Synspunkt

Problemet i Danmark er religion, ikke islam

Svar til Mai Mercado: Ingen grund til at udvide undervisningen i kristendom. Så meget har den ikke at bidrage med længere, skriver talsmand for Ateistisk Samfund, Anders Stjernholm

Mai Mercado skrev i Berlingske, hvordan kristendommen var bedre end islam - og derfor skulle vi undervise mere i den.

Hun var tydeligvis inspireret af sin partifælle Mette Thiesens arbejde med en boligforening i Nivå, som er blevet overtaget af Hizb-ut-Tahrir. Den udvikling gør også mig nervøs, og jeg er glad for, at Mette Thiesen gør opmærksom på problemet.
 
Men Mai Mercados løsning med at fremhæve og favoritisere kristendommen forstår jeg ikke. Hvis man er bange for nogen, som er meget religiøse, er løsningen ikke at give dem en anden religion.

Kristendom er ikke islams modsætning. Det er ikke et spørgsmål om hvilken region, men hvor meget religion. Islam virker skræmmende, fordi nogle af dens følgere tager religiøse traditioner meget bogstaveligt. Kristendommen er omvendt nemmere for os at tolerere, fordi mange herhjemme efterhånden ikke følger den længere.

Hvor stor en del af den danske kultur, der er kristen, er Mai Mercado og jeg langt fra enige om. Jeg mener, at vi i vores kultur i dag blot har valgt the greatest hits fra kristendommen. Og det er bestemt ikke meget af den. Vi har smidt homohadet, søndagslukket, hekseafbrændinger, det nedgørende kvindesyn, skammen ved at onanere, reglerne om sex før ægteskab, hadet overfor andre religioner og meget andet overbord. 

Og når jeg siger vi, er det faktisk kun de fleste af os. Der er i Danmark stadig masser af mennesker - og børn - der er fanget i samfund, der fastholder disse forældede kulturelle værdier, fordi de agter Biblen og ders præster for meget.

For de fleste af os, er det kun "vær sød mod andre”-reglen og op til en håndfuld andre påbud og forbud, der stadig står. Men at være sød mod andre er jo ikke noget kristendommen fandt på. Det er logisk flokmentalitet. En leveregel de fleste avancerede primater har indset er gavnende for fællesskabet. Og gorillaer kender altså ikke gud.

Hvis du fortæller en 4-årig, at hun skal være flink mod andre, fordi så er de flinke mod hende - så er den lektion i medmenneskelighed overstået. For så logisk og simpelt er det. De færreste har brug for 400 metaforer for at fatte sådan en sammenhæng.

Biblen er 1700 år gammel. Og fortællingerne i den bærer tydeligt præg af, at konkurrencen på historie-markedet ikke var hård dengang.

Mai Mercado nævner selv historien om den barmhjertige samaritaner som et budskab om at tage sig af de svage. Den historie handler om mindre om næstekærlighed end den handler om xenofobi - fordomsfuldhed:

En mand er blevet overfaldet - han ligger og har det skidt. En præst går forbi og er ligeglad. En levit - som er en fin slægt blandt jøderne - er også ligeglad. Men en samaritaner - som er en slags andenrangs-jøde, stopper op og hjælper. Historien handler om, at man ikke skal dømme andre for hurtigt, bare fordi man ikke kender dem.

Måske har nogle af os, Mai, brug for flere metaforer, før de forstår det, men I så fald vil jeg ikke anbefale at kigge i de religiøse tekster for vejledning. Litteraturen på området er blevet forbedret mange gange siden Biblen og Koranen blev skrevet, og hvis jeg skulle give lektionen til min niece, tror jeg, at Peter Plys og Hafferlaffen ville være mit valg:

Plys drager modigt ud for at fange den frygtede hafferlaf. Men da han finder den, viser det sig, at den faktisk er legesyg og flink og meget ligesom ham selv - den ser bare anderledes ud. Bum.

Der er ingen grund til at udvide undervisningen i kristendom. Så meget har den ikke at bidrage med længere. Vi ved en masse om verden - rigtig viden - som vi bør give videre til vores børn. Naturfag, som forklarer hvordan planeten er skruet sammen. Samfundsfag og sociologi, som forklarer hvordan mennesker fungerer sammen. Religioner hjælper ikke - de fortæller kun, hvad mennesker gættede på for længe siden - før vi blev klogere. Hvorfor skal vi bruge mere tid på det?

Undervisningen i religion bør være et tillæg til en samfundsfagsundervisning og religionsvidenskabeligt funderet. Når først børnene får en ærlig chance for at forstå konceptet religion korrekt, er risikoen for at de bruger den aggressivt mærkbart mindre.