"Skyldfølelse kan drive muslimer ind i ekstreme fællesskaber"

Unge muslimer, der føler sig plaget af skyldfølelse på grund af eksempelvis homoseksuelle følelser kan søge ekstreme fællesskaber for at kompensere for deres synd, mener cand.mag. Nour Jørgensen

Den umiddelbare reaktion på Orlandoskyderiet har været at definere gerningsmanden som homofob. Det passer godt med manges forestillinger om en muslim såvel som om en terrorist. At gerningsmanden angiveligt selv skulle være homoseksuel overrasker mig dog ikke.

I mit arbejde med antiradikalisering har jeg mødt muslimer med mange forskellige baggrunde, men fællesnævneren for dem er ofte, at individet ønsker at gøre noget drastisk for at bekæmpe ​selvhad og identitetskrise.

Den sag, jeg husker tydeligst, var en ung mand, der så "hellig krig" i Syrien som den eneste løsning på et seksuelt forhold til et ældre, kvindeligt familiemedlem. Han var (dog) plaget af identitetsbesvær, selvhad og selvforagt. Han følte sig forkert og var frustreret over følelsen af at "begå synd". Hans indre kamp var så smertefuld og ubærlig, at han italesatte hellig krig og den legemlige selvopofrelse som hans eneste løsning. Han rejste aldrig til Syrien, men kæmper fortsat videre med skyld og identitetskrise. Han har en form for religiøs identitet, men møder så meget foragt blandt andre religiøse, at han føler sig tvunget til ensomhed og ekstreme fællesskaber.

Hans historie er ikke enestående, og mange andre kæmper ligeledes i det stille indre​ med udfordringer som dårlig samvittighed over stofmisbrug,​ alkoholmisbrug, sexafhængighed og pædofili, eller de har svært ved at finde sig til rette i en identitet som homoseksuel og religiøs. Følelsen af at være forkert, anderledes, ubrugelig og uværdig kender de alle.

Jeg får ofte spørgsmålet om, hvordan disse handlinger, som er strengt forbudte af Islamisk Stat, driver unge til netop at tilslutte sig terrororganisationen. Det korteste svar må være, at disse unge føler sig plaget af syndfølelse og skyldfølelse, men uden evnen til at bearbejde og bekæmpe afhængighed eller følelsen af "forbudte" lyster. De søger derfor det ekstreme fællesskab for at få følelsen af at "kompensere for deres synd".

Jeg har længe prøvet at råbe op om dette problem, specielt i muslimske miljøer, for alle undersøgelser viser, at de gode fællesskaber er en stor og vigtig del af forebyggelsen af radikalisering. Personer, der ønsker at afhjælpe deres indre kampe, bliver desværre ofte mødt med fordomme, foragt og udstødelse af disse fællesskaber.

Der ligger derfor et stort ansvar på de religiøse fællesskaber, for den rette indstilling, omsorg og imødekommelse er oftest det afgørende for, hvilken vej den unge med ovennævnte identitetsbesvær vælger.

Nour Jørgensen er cand. mag. i islamiske studier.