- Sex er helligt

Først når mand og kvinde forenes i kærlighed, realiserer de mest fuldkomment deres gudbilledlighed, skriver katolske Kirsten Kjærulff. Og derfor er ægteskabet et sakramente

Sex går aldrig af mode. Og vi har til stadighed brug for at overveje, hvad vi tænker om forholdet mellem de to køn. Religion.dk har spurgt nogle af panelisterne:

Hvad er sex godt for? Hvad er din religions svar på, hvorfor de to køn drages mod hinanden handler det om forplantning eller nydelse eller er det en pligt?Kirsten Kjærulff, der er katolik, svarer:

Menneskelegemet er gudskabt og helligt, Helligåndens tempel. Mand og kvinde er tilsammen Guds billede. Den legemlige sanselige kærlighed er en Guds gave, et billede på selve den skabende kærlighedsrelation mellem guddommens tre personer.

Kærlighedsakten er hellig, fordi mennesket her bliver delagtigt i den guddommelige skaberakt. Derfor er ægteskabet ifølge katolsk opfattelse en hellig pagt, et sakramente. Hvordan skal det forstås?

Helligånden er en kærlighedskraft
Gud skabte mennesket i sit billede: "i Guds billede skabte Han det, som mand og kvinde skabte Han dem." I kristendommen tror vi på Den Treenige Gud, én Gud, men tre personer: Fader, Søn og Helligånd. Det betyder, at der i Gud er en dynamisk kærlighedsrelation: Faderen elsker Sønnen, og Sønnen Faderen.

Deres kærlighed er Helligånden, den strømmende, livgivende kærlighedskraft: "Herren og Levendegøreren", som vi siger i den nikænske trosbekendelse. Helligånden, kærlighedens Ånd, er den livgivende kraft. I den første skabelse hører vi, at "Guds Ånd svævede over vandene", og bagefter blæste Gud liv i Adam, som Han havde formet af agerjordens muld:

"Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen." Og endelig hører vi, at Helligånden overskyggede Jomfru Maria i bebudelsen, da hun undfangede Jesus, den nye Adam.

Sex er kulminationen på kærlighedsforholdet
I hele skaberværket er Helligånden kærlighedens livgivende kraft. Kærligheden er det skabende, livgivende princip også på den måde er mennesket Guds billede. Først når mand og kvinde forenes i kærlighed realiserer de mest fuldkomment deres gudbilledlighed.

Seksualiteten er den legemlige side af denne gudbilledlige kærlighed. Den er skabt til at være hellig til at være kulminationen på både det legemlige og det sjælelige kærlighedsforhold.

Synd gør os egocentrerede
Men i syndefaldet får seksualiteten en tvetydig karakter, fordi mennesket ikke mere er rettet opad imod Gud og medmennesket, men nu krummer sig ind i sig selv og bliver egocentreret. Seksualiteten rives løs fra kærligheden og fyldes i stedet med egoisme, med begær og tyranni.

Men gennem hele frelseshistorien sætter Gud ind med hjælp i form af opdragelse gennem love og anordninger, som skal beskytte kærlighedslivet i Guds folk imod ukyskhed og begær, homoseksualitet, blodskam og omgang med dyr og alt det, som var skik og brug hos de hedenske folkeslag, som var Israels naboer.

Gud vil, at Hans folk skal være et helligt folk: "I skal være hellige, thi jeg, Herren, er hellig, og jeg har udskilt jer fra alle andre folkeslag til at høre mig til" (3. Mos 20,26).

Vi får også lov at skabe mennesker
Da Gud bliver menneske i Kristus betyder det en total nyskabelse af den faldne menneskeslægt: Jesus lægger sit eget menneskeliv totalt ind under Gud sådan som det fra skabelsen var meningen med mennesket. Derfor kaldes han også Den nye Adam. "Se, jeg gør alting nyt", siger Han selv.

Ved at følge i Hans fodspor kaldes mennesket til en uselvisk kærlighed og en seksualitet, som i et ægteskab velsignet af Gud kan udfolde sig rigt og smukt, som Skaberen har bestemt det til. Den største gave til menneskene:

I den ægteskabelige forening bliver mand og kvinde som Guds billede endda delagtige i selve skaberakten, når et nyt lille menneskebarn bliver til.

Kun sammen er vi Guds billede
Det livslange ægteskab mellem én mand og én kvinde hører til selve skabelsesordenen. Kun tilsammen er de Guds billede, og sammen skal de virkeliggøre Guds skaberplan: Give livet videre, befolke jorden og herske over den som Guds medansvarlige statholdere.

De skal knytte sig til hinanden i troskab og blive ét kød, dvs. én levende organisme. Således bliver de også et billede på den levende organisme, som er Kristus og Hans Kirke.

Elsk din ægtefælle som dig selv
Paulus siger i brevet til menigheden i Efesus:

"Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket Kirken og givet sig hen for den.....Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med Kirken. For vi er lemmer på Hans legeme. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed jeg sigter til Kristus og Kirken."

Ægteskabet er et kald
Jesus er brudgommen, og vi, som er ét i Hans Kirke, er Kristi brud. Jesus selv levede i cølibat, netop fordi Han i sit mystiske legeme bærer hele menneskeheden og er ét legeme med den i sin hellige universelle Kirke.

Derfor er der også mennesker, som i Kristi efterfølgelse kaldes til at leve i cølibat, dvs. seksuel afholdenhed i kærlighed til Kristus og i en universel kærlighed til hele Kirken og alle mennesker.

Men de fleste mennesker er kaldet til et ægteskabeligt liv, hvor seksualiteten kan udfolde sig mellem mand og hustru til gensidig fryd og glæde, som Gud har bestemt i skabelsesordenen, og hvor den samtidig opfylder Skaberens bud om at opfylde jorden.

Kirsten Kjærulff er katolsk forfatter og foredragsholder