Tempelridderne og den danske forbindelse

KRONIK: Der er ikke skyggen af historisk bevis for, at en eneste tempelridder nogensinde har sat sine ben på Bornholm, men der findes en kæde af historiske omstændigheder, der samlet set gør det muligt, at Tempelridderne kan have været på øen

Godt 220.000 danskere har været i biografen og set "Tempelriddernes skat", en eventyrfilm for de lidt større børn, som handler om en jagt på den formidable skat, den karismatiske middelalderorden Tempelridderne menes at have skjult, inden den franske konges omfattende arrestation af ordenens medlemmer den 13. oktober 1307.

Filmen argumenterer for, at denne skat blev skjult på Bornholm. Nu har det bornholmske turisterhverv fanget denne appelsin i deres turban. Bornholm tilbyder en ø med skattejagt for børnefamilier, med levende Tempelriddere i øens Middelaldercenter, med udstillinger, der har fokus på Tempelridderne og med historiske informationer.

Lad det derfor være sagt med det samme: Der er ikke skyggen af historisk bevis for, at en eneste tempelridder nogensinde har sat sine ben på Bornholm. Jamen er det hele så ren fiktion? Det ville nok blive konklusionen, hvis dette var en historisk doktorafhandling. Men det betyder ikke, at sandheden findes der, hvor fantasien er holdt op med at udfolde sig, for ganske vist har vi ikke beviser, men vi har en kæde af historiske omstændigheder, der samlet set gør det muligt, at Tempelridderne kan have gemt nogle af deres skatte på denne ø.

Det første er en strid mellem den danske konge Sven Grathe og den danske ærkebiskop Eskil. Det har betydning, fordi kongen til forsoning i 1149 forærer ærkebiskoppen størstedelen af Bornholm. Det næste er det nære venskab mellem Eskil og den franske abbed Bernhard af Clairvaux. Det har betydning, fordi Bernhard spiller en uhyre central rolle i forbindelse med oprettelsen af Tempelridder-ordenen, hvilket kort fortalt går sådan til:

Bernhard modtager Tempelriddernes første stormester, da denne ni år efter ordenes stiftelse i Jerusalem vender hjem til Europa. På det tidspunkt er der stadig kun de oprindelige ni riddere i ordenen. Hvad de har foretaget sig i Jerusalem i ni år, ved vi stort set intet om. Men stormesteren meddeler Bernhard, at de har udført deres opgave. Bernhard skriver derefter ordenens regler og tager initiativ til et kirkemøde med pavens deltagelse, hvor ordenen i 1129 får sin pavelige anerkendelse. Bernhard får titlen Tempelridderordenens Beskytter.

Det tredje er Eskils mange besøg i det kloster i Burgund, Clairvaux, hvor Bernhard af Clairvaux er abbed, og hvor Tempelriddernes generalkapitel har sit sæde. Eskil opholder sig stort set lige så meget i Clairvaux som i Lund. Vi ved, at han er der i 1152, hvor han beder Bernhard om at blive munk i hans kloster. Det råder Bernhard ham fra. Han rejser hjem igen, men kun for at erfare, at Bernhard nu er død. Han rejser derfor igen til Clairvaux for at bede ved Bernhards grav, siger han. Vi ved, han bliver kidnappet og fængslet i Burgund tre år efter. Det er derfor sandsynligt, han har været i Burgund det meste af denne periode.

Netop i 1153 udnævner Tempelridderne ifølge visse kilder Bertrand de Blanchefort som stormester. Der er også vedholdende hypoteser om, at Bertrand de Blanchefort får til opgave at finde skjulesteder for skatte, som Tempelridderne menes at have søgt og fundet i Jerusalem. Eskil kommer tilbage til Lund, men kort efter, i 1160, rejser han igen, denne gang til Jerusalem, og derefter tager han igen ophold i klosteret i Clairvaux, nu i de følgende syv år!

Cirka 1164 udnævner Eskil her – med pave Alexander III's godkendelse – en biskop over Estland. Det får sandsynligvis direkte betydning for Bornholm. Med udgangspunkt i denne udnævnelse siger den tyske historiker Friderich Benninghoven: "Der blev nu planlagt en omfattende militær operation mod de estiske hedninger". En sådan operation betyder, at en flåde skal sejle tæt forbi Bornholm. Det vil være utænkeligt, hvis der ikke er planlagt en mobilisering af øen.

