Niels Henrik Arendt: Pave Frans har ikke ret i, at vi er blevet ligeglade

Vores engagement for hinanden mangler blot et orienteringspunkt, skrev nu afdøde sognepræst Niels Henrik Arendt som en reaktion på pavens fastebudskab. Læs eller genlæs interviewet fra februar i år

Indlægget er fra februar 2015 og bringes igen i forbindelse med Niels Henrik Arendts død den 24. august 2015

Jeg er ikke enig med pave Frans i, at ligegyldigheden er stadigt mere omsiggribende. Så vidt jeg kan se, findes engagement og beslutsomhed stadig - i vores danske samfund og også derudover (uden at jeg tør udtale mig om globale tendenser). 

Jeg kan ovenikøbet få øje på en decideret længsel efter at stå op for noget, der er gyldigt ud over den enkelte. 

Det er blevet synligt i forbindelse med denne måneds dramatiske begivenheder i København. Folk griber om og lader sig gribe af de muligheder for at være en del af et forpligtende fællesskab, som ved en sådan lejlighed byder sig. De vil ikke være nogen, der trækker på skuldrene af, hvad der foregår omkring dem.

Vores engagement mangler forankring

Hvad jeg derimod finder karakteristisk ved engagementet i vores tid, er at det er temmelig orienteringsløst og derfor ofte også bliver flygtigt. 

LÆS OGSÅ: Pavens fastebudskab 2015

Aktuelt: håbet, om at vi fra nu af står sammen og også på andre måder lader os forpligte i kølvandet på vores følelse af skæbnefællesskab oven på angrebene, vil nok desværre vise sig at være forfængeligt. 

Ikke fordi vi er ligeglade, men fordi vores engagement ikke rigtig har et forankrings- eller orienteringspunkt. 

Sidenhen vil sikkert en anden eksponeret hændelse involvere os, en familietragedie eller en krænkelse af, hvad vi opfatter som en kollektiv ret. Whatever…

Menigheden er et vidne om bestandighed

At tale om kirken som en barmhjertighedens ø i et ligegyldighedens hav er vist også at tænke for ringe om mange menneskers lokale involvering i deres nærmestes liv.

LÆS OGSÅ: Gør trossamfundene noget for samfundet?

Faste-formaningen om vigtigheden af en indre fornyelse kan jeg snarere se betydningen af: det handler om at give den retningsløse passion et udgangspunkt, som gør den mindre flygtig og mindre labil. Det handler simpelthen om at støtte sig til Gud i stedet for at støtte sig til hinanden.

At understrege behovet for medfølelse og empati er afgjort vigtigt, fordi vi nemt lader os distrahere. Og her er den kristne menigheds udfordring at vidne om varigheden, bestandigheden og den klare retning for det engagement, som tager sit udgangspunkt i Gud.

Niels Henrik Arendt er sognepræst og tidligere biskop over Haderslev Stift. Synspunktet blev tidligere bragt i februar 2015 og genudgives for at markere den tidligere biskops død.