Det mener religionerne om stamcelleforskning

Er det etisk forsvarligt at forske i fosterstamceller? De store religioner har taget stilling. - Foto: stock.xchng.

Er det etisk forsvarligt at forske i stamceller? Tendensen er, at muslimer har det lettere med det end kristne

USA's præsident Barack Obama har lige afskaffet forbudet mod at bruge offentlige midler til forskning i fosterstamceller. Det har fået forskellige religiøse grupper i USA til at reagere, da fosterstamceller kan høstes fra befrugtede æg i reagensglas. For hvilken værdi har et befrugtet æg?

Kristendom
Mange kristne - særligt de konservative - er imod forskning i fosterstamceller. Det har sin grobund i en af kristendommens mest centrale forestillinger: At mennesket er skabt i Guds billede. Som sådan har mennesket ikke kun særstatus, men også en helt særlig værdi. Den værdi ses ikke som mindre, når der kun er tale om et befrugtet æg.

Det skyldes, at kristendommen i princippet ser det befrugtede æg som ligeværdigt med et voksent menneske, fordi også det er skabt i Guds billede. Derfor skal det beskyttes og ikke bruges i forskning for derefter at blive destrueret.

De kristne, der er imod abort, bruger de samme argumenter.

Mange kristne, og i særdeleshed katolikker, holder desuden på, at livet begynder i det øjeblik, hvor ægget befrugtes. Her grundlægges personligheden også.

Den katolske kirke fastholder, at livet er helligt, og at ethvert befrugtet æg bør have muligheden for at udvikle sig til at blive et menneske.

Protestanter er delte i spørgsmålet om stamcelleforskning. Nogle mener, at man via stamcelleforskning bør gøre alt for at forhindre menneskelig lidelse, mens andre er enige med katolikkerne i, at det befrugtede æg skal beskyttes.

De fleste kristne grupper støtter dog forskning i stamceller taget fra voksne mennesker eller fra navlestrengsblod.

Nogle støtter stamcelleforskningen, når det drejer sig om befrugtede æg, der er tilovers fra kunstig befrugtning. Disse æg vil ofte bliver destrueret alligevel.

De kristne er dog generelt enige om, at man ikke bør frembringe disse befrugtede æg alene med forskning som formål.

Islam
Mange muslimer er positive over for forskning i fosterstamceller. De fleste muslimer anser ikke det befrugtede æg i reagensglasset for at være det samme som et æg i en livmoder. De mener ikke, at det befrugtede æg er levende, og derfor har de et andet syn på stamcelleforskning, end mange kristne har.

Både sunni- og shia-muslimer går i vidt omfang ind for kunstig befrugtning, så længe det befrugtede æg er kvindens eget, og sæden er hendes mands. Islam er imod adoption, også når det gælder et befrugtet æg.

De overskydende æg skal dog ikke gå til spilde, men bruges i forskningsøjemed.

Nogle muslimske lærde hævder, at hvis stamcelleforskning kan lindre svære menneskelige lidelser, så har man en religiøs pligt til at udføre den.

Muslimerne er dog generelt enige med de kristne i, at man bør forske i udnyttelsen af voksne stamceller, da den er at foretrække, og at befrugtede æg ikke bør fremstilles alene med stamcelleforskning som formål.

Jødedommen
Mange jøder er positive overfor stamcelleforskning. Ligesom i islam og i kristendommen drejer det sig her om, hvorvidt det befrugtede æg i reagensglasset udgør et menneske eller ej. I jødedommen har man generelt hverken problemer med brugen af voksenstamceller eller celler fra et barns navlestreng til forskning.

Det er igen brugen af fosterstamceller, der kræver overvejelse.

I jødedommen regner man ikke et befrugtet æg for at være levende, før det befinder sig i livmoderen, og derfor støtter de fleste jøder også denne form for stamcelleforskning.

Det hænger især sammen med et af de ti bud: Du må ikke begå drab. Når ægget i reagensglasset ikke regnes for levende, kan det heller dræbes, og derfor er det både i orden at destruere fosterceller, som er tilovers fra kunstig befrugtning, samt at bruge dem til forskning.

Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at frembringe fostre udelukkende for at bruge dem til stamcelleforskning, er jøderne delte.

Nogle jøder mener, det er uetisk at fremstille de befrugtede æg til forskning. Andre står dog fast på, at man skal gøre alt, hvad man kan for at helbrede alvorlige sygdomme.

I jødedommen ser man den menneskelige krop som udlånt af Gud på den betingelse, at man holder den sund. Derfor har jøderne pligt til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at helbrede kroppens sygdomme.

Hinduismen
Blandt hinduerne findes en mere uforsonlig holdning til spørgsmålet om stamcelleforskning. Det er igen forskningen i befrugtede æg, som er kontroversiel.

I hinduismen er reinkarnation en afgørende forestilling, og den er uforenelig med tanken om stamcelleforskning. Selvet, som kaldes atman og kan sammenlignes med det kristne sjælsbegreb, tager bolig i et nyt liv i samme øjeblik, dets krop dør. Livet begynder altså ved undfangelsen.

Det er dog ikke alle hinduer, der er negative overfor stamcelleforskning. Indien, hvor hinduismen som bekendt står stærkt, er en af de førende nationer indenfor netop stamcelleforskning, og der har ikke været de store protester fra religiøse grupper.

Derudover går hinduismen stærkt ind for at redde liv næsten for enhver pris, hvilket nogle hinduer bruger som argument for at støtte stamcelleforskningen.

Buddhismen
Mange buddhister er ligesom hinduerne imod stamcelleforskning. Buddhister tror også på reinkarnation og på, at livet begynder ved undfangelsen. Karma overføres fra liv til liv. Det nye liv i et befrugtet æg besidder således en nyligt afdød persons karmiske identitet og har de samme rettigheder som et voksent menneske.

Ud fra den betragtning vil en buddhist typisk se forskning i fosterstamceller som drab på et nyt liv.

Det er altså drabet på det nye liv, som mange buddhister er imod. Derfor støtter de heller ikke destrueringen af de overskydende æg i forbindelse med kunstig befrugtning, og de er imod abort. Der er dog en stærk tradition i buddhismen for barmhjertighed mod de syge og for videnskab generelt. Det er grunden til, at buddhisterne trods alt er delte i spørgsmålet om stamcelleforskning.

Selvom buddhisterne ikke har en øvre myndighed, der kan udtale sig på alle buddhisters vegne i holdningsspørgsmål, har tibetanernes religiøse og politiske overhoved, Dalai Lama, særstatus. Han er positiv overfor stamcelleforskning, så længe den har til formål at hjælpe andre.