Pesach byder på rengøring og usyret brød

"Bortset fra det praktiske aspekt af forårsrengøringen, betyder denne hovedrengøring også en slags åndelig forberedelse til festen, en slags meditativ handling," skriver Hanna Skop. Foto: colourbox.ocm

"Mens der skures og skrubbes, tænker man på det jødiske folks skæbne, historie og fremtid," skriver Hanna Skop om forberedelserne til den jødiske påskefest Pesach

Den jødiske påske starter i år mandag aften den 18. april. Festen, som på hebræisk hedder Pesach, har flere forskellige henvisninger.

For det første fejres pesach til minde om udgangen af Ægypten. Er det nu så vigtigt at holde det minde levende så mange år efter (3.500 år), kan man spørge sig. Også i disse tider flyttede menneskene på sig, vandrede nye steder hen og slog sig ned. Hvorfor er det så så mindeværdigt?

Situationen var den, at jøderne blev behandlet som slaver, således at det blev en befrielse fra trældom. Ved indgangen til Kanaans land blev den jødiske nation født, således at det er en slags nationens fødselsdag man fejrer.

Når jøder mandag aften sætter sig til bords og læser den tekst, der traditionelt læses denne aften, står der, at enhver skal betragte sig som værende udvandret af Ægypten. Det betyder at en udfrielse ikke er en engangsforeteelse, men een der gentages år for år.

I jødedommen er der mange ritualer, der har den funktion, at man hele tiden må være bevidst på: 'Hvem er jeg?', 'Hvad vil jeg?' 'Hvordan handler jeg? De mange ritualer er med til at strukturere ugens og årets gang, og de skaber forskelle mellem hverdag og fest.

Pesach kaldes også Det usyrede brøds fest. Dette er til minde om, at jødernes dej ikke kunne nå at hæve, inden de skulle begive sig ud på den lange vandring. Derfor spises der ifølge traditionen en slags tyndt knækbrød i hele pesachugen. Men ikke nok med det. Hjemmet er forinden gjort rent, således at man kan være sikker på, at alle rester af hævet brød er udryddet.

Således begynder pesachforberedelserne lang tid i forvejen. Bortset fra det praktiske aspekt af forårsrengøringen, betyder denne hovedrengøring også en slags åndelig forberedelse til festen, en slags meditativ handling. Mens der skures og skrubbes, tænker man på det jødiske folks skæbne, historie og fremtid.

Vort liv i en verden, som på mange måder er usikker, og som mange steder på kloden minder om datidens tilværelse, kan vi her i Danmark tænke med glæde og taknemmelighed på, at vi på vor del af kloden kan fejre frihedens fest. En frihed, der rummer plads til fri tanke og handling, så længe vi ikke skader andre med vores adfærd.

Hanna Skop er lærer og psykolog og fungerer som panelist på religion.dk