"Pesach er et kollektivt rengøringsvanvid"

Jeg husker stadig de jødiske højtider i Danmark, der mere fik mig til at føle, at min livsrytme adskilte sig fra den almindelige danskers og til tider fik hele fejringen af højtiderne til at føles en smule flad. Men hernede er historien en helt anden, skriver studerende Peter Kaltoft om sin fejring af den jødiske påske i Israel. Foto: Privatfoto

Som forberedelse til den jødiske højtid Pesach skal man gøre hjemmet rent og skille sig af med fødevarer, der ikke er tilladte under højtiden, skriver den jødiske studerende Peter Kaltoft

Det er atter blevet forår i Israel. Vinteren var mod sædvane lang og meget regnfuld, noget som i Danmark kan frustrere den almindelige dansker, men af jøderne i Israel bliver anset som et mirakel.

Regn er en velsignelse
Vi nød det. For en gangs skyld behøvede vi ikke tale om, hvor varmt det var, hvor vinteren blev af, eller bekymre os over det lavere og lavere vandniveau i Genesaret Sø, men derimod tale om, at der igen var regn, at veje og skoler var lukkede på grund af sne, endda selv i Jerusalem ad to omgange.

Denne vinter var vidunderlig, men nu er det forår igen, og foråret falder perfekt sammen med fejringen af Pesach, den jødiske påske.

Pesach i Israel er helt specielt
Jeg husker stadig de jødiske højtider i Danmark, der mere fik mig til at føle, at min livsrytme adskilte sig fra den almindelige danskers og til tider fik hele fejringen af højtiderne til at føles en smule flad.

Men hernede er historien en helt anden. Alle forbereder sig til Pesach, både religiøse og ikke-religiøse. Pesach er en af folkehøjtiderne, og det er en højtid, der kræver en del forberedelse.

Pesach byder på forårsrengøring
Rengøring, skillen sig af med fødevarer, der ikke er tilladte under højtidens syv dage (otte dage uden for Israel) samt indkøb af tilladte fødevarer. Nogle tager det lidt let, mens andre tager det så seriøst, at selv tandbørsterne bliver skiftet ud.

Problemet er, hvad vi kalder Hametz, gæringsprocessen. Det meste brød er gæret og har fået tid til at hæve, men siden jøderne er påbudt at mindes udgangen af Egypten, hele essensen i Pesach, som var de selv en del af udvandringen, er det ikke tilladt at spise noget, der har haft tid til at gære, hvad enten vi taler om brød, øl, eller madprodukter der har været i kontakt med hametz.

Selv supermarkeder tager del i vanviddet, hvor man kan finde kosher lPessah afdelinger, samt afdelinger, hvor produkterne indeholder hametz, som så sælges billigt til stor fordel for de ikke-jødiske indbyggere.

Ugen op til Pesach er rengøringsugen, hvor folk bliver fuldstændigt opslugte af, hvad man kan opfatte som rengøringsvanvid. Fokus bør være på køkkenet og spisestuen, men rengøringen kan hurtigt blive forvandlet til forårsrengøring.

Skabe rengøres for krummer og madvarer, der ikke kan spises, service og bestik bliver kashret, (religiøst rengjorte) hvis man ikke bare køber noget nyt og gemmer det gamle af vejen.

Gulve fejes og skrubbes, og der tales livligt, om hvor langt bagud (eller hvor forudseende man har været) med naboer og bekendte. Det er en uge, der tangerer et folkeligt rengøringsvanvid.

Sidst på ugen, dagen før Pesach begynder, tager man alt hametz, man har fundet og brænder det på tilfældige bål, som folk har startet rundt omkring.

Pesach-måltidet rummer mange vigtige ritualer
Om aftenen, når alt er overstået, jagter man glemt hametz i lyset af et stearinlys, baseret på en talmudisk passage vedrørende Pesach, der taler om or, lys, som det ses fra en levende flamme.

Det er typisk mere for børnene, som får en chance for at føle lidt ansvar for det endelige resultat, samt en skattejagt, som de leder. Efter dette siges den endelige lovsigelse så, hvilken annullerer hvad man måtte have glemt eller overset af Hametz i huset.

Dagen efter, om aftenen, begynder Pesach. Man tager i synagogen med familie og venner for at bede bønnerne for Pesach, især Hallelujah, der er en længere bøn, der kun bedes i særlige sammenhænge.

Der holdes også typisk en tale over emnet Pesach og udfrielse'. Efter bønnen går man så hjem til Seder-aftenen, med det tilhørende Pesach måltid, hvor man gennemgår udgangen fra Egypten, samt de forskellige retter, der er tilknyttet dette.

Karpas, der typisk er enten selleri, rå løg eller en kogt kartoffel, der dyppes i saltvand for at symbolisere de tårer, jøderne græd på grund af undertrykkelsen.

Matzah, det usyrede brød, som var det eneste, der kunne tilberedes på vej ud af Egypten, er tørt og fladt brød, som man holder sig fra resten af året, men lige i dette tilfælde spiser med stor nydelse (muligvis fordi Seder-måltidet ofte kan trække lidt ud, og man er sulten nok til rent faktisk at nyde tørt brød).

Maror, bitre urter, der symboliserer det bitre liv, som jøderne havde som slaver i Egypten.

Disse tre ting har hver deres lovsigelse, før man til sidst spiser alle tingene sammen. Og så er det tid til det rigtige måltid. Hele Seder-måltidet styres af Aggadahen for Pesach, en bog sammensat specielt for denne aften, der sikrer, at man får spist det rigtige i den rigtige rækkefølge, at man får hele historien med samt diverse tanker og diskussioner over de forskellige elementer.

Den mest berygtede del af måltidet er de fire typer børn: Den vise der spørger af sig selv og viser nysgerrighed, den ugudelige, som distancerer sig selv fra hele ceremonien og dermed udgangen fra Egypten, den enfoldige, som ikke helt forstår, hvad der foregår, samt han, som ikke tager initiativet til at spørge selv.

Dette leder til tider til et kærligt skænderi, om hvem der skal læse hvilken part, alle deltagerne insisterer på, at de er den vise.

Hele måltidet er så fuldt af ritualer og symboler, at det vil tage alt for meget tid at gennemgå dem alle her. Men som det sikkert kan gættes, så kan det trække ud, især da der ofte diskuteres (og nogle gange endda skændes) om hvordan ting skal gøres og i hvilken rækkefølge. Det er en del af måltidet.

Resten af Pesach er en uge, der tilbringes med familie og venner og med afslapning, men også med ekstra bønner, der er specielle for denne tid.

I modsætning til, hvordan man som jøde vil opleve det i Danmark, hvor livet går sin vante gang, bortset fra når den jødiske og den kristne påske falder på samme tid, som det er tilfældet i år, så mærker man det i Israel, hvor alle er involveret i fejringen.

Peter Kaltoft er jødisk studerende og blogger samt bosat i Israel.

Læs Peter Kaltofts blogs: Qol Yehudi og A Jewish Voice