriver regionskoordinator Jonas Norgaard Mortensen. Foto: CRIS BOURONCLE Denmark

I lyset af Egyptens store politiske og sociale forandringer anses pavens død af mange som et hårdt slag for kopterne, skriver regionskoordinator Jonas Norgaard Mortensen

Den koptiske pave Shenouda III døde i lørdags i en alder af 88 år efter længere tids sygdom. Paven begraves i dag tirsdag den 20 marts og vil efter eget ønske blive begravet ved St. Bishoy klosteret i Wadi Natrun ørkenen i Egypten.

Pave Shenouda var både visionær og kontroversiel
Shenouda har været pave i den koptisk-ortodokse kirke siden 1971. Koptere udgør omkring 10 procent af Egyptens befolkning på 83 millioner og fører deres historie tilbage til evangelisten Markus, som udbredte kristendommen fra middelhavsbyen Alexandria og anses som kopternes første pave.

LÆS OGSÅ: Kristne og muslimer står sammen i Egypten

Ved kirkekoncilet i Chalkedon i 451 brød den koptiske kirke, sammen med de andre såkaldte orientalsk ortodokse kirker, med hovedkirken på grund af teologiske uenigheder om forståelsen af Jesu dobbelte natur som både menneske og Gud.

I de forgangne 41 år har den koptiske kirke under Shenoudas ledelse oplevet en historisk vækkelse. Kirken er vokset enormt, har genoprettet klostervæsenet i Egypten og styrket dens position blandt eksilkoptere i lande som USA, Canada og Australien.

Pave Shenouda vil blive husket som pligtopfyldende og visionær, men samtidig også af mange som en kontroversiel og konservativ leder. Han var blandt andet kategorisk imod skilsmisser.

Shenouda udviklede den koptiske kirke fra primært at være et religiøst samfund til også at udgøre en væsentlig social og politisk faktor i det egyptiske samfund. Paven markerede sig for eksempel stærkt kritisk over for staten Israel og var imod Egyptens og præsident Sadats fredsaftale med Israel i 1978.

I 1981 blev han sat i husarrest af præsident Anwar Sadat. Husarresten var kulminationen på en konflikt mellem kirken og Sadat om, hvordan regimet skulle håndtere islamister og en stigende forfølgelse af koptere.

Shenouda støttede Mubarak
Efter sin løsladelse i 1985 valgte Shenouda en mere systemtro linje og bakkede op om Hosni Mubaraks regime. En opbakning, Shenouda opretholdt lige indtil parlamentsvalget i 2010, hvor paven brød med sin traditionelle opbakning til Mubaraks Nationaldemokratiske Parti og i stedet anbefalede oppositionspartiet Wafd.

Skiftet afspejlede kopternes stigende utilfredshed med regimets manglende sikring af det kristne mindretals rettigheder og beskyttelse.

Shenouda fortsatte dog med at støtte Mubarak som præsident. Under den egyptiske revolution, som startede den 25. januar 2011 og sluttede 18 dage efter med Mubaraks fald, fortsatte paven sin støtte og frarådede koptere mod at tage del i revolutionen.

I lyset af Egyptens store politiske og sociale forandringer anses pavens død af mange som et hårdt slag for kopterne, som i forvejen frygter for deres fremtid. Pave Shenouda var et dybt respekteret og stærkt religiøst overhoved og et vigtigt symbol for den koptiske kirke.

Liberale koptere ser omvendt mere positivt på muligheden for, at en ny pave kan forny kirken og lede kopterne ind i et nyt og demokratisk Egypten med en fredelig sameksistens med deres muslimske medborgere.

Sådan vælges en ny pave
Ifølge kirkens styrelsesvedtægter fra 1957 skal den næste pave være koptisk munk, mindst 40 år gammel og have levet mindst 15 år i kloster. Tre mulige kandidater nomineres af biskopperne, tidligere og nuværende koptiske kabinetsmedlemmer, parlamentsmedlemmer, koptiske familier og de koptiske mediers ejere og redaktører. Når nomineringen af de tre mulige kandidater er slut, skal et barn med bind for øjnene foretage det endelige valg af kopternes næste og 118. pave.

Det forventes, at pavevalget først vil findes sted efter det egyptiske præsidentvalg, som afvikles i maj og juni, og efter planen afsluttes med, at den nye præsident bliver taget i ed den 1. juli.

Jonas Norgaard Mortensen er Danmissions regionskoordinator i Mellemøsten og er bosat i Kairo