Vi har alle et ansvar for vores samfund efter terrorangrebet

Vi skal holde fast i vores etiske værdier, og i at religion og vold ikke har noget med hinanden at gøre. Vi skal øve os i skelne mellem et menneske, dets handlinger og dets religion, skriver buddhist Ani Tenzin

Min umiddelbare følelse i forbindelse med forrige weekends formodede terrorhandlinger er sorg.

Sorg på vegne af de to uskyldige, der blev dræbt, og deres pårørende. Sorg på vegne af det jødiske samfund i Danmark, som lever i bekymring for, om det vil ske igen.

Sorg på vegne af muslimerne i Danmark, som givetvis også er bekymrede for, hvordan situationen vil udvikle sig og sorg på vegne af den formodede gerningsmand og hans familie. Jeg ønsker for ham, at han i næste liv må være klogere og bruge sit liv bedre.

Sagen bør naturligvis efterforskes til bunds. Det er myndighedernes opgave.

Læs også: Hvordan kommer vi videre efter terror? 
 
Vi almindelige borgere bør stå sammen om at skabe forudsætningerne for, at Danmark vedbliver med at være det trygge og fredelige samfund, som vi ønsker, det skal være, for intet sker uden en årsag.

Hvis vi vil undgå flere voldelige ekstremistiske handlinger i Danmark, er det vigtigt, vi sætter os ind i baggrunden for dem og gør en indsats for at forhindre årsagerne til, at de sker.
 
Vi kender endnu ikke motivet til drabene på de to uskyldige mennesker, men da angrebet nærmest er parallelt med de nylige terrorhandlinger i Paris, er det nærliggende at tro, det er religiøst begrundet. Megen af den vold, vi ser rundt om i verden er netop religiøst begrundet. Men vold har ikke noget med religion at gøre og kan på ingen måde retfærdiggøres. Det er selvmodsigende at betragte en person, der udøver vold, som en religiøs person.

Vi har alle et ansvar for i hvilken retning vores samfund udvikler sig, men især politikere og journalister, der desværre ikke altid omtaler islam og muslimer lige respektfuldt. Og hvis du i forvejen er i en sårbar situation og så oveni oplever, din religion bliver nedgjort på diverse medier og i pressen, så er det forståeligt, hvis det er grobund for din frustration og vrede.

Læs også: Menneske først – jøde, kristen eller muslim så 

Der hviler også et stort pædagogisk og socialt ansvar på vores religiøse lederes skuldre. Det er nødvendigt, de bruger al den indflydelse, de har, til at tage afstand fra enhver form for vold og opfordre til fredelig sameksistens og venskab religionerne imellem.
 
Her venter der et stort oplysningsarbejde, så vi får ryddet op i nogen af de mange generaliseringer og fordomme, vi måtte have om hinanden på tværs af de forskellige religioner. Det er en opgave for os alle, og vi må bruge enhver lejlighed, der gives os, til det.

Vi skal holde fast i vores etiske værdier, og i at religion og vold ikke har noget med hinanden at gøre.

Vi skal øve os i skelne mellem et menneske, dets handlinger og dets religion.

Læs også: Hvad er islamisk ekstremisme? 

Religiøse organisationer skal samarbejde ud fra det, der er fælles i alle religioner: næstekærlighed. De kulturelle og dogmatiske aspekter er forskellige indenfor de enkelte religioner, men næstekærligheden har vi tilfælles, uanset hvilken religion vi bekender os til, og det er den platform, vi kan stå sammen om.
 
Vi skal gribe i egen barm og holde op med at nedgøre andre religioner. Som religiøst menneske har jeg forståelse for, at mine normer, der stammer fra den buddhistiske tradition, er forskellige fra andre religioners, og netop derfor behøver jeg ikke at overskride deres, udfordre dem eller provokere dem. Jeg tænker naturligvis på Muhammed-tegningerne, der blev bragt i Jyllandsposten.

Vi har frihed til at tro og tænke, hvad vi vil i Danmark, og det skal vi holde fast i. Vi skal også holde fast i vores ytringsfrihed, men under ansvar og med selvdisciplin og tanke på, at alt, hvad vi gør, har konsekvenser.

Ani Tenzin er buddhistisk nonne og informationsansvarlig i Phendeling, Center for Tibetansk Buddhisme