Synspunkt

Hvordan kommer vi videre efter terror?

"Vi står skulder ved skulder. Muslimer, jøder og kristne, mennesker af forskellig politisk overbevisning. Vi står sammen som danskere", sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt efter terroren. Sådanne udsagn og gentagelsen af dem vil bidrage til, hvordan de næste par dage, uger og måneder vil stå imod og samle nationen, mener Imran Shah, der er talsmand for Det Islamiske Trossamfund.

Vi bliver nødt til at have en ærlig offentlig diskussion om årsagerne til, at disse modbydelige hændelser fandt sted, mener talsmand Imran Shah

Den kriminelle handling, der udspillede sig i weekenden, var et angreb, der var dybt uacceptabelt, og vi forsøger stadig at forstå den virkelighed, hvori den foregik.

Tab af uskyldige menneskeliv og sårede mennesker, sammen med det kaos og den oprevethed folk har oplevet, er svær at begribe.

Følelserne kan naturligt nok sidde ude på tøjet efter disse uerstattelige tab. Kravet om håndfast handling trænger på. Vi må gøre noget for at forhindre, at sådanne handlinger finder sted i fremtiden. En syndebuk skal findes.

Med et Danmark der har en af Europas stærkeste islamofobiske retorikker i forvejen samt stærkeste højreparti, så er der god grund til at frygte en øget trussel mod minoriteterne i Danmark. Af samme grund holder myndighederne også et vågent øje med de minoriteter, der måtte være mest udsatte - herunder jøder og muslimer.

Læs også: Menneske først – jøde, kristen eller muslim så

Den følelse af utryghed, vi kan mærke som samfund og som minoritet, kommer det til at tage noget tid at bearbejde, og den skal bearbejdes uden, at politiske spindoktorer kynisk kalkulerer meningsmålingerne.

Angela Merkel sagde i kølvandet på den højreorienterede Pegida-bevægelses fremmarch i sin juleaftenstale, at "islam er del af Tyskland, og jeg er kansler for alle uanset baggrund og ophav".

Et stærkt signal der blev gentaget af Statsminister Helle Thorning-Schmidt, der sagde "Vi står skulder ved skulder. Muslimer, jøder og kristne, mennesker af forskellig politisk overbevisning. Vi står sammen som danskere".
 
Sådanne udsagn og gentagelsen af dem vil bidrage til, hvordan de næste par dage, uger og måneder vil stå imod og samle nationen. ”Krigserklæringer” og råben efter yderligere stramninger over for herboende muslimer, som der bliver slået til lyd for i Jyllands-Posten, må stå for deres regning.

Læs også: Jøde: Jeg følte mig banket tilbage til Anden Verdenskrig

Skulle det vise sig, at vi som samfund og politikere falder tilbage til de vante måder at diskutere og debattere indvandrer og muslimer på, så har vi ikke lært af krisen. Før såkaldte programmer iværksættes, bliver vi nødt til, at have en ærlig offentlig diskussion om årsagerne til at disse modbydelige hændelser fandt sted.

Enkelte politikere har udtrykt et ønske om det, men det skal ske i en meget bredere forstand, og det kræver en holdningsændring hos politikerne generelt.

Spørgsmålet er, ønsker vi at se tilbage på disse dage, som dengang Danmark udvidede sin overvågning og igangsatte mere diskrimination i vores institutioner, hvor splittelse og ”os” og ”dem” endnu engang er grundsubstansen i vores beslutninger?

Læs også:  Hvad er islamisk ekstremisme?

Eller vil vi se tilbage på, at disse dage for første gang samlede nationen på tværs af skel efter års stigmatisering og skræmmeretorik, hvor vi stod vagt om vores samfund i fællesskab.

Meget afhænger af, hvordan vi kommer frem til årsagerne for terroren, og hvordan disse efterfølgende vil blive brugt. Det Islamiske Trossamfund har altid og vil altid arbejde for sammenhørigheden, og Kierkegaards opfordring til menneskebad bliver udført dagligt, fordi det er derigennem tillid, fællesskab og samhørighed blomstrer.

Imran Shah er uddannet civiløkonom. Han er bestyrelsesmedlem og talsmand hos Det Islamiske Trossamfund i Danmark