Sansning

Stender: Jeg tror, at Gud kan lugte os

Jesus forvandlede dødens stank til vellugt, mener sognepræst Poul Joachim Stender. Foto: Leif Tuxen.

Jeg indså vigtigheden af at forvandle stinkende, ubehagelige, rådnende tanker til en slags parfume for Herren, skriver sognepræst Poul Joachim Stender i en ny serie om religiøs sansning

Jeg har mange parfumer. Fahrenheit er en af dem. Den dufter stærkt og røget som en ildebrand. En anden er Allure. Mild, sportslig. For den trænede, muskuløse mand. Min favorit er Jil Sander. Elegant, maskulin, æterisk.

Vi mennesker vil gerne dufte lækkert. Så vi ruller deodorant under armhulerne. Bruger parfume og eau de toilette. Mennesket har altid villet dufte godt. I antikken var det i særdeleshed mændene, der parfumerede sig. Kanelduft til brystkassen. Myrra til benene. Nardus til armene. På den måde kunne deres elskede med lukkede øjne og uden at røre manden finde ud af, om hun var i nærheden af hans arme eller ben eller brystkasse. Praktisk!

Læs også:At sanse det religiøse
 
Det må være forfærdeligt ikke at kunne lugte
Lugtesansen er en vigtig sans. Den sidder også centralt. Lige midt i ansigtet på os. Lugtesansen er også den eneste af vore sanser, der ikke har filter. Høre-, føle, syns og smagssansen har et slags filter i hjernen, der analyserer det, vi sanser.

Men sådan er lugtesansen ikke. Den drøner ned i de dybeste lag af os. Videnskaben siger, at vi forelsker os i hinanden med næsen. Man falder ikke for en anden, fordi vedkommende er smuk eller sympatisk. Hun eller han har en duft, der passer med ens kemi.

Den danske folkekirke lugter mest af gamle uldfrakker, salmebøger, tørre oblater og portvin. Men i kirkerne i Italien og Grækenland brænder man røgelse af for at huske Gud med sin lugtesans.

Jesus helbreder blinde og døve og lamme – men der er ingen fortællinger om, at han helbreder en, der har mistet sin lugtesans. Det må ellers være forfærdeligt ikke at kunne lugte. Mad smager, fordi vi kan lugte, hvad vi spiser. Lugtesansen er også et godt redskab til at redde os fra farer. Røgluft i et fly vil gøre os bange. Mælk der stinker, advarer os mod at drikke det. En af Guds gode gaver til os er lugtesansen.

Læs ogsåDe seks sanser
 
Stanken blev til vellugt
Der er ingen tvivl om at lugtesansen er mere vigtig, end vi tror. Den første gave Jesus fik, da han kom til verden, var blandt andet røgelse og myrra.

Jesus sad engang i et hus og spiste. Hans gode ven Lazarus var sikkert med. Lazarus havde få dage forinden lugtet forfærdeligt. Han havde nemlig været død og halvrådden og var blevet opvakt fra de døde af Jesus. Ind til dette måltid kom en prostitueret. Hun havde en krukke med sig med den dyreste parfume, der fandtes på det tidspunkt. Hun åbnede krukken og smurte Jesus ind i parfumen.

Hvad skal denne fortælling gøre godt for? Det var et begravelsesritual at smøre et menneske ind i velduftende parfume. Måske vil episoden fortælle os, at med Jesus er døden kommet til at lugte anderledes. Han opstod efter tre dage i en grav. Han forvandlede dødens stank til vellugt.

Læs ogsåMennesket kan godt opøve sin lugtesans

En parfume for Herren
Af en eller anden grund slog det mig en julidag i år i Matas i Holbæk, hvordan jeg i grunden lugtede indvendigt? Jeg havde min Jil Sander på. Jeg havde Boss antiperspirant under armene.

Men hvordan lugtede jeg indvendigt? Havde jeg velduftende tanker, som kunne stige op fra Matas som en liflig duft, et røgoffer, for Herren? Eller stank mit sind som de offentlige herretoiletter? Tænkte jeg så smukt om mine medmennesker og mit liv, at Herren, der dufter alt, ville tænke på de første gaver han fik – myrra og røgelse?

Jeg havde måske en åbenbaring light i Matas. Ikke langt fra det låste parfumeskab indså jeg vigtigheden af at forvandle stinkende, ubehagelige, rådnende tanker til en slags parfume for Herren.

Mosebøgerne fortæller, at Noa engang havde bygget et alter og lavet et brændoffer af dyr. Og da Herren havde indåndet den liflige duft, besluttede han sig for aldrig mere at forbande jorden på grund af menneskene. Det var ikke med ord, at han var blevet mild om hjertet. Men med en god duft.

Poul Joachim Stender er sognepræst og kommentarskribent på kristendom.dk