Samtale om æresdrab

Pakistanske kvinder deltager i en protest mod æresdrab i byen Multan. Æresdrab, som har at gøre med landsbytradition og ikke med religion, er også genstand for debat i Jordan. Men myndighederne gør forbavsende lidt ved fænomenet. -- Foto: Scanpix.

Æresdrab har ikke rødder i islam, siger politologen Anja Wehler-Schöck, der har forsket i fænomenet. På billedet demonstrerer pakistanske kvinder mod æresdrab. Scanpix

relevante temaer

Hvad er et æresdrab, hvor foregår disse drab, og hvad har de med islam at gøre? Internationalt synspunkt af Naima El Moussaoui, skribent for Qantara.de

Berlin, Brasilien, Ecuador, Bangladesh, Indien, Pakistan, Iran, Tyrkiet og Marokko er blot nogle få af de lande, hvor æresdrab finder sted. Politologen Anja Wehler-Schöck har studeret fænomenet med det jordanske samfund som eksempel. Naima El Moussaoui, som skriver for Qantara.de, har interviewet hende.

Hvad er et æresdrab egentlig?

Anja Wehler-Schöck: Et æresdrab er, når en kvinde bliver myrdet af et medlem af sin familie for at genetablere familiens ære. Krænkelsen af æren udløses af en faktisk eller påstået amoralsk handling foretaget af kvinden. Det amoralske er ofte af seksuel karakter, men kan antage mange former lige fra almen ulydighed til kontakt med en mand eller en udenomsægteskabelig affære. Det kan endog bestå i den kranke skæbne at have været offer for en voldtægt som ofte er incestuøs.

Hvor udbredt er praksissen med æresdrab?

Wehler-Schöck: Ifølge et skøn foretaget af FNs Befolkningsfond bliver omkring 5.000 kvinder og piger rundt omkring i verden myrdet hvert år i æresdrab. Pakistan regnes med omkring 500 tilfælde om året for et af de lande, hvor flest æresdrab finder sted. Men det er svært at sætte tallet præcist, idet antallet af uregistrerede tilfælde er meget højt. Mange gange bliver æresdrab ikke registreret som sådan af politiet enten fordi der ikke er skabt bevidsthed om det, eller fordi mordene med succes er blevet forklædt som ulykker eller selvmord.

Pakistan er et muslimsk land. Det bekræfter den fremherskende formodning om, at æresdrab er et udtryk for den muslimsk kultur.

Wehler-Schöck: Fordi flertallet af æresdrab bliver begået i muslimske lande, formodes det, at denne praksis er forbundet med islam.
Ikke desto mindre har hverken æreskodekset eller praksissen med æresdrab rødder i islam. Forestillingen om at vanære kan overføres fra en person til en anden person eller til en gruppe er fx fremmed for islam. Koranen indeholder tilmed et grundlæggende forbud mod mord. Det enkelte individ har også forbud mod at tage loven i egen hånd.

Det æreskodeks, jeg beskriver, er at finde alle steder, hvor samfundsstrukturen er formet af vægtningen af familiens interesser frem for individets, af paternalisme og af en stærk religiøs indflydelse. Praksissen med æresdrab findes ikke kun i muslimske og arabiske lande, men også i visse latinamerikanske lande som fx Brasilien og Ecuador.

Du studerede æresdrab i Jordan og ikke i fx Ecuador, hvilket ville have modgået de eksisterende fordomme. Hvorfor?

Wehler-Schöck: Jeg syntes, det var vigtigt at studere et muslimsk, arabisk land især for at undersøge det, du spurgte om før, nemlig hvorvidt æresdrab har rødder i islam, i arabisk kultur eller i stammelove. For mig var Jordan en særligt spændende sag, fordi landet i de seneste år er blevet usædvanligt megen offentlig opmærksomhed til del i de internationale debatter om æresdrab.

Hertil kommer, at Jordan i forhold til andre lande, hvor æresdrab finder sted udmærker sig med en række progressive tiltag rettet mod vold mod kvinder. Og ikke mindst bør man holde in mente, at det politiske klima også spiller en vis rolle for forskning som denne. Til forskel fra eksempelvis Iran eller Pakistan har liberaliseringen i Jordan muliggjort en offentlig debat om problemet med æresdrab.

Hvad er de juridiske konsekvenser af æresdrab i henhold til jordansk lovgivning?

Wehler-Schöck: Forbrydelsen æresdrab eksisterer ikke i den jordanske lovgivning. Derfor lyder anklagerne som oftest på drab af anden grad (med fængselsstraffe op til 15 år) eller mord af første grad (som kan give dødsstraf). Disse maksimumsstraffe bliver imidlertid sjældent udmålt. Som regel slipper de skyldige i æresdrab med meget milde straffe.

Spiller den aktuelle politiske situation en rolle for problemet med æresdrab?

Wehler-Schöck: Det kan godt tænkes, at klimaet med vedvarende konflikt i nabolandene har ført til en brutalisering af det jordanske samfund. Ifølge en analyse gennemført af Amnesty International kan et større antal æresdrab iagttages i mange samfund, hvor hverdagen er præget af voldelig konflikt.



Naima El Moussaoui skriver for Qantara.de. Anja Wehler-Schöck er politolog (Free University Berlin/ Institut d'Etudes Politique Paris) og arbejder som konsulent i politiske spørgsmål vedrørende køn, familie og ungdom. Ovenstående er en forkortet udgave, som kan læses på engelsk på www.commongroundnews.org. Den fulde tekst kan læses på tysk på www.qantara.de.

Kilde: Qantara.de, 7. december 2007, www.qantara.de

Oversat af Sara Høyrup

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, sort

kr. 599,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Pinell Go, Hvid - DAB/DAB+ og FM-radio

kr. 1.799,00 Køb

HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD

kr. 249,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.