Pinsen er kirkens fødselsdag
Luthersk kristendom lægger stor vægt på ordet. Men det betyder ikke, at luthersk kristendom er u-åndelig. Synspunkt af frikirkepræst Magnus Nørgaard Sørensen
Pinsen er kirkens fødselsdag og Helligåndens fest. Det er en stor festdag også i den lutherske kirke. For netop den store vægt på Helligånden er en vigtig del af luthersk kristendom.
Mange vil måske mene, at luthersk kristendom snarere er ord-kristendom end ånds-kristendom. Og luthersk kristendom lægger da også stor vægt på ordet. Men det betyder ikke, at luthersk kristendom er u-åndelig. Men hvad er så luthersk kristendoms syn på Helligånden?
Hvad gør Helligånden?
Dér, hvor den lutherske kirkes vægt på Helligånden bliver særlig synlig, er i synet på, hvordan man bliver kristen. Kan vi selv hjælpe til med det? Kan vi beslutte os for at tro?
Her svarer den lutherske kirke: Nej! Mennesker har ikke en fri vilje i åndelige ting, så de kan vælge at tro på evangeliet. Martin Luther skriver i den Lille Katekismus: Jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet....
Og det lutherske bekendelsesskrift, Konkordieformlen, formulerer det endnu skarpere: Ja, lige så lidt, som et dødt legeme kan gøre sig selv levende til et legemligt jordisk liv, lige så lidt kan mennesket, som ved synden er åndeligt dødt, oprejse sig selv til åndeligt liv.
(Konkordieformlen Epitome artikel 2).
Ligesom langfredag ifølge luthersk tro både fortæller om menneskers synd og om Guds store frelsergerning, gør pinsen det også. Pinsens fejring af Helligånden minder om, at vi er syndere, som frelses af Guds nåde alene. Ligesom Jesus alene har båret menneskers synd, sådan giver og opretholder Helligånden alene troen.
Luthersk kristendom sætter altså Helligånden højere end de kirker, som vil blande menneskers vilje ind i Helligåndens gerning. Pinsen understreger ligesom langfredag og påske, at vi frelses af Guds nåde alene.
Hvordan virker Helligånden?
Det næste spørgsmål er så, hvordan Helligånden frelser mennesker. Spørger vi os selv og vores fornuft, så vil vi søge Helligånden igennem spirituel fordybelse og åndelige oplevelser.
Men her modsiger den lutherske kirke igen, hvad vores naturlige fornuft siger. Konkordieformlen fortsætter: Men Gud Helligånden virker ikke omvendelsen uden midler, men bruger prædikenen og det at høre Guds ord, som der står skrevet Evangeliet er Guds kraft til frelse (Rom 1,16) og Troen kommer af det, der høres (Rom 10,17). Og det er Guds vilje, at man hører hans ord og ikke stopper ørene til (samme sted).
Forkyndelsen af Guds ord er dét værktøj, Helligånden bruger til at gøre mennesker til kristne. Det er altså hverken ved smarte marketingsmetoder eller gennem åndelige oplevelser og teknikker, mennesker bliver kristne.
Luther supplerer i De Schmalkaldiske Artikler, som også er et luthersk bekendelsesskrift: Derfor må vi stå fast på, at Gud ikke vil handle over for os mennesker på anden måde end gennem sit ydre ord og sakramente. (findes i: Luther, Martin: Troens Evangelium. Ord og sakrament. Credo Forlag. København 1994. s. 394)
Helligånden virker alene gennem det ydre ord og de ydre sakramenter. Det forarger måske dem, der vil have en ånds-kristendom, som er hævet over sådanne ydre ting. Men det er den lære, den lutherske kirke har uddraget af Guds ord.
I pinsen fejrer lutherske kirker, at Helligånden synligt kom over apostlene og gav dem kraft til at vidne om Jesu opstandelse til verdens ende. Og gennem apostlenes vidnesbyrd, som vi har i Biblen, virker Helligånden stadig med sin nåde og kraft og kalder mennesker til tro.
Den lutherske kirke forsøger ikke at gentage Helligåndes komme over apostlene pinsedag, men forkynder i stedet apostlenes ord og vidnesbyrd i Biblen i tillid til, at Helligånden stadig virker igennem det.
Derfor sætter den lutherske kirke pinsen så højt. Pinsen er ordets og Åndens fest, hvor vi fejrer, at Gud udgød sin Ånd over apostlene og har virket gennem apostlenes ord siden. Vi kan også kalde pinsen for kirkens fødselsdag. For det er gennem forkyndelsen af Guds ord, apostlenes vidnesbyrd, Helligånden kalder og forsamler den kristne kirke på jorden.
Magnus Nørgaard Sørensen, cand.theol. og præst i Augustanakirken