Vi skal ikke forveksle fordomme med fakta i religionsundervisningen

En aktuel sag fra en skole i Norge viser, at undervisning i islam og kristendom hurtigt kan blande trosforhold sammen med fakta, skriver adjungeret professor Knud Jørgensen

En aktuel debat i Norge viser, at når det kommer til religionskritik, er grænsen mellem fakta og fordomme hårfin.

Det begyndte med at læreren i en religionstime for 7. klasse delte ud et ark, som oplistede forskelle på profeten Muhammed og Jesus. Det skete på en kristen friskole uden for Bergen i Norge. På arket blev Jesus fremhævet som næstekærlig og profeten Muhammed som det modsatte.

Flere forældre reagerede:

"Det er vinklingen i undervisningen vi reagerer på. Her snakker man ned en religion for at fremme en anden," sagde en mor.

"Vi ønsker at forklare, at der altid er flere sider af en sag, og at man ikke kan forklare en religion bare ved at fortælle om alt det negative." 

Skolens rektor skyndte sig at beklage: "Vi er bekendt med, at der er kommet reaktioner fra forældre på dette. Vi beklager, at dette undervisningsark blev delt ud i en undervisningstime. Det vil ikke blive brugt igen," sagde skolens rektor Monsen til NRK.

Men karikeringen var ikke færdig. Redaktøren Vebjørn Selbekk i avisen Dagen har gået ud og støttet læreren ved at kopiere sammenligningen i en lederartikkel (fredag 13. maj). Lederartikkelen indeholder blant andet følgende konstruktion: «Den ene er Guds søn og menneskehedens frelser. Den anden var en krigsherre, landevejsrøver og polygamist.» Det var for øvrigt samme Vebjørn Selbekk, som i sin tid gengav Jyllandspostens Muhammed-karikaturer i ytringsfrihedens navn – også i avisen Dagen.

Selbekk får på pukkelen for ‘fordummende islamkritik’ (i Vårt Land, 14. maj), men forsvarer sig med, at det ikke handler om islamkrtik, men kun om ‘fakta-sammenligninger’ mellem Jesus og Muhammed: "Det er rene skære fakta. Jeg er vældig optaget af, at vi må få en mere ægte islamdebat, hvor vi tør gå ind på tabuområder som Muhammeds forhold til vold og kvinder. Hvis vi skal forstå terror og kvindesynet i islam, kommer vi ikke uden om dette. Islamdebatten skraber nu kun på overfladen, siger Selbekk.

"Problemet er, at en del, ikke den største gruppe, men en altfor stor gruppe, fortsat har Muhammeds voldelige side som forbillede. Eksemplerne ser vi København og Bruxelles."

Selbekk understreger, at vi har brug for historisk forskning om Muhammed. Hans egne påstande giver seg således ut for at være historiske fakta. Men når han omtaler Jesus, forholder han sig til trosudsagn. Han sammenligner dermed religionskritikkens Muhammed med troens Jesus. Videre går han i den fælle, hvor man henter det bedste fra ens egen religion – og det værste fra den anden religion. Hvad ville ske, hvis vi var mere åbne om Det gamle testamentes voldsbrug? I dag vælger vi enten at fortie dette eller omfortolke det til kampen mod synden. Det kan ikke være en kristelig dyd at tegne karikaturer eller vrangbilleder af islam eller andre religioner.

Det er korrekt, at der er store forskelle på Muhammed og Jesus, men Selbekks billede af Muhammed kan ikke med rette bruges som dækkende for islam. Vi må ikke lade os rive med af den slags retorik. Jesus ville næppe have godkendt den måde at se ned på andre mennesker på. Troen på at Gud har åbnet en vej til sig selv ved Jesus Kristus, åbner ikke vejen for karikaturer eller nedrakning af andre.

Knud Jørgensen er adjungeret professor ved Det teologiske Menighetsfakultet i Oslo og cand.theol. fra Københavns Universitet, 1970, ph.d. i missiologi fra Fuller Theological Seminary, 1980