"Vi tjener Gud ved at tjene skabelsen"

Menneskets opgave på jorden er at hengive sig til Gud og drage omsorg for alt det, Gud har skabt, skriver forfatter, foredragsholder og muslim Aminah Tønnsen

Mennesket er kun en lille brik i Guds storslåede skaberværk og alligevel indtager det en særstilling blandt det skabte, idet det er væsensforskelligt fra alt andet. Mennesket er Guds bedste skabning.

Gud "blæser af Sin ånd (ruh) i fosteret," hvorved mennesket får kimen til intellekt, som det skal udvikle bedst muligt og drage mest mulig nytte af til gavn for sig selv og den øvrige skabelse.

Guds ånd (ruh) skaber en nær samhørighed og gensidighed mellem skaberen og skabningen, og mennesket kan kun forstås i forhold til Gud og til den øvrige skabelse. Gud skaber ud af intet, og universet er skabt til at eksistere i overensstemmelse med den gudgivne lovmæssighed og skal engang vende tilbage til Gud.

Vejen mellem skabningens oprindelse og mål kaldes sharia egentlig: vejen til kilden eller vejen til vandingsstedet. Helt overordnet har mennesket ifølge Koranen to opgaver på jorden:

Mennesket er Guds tjener
For det første karakteriseres forholdet mellem Gud og menneske flere steder i Koranen som et forhold mellem Herre (rabb) og tjener (abd). Mennesket er skabt med det formål at tjene Gud. Også profeter som Jesus og Muhammad betegnes som Guds tjenere. Abd er af samme konsonant-rod (b-d) som ibâda (tilbedelse).

Mennesket er Guds tjener (abd), en tjener, der handler i taknemmelighed mod sin Herre og Skaber og i fuld tillid til, at Han vil det bedste for Sine skabninger; en tjener, der har frihed til og mulighed for at sige nej, hvis han skulle ønske det.

Konservative muslimer oversætter imidlertid abd med slave. De mener, at det at være muslim handler om at gøre sig selv så lille som muligt, om at underkaste sig sin ejers mindste vink af frygt for afvisning og afstraffelse, at det handler om ufrihed, trældom og slaveri, som man aldrig kan slippe ud af.

Dette har skabt en dybt tragisk opfattelse af en forudbestemt skæbne, som man ikke kan frigøre sig fra, og af livets modgang som straf for ulydighed. En opfattelse, der præger mange uoplyste muslimer, og som sætter en effektiv stopper for al personlig og samfundsmæssig udvikling.

Vi skal drage omsorg for alt, hvad Gud har skabt
For det andet er mennesket blevet betroet en ganske særlig opgave: at forvalte skabelsen som Guds arving og stedfortræder (khalifa) på jorden eller med andre ord: at drage omsorg for alt det, Gud har skabt til gavn og glæde for menneskene.

Tro (imân) bliver meningsløs, hvis den ikke opfølges af handling (amal), og Koranen giver en række anvisninger på den rette tro såvel som på den rette levevis; men hvis man glemmer Gud i sin iver efter at handle korrekt for at blive accepteret i kredsen og samle pluspoint til regnskabet på Dommedag, går ydmygheden alt for ofte tabt, og handlingerne forbliver en tom, meningsløs skal.

Menneskets opgave går altså i to retninger: vertikalt som gudhengivelse og horisontalt som omsorg for alt det, Gud har skabt. Derfor kan islams kerne ganske enkelt sammenfattes til: At tjene Gud ved at tjene skabelsen. Og så er det op til den enkelte at omsætte dette Leitmotiv i praksis.

Aktivt medborgerskab er vigtigt
Hvert enkelt menneske har altså et medmenneskeligt og socialt ansvar at leve op til - uanset hvor mennesket rent fysisk befinder sig, og uanset omverdenens religiøse tilhørsforhold eller mangel på samme.

Hver enkelt bidrager med det, man nu er bedst til. For mit eget vedkommende har dette udmøntet sig i et mangeårigt engagement i dialog- og oplysningsarbejde i håb om at bidrage til fred, forståelse og frugtbart samarbejde mennesker imellem.

Det er helt konkret blevet til flere bøger foruden et utal af foredrag, kronikker og kommentarer om islam, til bestyrelsesarbejde i Islamisk-Kristent Studiecenter og i Jødisk-Muslimsk Netværk - samt til samarbejde med Danmarks Kirkelige Mediecenter i Århus, Folkekirkens Skoletjeneste på Frederiksberg og Københavns Stift om tværreligiøse undervisningsprojekter.

Et medmenneskeligt og socialt engagement behøver ikke nødvendigvis fokusere på religion. Jeg har også i en årrække arbejdet i et værested for psykisk syge og -sårbare med fokus på flygtninge og indvandrere, ligesom jeg har været forkvinde for den lokale andelsboligforening.

Sidstnævnte har også i høj grad været en øvelse i at skabe fred og mellemfolkelig forståelse, når en tørresnor eller et havebord i en forkert farve bragte sindene i kog.

Man kommer længst ved at handle i fællesskab
Man må hele tiden holde sig for øje, at ens arbejde blot en dråbe i havet; men man har da lov til at drømme og forestille sig en verden, hvor kærligheden er stærkere end hadet, hvor man bygger broer i stedet for mure, hvor man lukker andre ind i stedet for at holde dem ude - selvom det ind i mellem virker håbløst, og vejen synes både ensom, stejl og trang.

Man kommer længst ved at handle i fællesskab, og man behøver ikke være ens for at skabe en harmonisk verden. Det handler om at skabe enhed i den gudskabte mangfoldighed, om at tjene Gud ved at tjene skabelsen.

Aminah Tønnsen er forfatter, foredragsholder og panelist på religion.dk