Stening er ikke en del af Koranens budskab!

Når man tolker en tekst, er det afgørende at kende den fulde sammenhæng, som det enkelte vers indgår i, skriver muslimske Sherin Khankan. Foto: LINDA HENRIKSEN

Guds ord vejer tungere end hadith. Og Koranen taler ikke om, at vi skal bruge stening som straf, skriver religionssociolog og muslim Sherin Khankan. Læs eller genlæs indlægget fra 2011 i anledning af den aktuelle injuriesag

Dette indlæg fra 2011 bliver i disse dage læst meget igen. Det skyldes en sag om injurier, som Sherin Khankan havde anlagt mod folketingsmedlem Naser Khader (K), folketingsmedlem Marcus Knuth (K) og tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen (DF). I sagen havde Sherin Khankan sagsøgt de tre politikere for at have sværtet hende til på strafbar vis i en mail, som forsøgte at få stoppet en bevilling på 680.000 kroner til Exitcirklen, hvor Khankan er direktør. I mailen skrev de til andre udlændingeordførere – blandt andet med henvisning til dette indlæg fra religion.dk - at Sherin Khankan havde ekstreme holdninger. Tirsdag har Østre Landsret afvist sagen, fordi folketingsmedlemmer ikke kan drages til ansvar for deres ytringer i Folketinget. Læs eller genlæs Sherin Khankans indlæg her:

Spørgsmål:
En iransk kvinde blev i 2010 dømt til stening for utroskab. I januar 2011 blev dommen imidlertid ændret til 10 års fængsel. Men hvad siger islam om stening - er det en uafviselig del af islams lære?

Svar:
Det er en fejl at hævde, at Gud har påbudt stening som straf. Udsagnet er i modstrid med ideen om respekten for medmennesket og kan ikke dokumenteres ud fra Koranen.

Jeg er imod enhver form for dødsstraf og barbariske straffemetoder uanset juridisk, politisk, religiøst ophav. Dette synspunkt kan sagtens kombineres med troen på Koranen som Guds åbenbarede ord.

Det er ikke tilfældigt hvilke sager, der kommer på dagsordenen i den politiske debat om islam i Danmark. Specifikke kontroversielle vers fra Koranen gentages igen og igen med henblik på at definere islam som en kvindeundertrykkende religion.

Det er blandet andet de seks koranvers, der handler om vidnesbyrd, polygami, afstraffelse, arveret, utroskab og ægteskab. Kritikken går altså ikke kun på den erfarede virkelighed, altså islam i praksis, men også på teksten selv, Koranen, og dermed idealet, det som muslimer anser for at være Guds ord.

Døm ikke en religion på enkeltvers!
Forskere, politikere og meningsdannere, det vil sige de, som sidder på vidensproduktionen og dermed også på magten, kunne sagtens manipulere en sandhed om, at kristendommen er kvindeundertrykkende og kvindefjendsk, hvis de på systematisk vis gennem flere år gav sig til at citere specifikke vers fra Bibelen, som tillægger kvinden en underordnet rolle i forhold til manden.

Når man tolker en tekst, er det afgørende at kende den fulde sammenhæng, som det enkelte vers indgår i, samt at anerkende, at der findes et væld af forskellige fortolkningsmuligheder af den pågældende tekst. Endvidere bør man undlade at definere en hel religion ud fra enkelte vers. For ligesom Paulus er meget mere end den, der formaner kvinder at tie i offentlige forsamlinger, er Koranen mere end strafferet og flerkoneri.

Det er efterhånden en udbredt manipuleret sandhed at stening er straffen for utroskab ifølge Koranen og dermed Gud. Lad os se på, hvad Koranen siger om dette tema:

Koranen: utroskab skal straffes med piskeslag
Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig om Guds religion, hvis I tror på Gud og på den yderste dag! Lad en gruppe af de troende være vidne til deres straf! ( Koranen 24:2)

Hvis nogen retter beskyldninger mod ærbare kvinder uden at kunne fremføre fire vidner, så skal I give dem firs piskeslag og aldrig siden godtage vidnesbyrd fra dem! De er gudløse, bortset fra dem, der derefter omvender og forbedrer sig. Gud er tilgivende og barmhjertig. Hvis nogen retter beskyldninger mod sin hustru uden at have andre vidner end sig selv, så skal han fire gange kalde Gud til vidne på, at han siger sandheden, og den femte på, at Guds forbandelse må komme over ham, hvis han lyver. Fra hende vil det afvende straffen, at hun fire gange kalder Gud til vidne på, at han lyver, og den femte på, at Guds vrede må komme over hende, hvis han siger sandheden. Om nu Guds gunst og barmhjertighed ikke havde været over jer, og Han ikke havde været tilgivende og vis! (Koranen 24:4-10)

Strafudmålingen er forebyggende
Straffen for utroskab i Koranen er ikke dødsstraf eller stening, som ofte antaget af ikke-muslimer såvel som af nogle muslimer, men 100 piskeslag for mand og kvinde, hvis der er fire øjenvidner til selve akten, og kun hvis den, der begår utroskab, insisterer på at gentage sin handling.

Hvis en hustru er under anklage og nægter sig skyldig ved fire gange at kalde Gud til vidne derom, bortfalder straffen.

De 100 piskeslag kan fortolkes forebyggende som et udtryk for, at utroskab er forkasteligt. Mennesket er særligt beskyttet mod sladder i Koranen. Bevisførelsen skal være meget tung, førend man kan implementere straffen.

Koranen: stening handler om at jage bort
Stening nævnes kun i Koranen i forbindelse med at bortstene satan (at jage bort med stenkast) og i forbindelse med omgivelsernes adfærd over for de nykonverterede muslimer heriblandt muslimen Shuayb.

