Teolog: Omvendelse medfører sociale forbedringer

En undersøgelse viser, at omvendelse til kristendom fører til politisk engagement, mere velfungerende familier og flere rettigheder for kvinder i det globale syd, skriver teolog og generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Der har i de seneste uger været en livlig diskussion i Kristeligt Dagblads spalter om begreberne omvendelse og mission, om hvad de mon betyder, og om folkekirkens bredde er stor nok til at rumme disse muligvis betænkelige lægninger. Alle er vel enige om, at åndelige overgreb er uforenelige med kristen praksis, og at tro kun kan blive til i frihed.

LÆS OGSÅ: Omvendelse og mission. Kirken får hård konkurrence fra den sekulære verden

Alligevel kan det ind i mellem være klargørende at anlægge et tværkulturelt og globalt perspektiv på vores danske diskussioner, og jeg tror, at netop debatten om omvendelse og mission er en oplagt sag for en sådan analyse. Jeg kunne derfor tænke mig at kort se på nogle af hovedresultaterne fra internationale undersøgelser af omvendelse og mission.

500 millioner karismatisk kristne verden over
Ifølge mange målinger er det karismatiske og pentekostale former for kristendom, som vokser hurtigst i global kristendom. World Christian Database regner omkring 25 % af verdens 2 milliarder kristne for karismatiske eller pentekostale kristne, det vil sige omkring 500 millioner. Karismatiske eller pentekostale former for kristendom er kendetegnet ved en centrering om Helligåndsteologien, erfaringen af tungetale, helbredelse, eksorcisme og profetisme.

LÆS OGSÅ: Hvad er tungetale?

Ånden spiller en direkte og håndgribelig rolle for den enkelte troende i denne form for kristendom. Sidst, men ikke mindst i denne sammenhæng, så er det en form for kristendom som i løbet af et århundrede er vokset til at omfatte 500 millioner, hvilket betyder at omvendelse som erfaring og mission som praksis er fundamentale.

Det uafhængige amerikanske forskningscenter Pew Research Forum lavede i 2006 en stor undersøgelse i ti lande af denne nye form for kristendom, og hvilken forskel det gør, når mennesker omvendes til en af disse kirker. Deres rapport viser, at omvendelse fører til forandring både i moralske, sociale, økonomiske og politiske forståelser blandt de omvendte.

Omvendte er religiøst aktive
Ud over de religiøse oplevelser, som er kendetegnende åbenbaringer, helbredelser, exorcismer og profetisme så er den generelle religiøse aktivitet større blandt omvendte. En bogstavelig forståelse af Bibelen og tilslutningen til traditionelle kristne læresætninger er højere blandt karismatiske og pentekostale end blandt andre kristne grupper. På samme måde fastholder flere muligheden for mirakler og helbredelser, og en fælles forståelse af en nært forestående afslutning på tiden eskatologien er fremtrædende.

Forsøg på at dele troen med ikke-kristne eller kristne fra andre traditioner fylder også meget mere hos karismatiske og pentekostale kristne. Med andre ord, så stiger den religiøse intensitet med omvendelse, ganske som man skulle forvente det. Men disse forandringer er ikke de eneste forandringer, der sker med omvendelse.

Nykristne er politisk engagerede
Hvis omvendte er så intenst religiøse, betyder det så, at de er apolitiske og uengagerede i sociale spørgsmål? Her giver undersøgelsen et overraskende svar, nemlig flere pentekostale og karismatiske kristne end gennemsnittet af borgere mener, at det er vigtigt at engagere sig i sociale og samfundsmæssige spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Katolske karismatikere har startet en latinamerikansk reformation

Faktisk ligger andelen af dem, der svarer at det er vigtigt at engagere sig socialt og politisk omkring ti % højere i gennemsnit i de ti lande mere end både traditionelle kristne og alle andre borgere.

En fortolkning af disse tal er, at kristendommen for den omvendte ikke bliver et opium, som Marx talte om, der vender blikket væk fra den virkelige verden den sociale, politiske og økonomiske virkelighed men derimod får den omvendte til at engagere sig i at løse disse problemer.

Drikker ikke - og forlader ikke deres kone og børn
Hvordan påvirker omvendelse så forståelsen af etiske emner og familieliv? Her viser rapporten, at omvendte er meget mere kritiske over for homoseksuelt samliv end gennemsnittet af borgere. Samtidigt er de mere kritiske over for alkoholindtag og mere tilbøjelige til at være modstandere af skilsmisse.

En fortolkning er, at den etik og det familieideal, som pentekostalisme og karismatisk kristendom promoverer, er et traditionelt, patriarkalsk familieliv. Men vel at mærke et familieliv, hvor manden er mindre tilbøjelig til at drikke og mindre tilbøjelig til at lade sig skille fra sin kone.

Kvinder anerkendes i nykristne samfund
Undersøgelsen viser, at pentekostale og karismatiske kristne er mere tilbøjelige til at anerkende kvinder som kirkeledere, præster, profeter, eksorcister og prædikanter end gennemsnittet af borgere. Dette er interessant, fordi det fortæller os noget om villigheden til at anerkende kvinder i et offentligt embede, noget som kendetegner en demokratisk og liberal kultur.

Ligesom det var tilfældet med familieidealet, så er kvinders rettigheder ikke et resultat af vestlig feminisme, men af biblicistisk literalisme. Der er med andre ord ikke tale om kvindefrigørelse i en vestlig forstand. Alligevel kan vi tale om en forbedring af kvinders stilling, netop fordi de her kan være andet end, hvad de er i kraft af deres familie; kvinder får en uafhængig og offentlig platform.

Er omvendelse og mission en god eller en dårlig ting?
I lyset af ovenstående perspektiv fra global kristendom kan vi nu afslutningsvis spørge os selv: Er omvendelse og mission en god eller en dårlig ting?

Hvis rapportens konklusioner er rigtige, og mission og omvendelse fører til politisk og samfundsmæssigt engagement, til mere velfungerende (omend patriarkalske og traditionelle) familier, og til bedre muligheder og flere rettigheder for kvinder så ser omvendelse for mig ud til at være en positiv ting.

Eller sagt med andre ord: Jo mere mission og jo flere omvendte, jo bedre ser verden ud for verdens fattige og marginaliserede majoritet i det globale syd.

Jonas Adelin Jørgensen er generalsekretær i Dansk Missionsråd.