Terroren sejrer, hvis vi lader os fængsle af frygten

Der dør langt flere i trafikken, end fundamentalister formår at slå ihjel. Alligevel rammer terrorens ...

Der dør langt flere i trafikken, end fundamentalister formår at slå ihjel. Alligevel rammer terrorens menneskelige, voldelige ansigt os hårdere. Der er mennesker, som vil os ondt, skriver Henrik Lindberg Hansen. Foto: Privatfoto.

Efter terrorangrebet i Paris fredag aften må vi spørge os selv, om vores reaktion står mål med det, der er sket. Hvis rædslen sejrer over friheden, vinder fundamentalisterne, skriver Henrik Lindberg Hansen

I krigen mod terror er fredselskende muslimer den allervigtigste alliancepartner, konkluderer Zenia Stampe i et debatindlæg på politiken.dk i går. En vigtig konklusion, som der ikke skal sættes spørgsmålstegn ved. 

Vi skal ikke vende os mod flygtningene, om de er muslimer eller ej, og derved placere dem i en dobbelt offerposition. Men mellemregningerne, som Stampe bruger for at nå konklusionen, er værd at dvæle ved.

Formålet med terror er ikke, som Stampe skriver, at rekruttere flere til kamp mod Vesten. Det kan kun være sekundært efter ønsket om at skabe frygt blandt de brede masser i Vesten. At skabe en følelse af, at VI er i KRIG, og at vi aldrig kan føle os trygge.

Formålet med terror er at skabe rædsel og sorg, og vække raseriet. At skabe følelsen af, at der er noget at frygte - noget som VI - du og jeg - skal reagere mod. 

Stampe skriver med følelsen af, at der er noget sygt, et undertrykkende voldsfællesskab, som kryber sig ind over Europas grænser, og som truer dig og mig. Og dermed har terroren ramt præcis, hvor den vil ramme.

Der er ikke nogen tvivl om, at der er en trussel fra fundamentalister, som føler behov for at forsvare sig med vold, magt og terror. Men det er en fordel at tage en dyb indånding, og sætte spørgsmålstegn ved den terror, de afstedkommer i os. Står den mål med det, som er sket?

Verdens lande står overfor en række udfordringer. Folk dør på stribe af fedme, sult og kræft. Der dør langt flere i trafikken, end fundamentalister formår at slå ihjel. Alligevel rammer terrorens menneskelige, voldelige ansigt os hårdere. Der er mennesker, som vil os ondt. Står vores reaktion mål med det, der er sket?

Bygninger lyses op i franske farver over hele verden. Vi mønstrer tropperne til kamp. Politikere, der ikke står bag kaldet, kan godt glemme at stille op til næste valg. Folk farver deres Facebook-profiler i franske striber, og alle bliver en del af kaldet til kamp. Krigsretorikken når os alle.

Hvis ikke man ser truslen - hvis man ikke personligt reagerer mod fundamentalisterne, så er man enten naiv eller uvillig til at kæmpe for demokratiet. For det handler ikke om 129 døde - det handler om demokratiet. Din og min frihed.

Men kan fundamentalisterne tage demokratiet og friheden fra os? Er det nødvendigt, at du og jeg går rundt i frygt? Hvorfor skal du og jeg mønstres til kamp? Hvordan skal det hjælpe os? Så er det bedre, at støtte politiets indsats mod dette voksende og alvorlige problem. Hvis vi lader os fængsle af frygten, så har vi netop opgivet friheden.

Henrik Lindberg Hansen er teolog, ph.d. i religionsvidenskab og skriver religionsanalysen ved religion.dk.