Når du læser Koranen op, skal du søge tilflugt hos Gud mod den bortstenede Satan! Han har ingen magt over dem, der tror og sætter deres lid til deres Herre. (Koranen 16:98-99)

...Mit folk! sagde han. Tjen Gud! I har ingen anden gud end Ham. I må ikke knibe på mål og vægt! Jeg kan se, at det går jer godt... Mit folk! Giv fuldt mål og rigtig vægt, og giv ikke menneskene for lidt for deres ting! Lav ikke ulykker på jorden, idet i skaber fordærv! Bestandighed hos Gud er bedre for jer, hvis I er troende. Men jeg er ikke jeres vogter.
Shuayb! sagde de. Befaler din bøn dig, at vi skal opgive det, som vore fædre har tjent, eller at vi ikke må gøre med vor ejendom, hvad vi vil? Du er sandelig den langmodige og retlinede.!...
Mit folk!...Bed jeres Herre om tilgivelse, og omvend jer til Ham! Min Herre er barmhjertig og kærlig.
Shuyab! sagde de. Vi forstår ikke meget af, hvad du siger. Vi ser, at du er svag iblandt os, og hvis det ikke var for din slægt, ville vi bortstene dig. Du betyder intet for os.
Mit folk! sagde han. Betyder min slægt mere for jer end Gud?... (Koranen 11:84-92)

Hvis de får kendskab til jer, vil de bortstene jer eller få jer til at gå tilbage til deres trosbekendelse. (Koranen 18:20 )

Tænk på Abraham i Skriften! Han var en sandfærdig mand og profet. Da han sagde til sin fader: Far! Hvorfor tjener du noget, der hverken kan høre eller se og ikke er dig til nogen gavn? Far! Jeg har fået en viden, som du ikke har fået. Følg mig, så leder jeg dig ad en lige vej!
Denne sagde: Kan du ikke lide mine guder, Abraham? Hvis du ikke holder inde, vil jeg bortstene dig. Hold dig på afstand af mig for en tid!
Han sagde: Fred være med dig! Jeg vil bede min Herre tilgive dig. Han er mig velvilligt stemt. (Koranen 19:43-47)

Stening skyldes uvidenhed
Når stening alligevel anvendes som straffemetode i få muslimske lande som f.eks. Iran og Nigeria, så kan det skyldes faktorer som uvidenhed og primitive barbariske skikke. Men også kyniske, politiske og religiøse magtfaktorer.

Nogle muslimer finder belæg for stening i den kendte hadith-litteratur (de nedskrevne fortællinger om Profeten Mohammeds sædvaner). Visse hadith-udlægninger hævder at Profeten blandt andet accepterede stening som straf for ægteskabsbrud. Dette er dog ikke min overbevisning.

Hadith er ikke nødvendigvis fejlfri
Det er en udbredt opfattelse blandt muslimske lærde, at man bør skelne mellem Guds åbenbarede ord og de nedskrevne fortællinger om Profetens sædvaner (hadith). Koranen er for troende muslimer netop kendetegnet ved sin ufejlbarlighed og uforanderlighed, hvorimod hadith-litteraturen i lighed med andre fortolkninger er kendetegnet ved at være foranderlig og ikke nødvendigvis ufejlbarlig.

Mange anerkendte muslimske lærde og Imamer som for eksempel Imam Abu Hannifah opponerede imod forsøg på at guddommeliggøre de nedskrevne fortællinger om Profetens sædvaner. Hadith-litteraturen er et afgørende og vigtigt supplement til Koranen og udgør en af de fire islamiske retskilder.

Men man bør sammenligne hadith med de koraniske vers og sikre, at de ikke er i strid med Koranen. Kun derved kan de blive betragtet som retningsgivende. For alt andet lige må GUDS ORD veje tungere end hadith. Det er problematisk, at man på baggrund af menneskelige udlægninger af Koranen hævder, at Koranen er uforenelig med humanistiske og demokratiske principper.

Vi mangler muslimske retslærde
Der er et stort behov for at uddanne en ny generation af muslimske retslærde, både kvinder og mænd, som formår at omsætte Koranens sharia i praksis i forhold til den tid, vi lever i, det vil sige retslærde, som formår at kombinere tekstens intelligens med kontekstens intelligens.

Debatten om shariaens betydning for de nutidige samfund spiller derfor en afgørende rolle i debatten om kvinders rettigheder, idet fortolkningen af sharia har realpolitiske konsekvenser for muslimer og for, hvordan vi betragter og behandler kvinder.

Mange muslimer betragter islam som en universel, mangfoldig og individuel livsvejledning. Universel, fordi den kan tilpasses ethvert samfund og enhver tidsalder. Mangfoldig, fordi der er plads til at være indbyrdes uenige - som muslimer altid har været det i de sidste 1400 år. Og endelig individuel, fordi Gud kræver, at vi bestandigt forholder os aktivt og kritisk til Koranen og gør den levende i vores dagligdag.

Gud er nådig
En af Guds vigtigste egenskaber er Nåde og Barmhjertighed. Således starter alle kapitler i Koranen (med undtagelse af kapitel ni) med ordene: I den Nådige og Barmhjertige Guds navn. Tro er for de fleste muslimer forsøget på i dagligdagen at efterleve og afspejle Guds egenskaber.

Derfor er de klareste tegn på, at et menneske bærer islam i sit hjerte: tålmodighed, tilgivelse, generøsitet, venlighed, kærlighed og ydmyghed.

Sherin Khankan er religionssociolog, panelist ved religion.dk og forfatter til bøgerne Islam og forsoning- en offentlig sag og Muslimernes islam- Religion-Kultur-Samfund.