I 1171 udsteder Alexander III en proklamation, der sætter Danmark i spidsen for korstog mod Estland. Paven skriver (den 11. september 1171): "Thi tilstår vi ... dem, som magtfuldt og

storslået kæmper mod de ofte nævnte hedninge, et års eftergivelse af deres synder, om hvilke de har skriftet, og for hvilke de har påtaget sig at gøre bod, på samme måde som vi plejer at tilstå det til dem, som besøger Herrens grav. Men vi tilstår dem, som måtte dø i kampen, eftergivelse af alle deres synder, hvis de måtte have påtaget sig en bodsydelse." Med dette løfte om syndsforladelse har paven gjort operationen til et egentligt korstog.

Nu har vi så følgende ingredienser:

1. En dansk ærkebiskop, der har rådighed over Bornholm og som har stærke bånd til det egentlige magtcentrum for Tempelridderne, klostret Clairvaux.

2. Militære operationer i Baltikum i form af et korstog, hvor planlægningen foregår i Tempelriddernes magtcentrum. Når vi så dertil ved, at et af Tempelriddernes speciale er flådetransport af forsyninger til kampene i Det Hellige Land, er det fristende at lægge disse faktorer sammen og nå til den konklusion, at Tempelridderne har haft en finger med i spillet ved planlægningen af det baltiske korstog, hvor netop forsyningerne til korstogsflåden må have spillet en central rolle.

Og her kommer så Bornholm ind i billedet. Øen har de bedste ankerpladser i Norden. Jorden hører til blandt Danmarks frugtbareste egne. Der er masser af fisk i havet. Og ikke mindst: De bornholmske indbyggere skal betale skatter til deres ejer – ærkebispesædet – i form af naturalier. Det må have været oplagt for rutinerede militærstrateger som Tempelridderne at fokusere på de muligheder for forsyninger, Bornholm har at tilbyde.

Alt dette er indicier. Der er ikke et eneste historisk bevis. Men der er endnu et væsentligt indicium, nemlig de bornholmske middelalderkirker. Historikere og lægmænd har i mere end 100 år diskuteret formålet med disse ejendommelige, multifunktionelle bygningsværker. Kan kirkernes massive hvælvede rum være beregnet som lagerplads til bispesædets naturalier? Er det derfor de trænede militærstrateger i Tempelridder-ordenen, der står bag det ejendommelige kirkebyggeri?

I 1989 udkom en artikel med titlen "Bornholms runde kirker og Tempelridderne" skrevet af kunsthistorikeren Mette Wivel. Hun gør her opmærksom på, at de bornholmske rundkirker har en arkitektur, der på mange punkter er sammenlignelig med den arkitektur, der er karakteristisk for Tempelriddernes kirker. Som et forslag til, hvordan dette kan være opstået, skriver Mette Wivel: "Det er meget nærliggende at antage, at Bernhard (af Clairvaux) har præget Eskil med sine tanker om arkitektur og diskuteret tempelherrernes arkitektur med ham."

Men måske er det mere nærliggende at sætte de bornholmske middelalderkirker direkte i forbindelse med planlægningen af de baltiske korstog. Her er det så, fantasien får mulighed for at arbejde uhindret videre. For hvis tempelriddernes stormester, Bertrand de Blanchefort, er arkitekten bag det bornholmske kirkebyggeri, og hvis hans opgave har været at finde skjulesteder til skatte, som Tempelridderne har hentet fra Jerusalem til Europa, så er det ikke utænkeligt, at han kan have brugt Bornholm som sin hemmelige skatteø.

Det viser sig nemlig, at de bornholmske middelalderkirker er udlagt i et geometrisk system med den største af rundkirkerne, Østerlars, som centrum, og udført med en nøjagtighed, der overgår enhver forestillingsevne. Min hypotese, som jeg ikke er færdig med at fremlægge, tager udgangspunkt i, at øens rundkirker ikke er forsvarsværker, men astronomiske observatorier, og at Bornholm er blevet brugt til et videnskabeligt eksperiment i geodæsi (måle Jordens form og størrelse).

Dette skal efter min opfattelse ses i lyset af, at ny viden kommer til Europa i denne periode, og min antagelse er, at den videnskabelige nysgerrighed i det 12. århundrede har været lige så stor, som den videnskabelige nysgerrighed var i det 17. århundrede, og hvor vi har dokumentation for sådanne eksperimenter.

Links: www.teambornholm.dk/Tempelridder

Erling Haagensen er forfatter

Læs kronikken i morgen:

"Filmen knækker for Dan Brown"

af journalist Svend Løbner