Indføring

Seksualitet i de fem store verdensreligioner

Ligesom sex kan være kompliceret for det enkelte menneske, er det komplekst, når religionerne på hver sin måde forholder sig til emnet. Foto: Unsplash

Hvordan forholder de fem verdensreligioner sig til sex og seksualitet? I denne indføring kan du blive klogere på kristendommens, jødedommens, islams, hinduismens og buddhismens forhold til sex

Sex og seksualitet er en stor del af den menneskelige tilværelse. Derfor er det måske ikke overraskende, at sex også er et uundvigeligt tema i de fem store verdensreligioner. Men ligesom det kan være kompliceret for det enkelte menneske at begribe sin seksualitet, er det ofte meget komplekst, når religionerne forholder sig til emnet.

Helligskrifterne kan i nogle tilfælde være flertydige, og de religiøse traditioner, mennesket i årtusinder har taget del i og fortolket på, har forgrenet sig i forskellige retninger. Her kan du få et overordnet indblik i, hvordan de fem verdensreligioner forholder sig til sex, uden at beskrivelsen kan tages til indtægt for at være udtømmende.

Sex i jødedommen
I den pagt, Abraham stifter med Jahve, indgår det, at det jødiske folks overlevelse skal sikres ved slægtens videreførelse. Derfor er der en grundlæggende positiv indstilling til sex som noget godt og helligt i jødisk tradition.

Der er imidlertid et væld af forskellige forståelser af, hvad der er tilladt sex, og hvad der ikke er. Det skyldes, at der siden de første rabbinere har været tradition for at fortolke Toraens bud ind i de mange nye kontekster, det jødiske folk i løbet af historien har befundet sig i.

Ifølge de fleste ortodokse jøder, og i høj grad de ultra-ortodokse jøder, skal sex foregå inden for ægteskabelige rammer under de rette forhold. Sex er forbudt, når kvinden er rituelt uren. Det er hun fra den tid, hendes menstruation begynder, til hun har dyppet sig i et mikveh-bad og er blevet rituelt ren igen. Kvinden er desuden uren efter en fødsel.

Reformjødedommen og den konservative jødedom har et mere liberalt syn på sex end de særligt ortodokse jøder, og for de flestes vedkommende vil der ikke være noget problematisk i at have sex uden for ægteskabet, set fra et religiøst perspektiv. Også inden for den ortodokse jødedom findes der grupper, der blandt andet kæmper for homoseksuelles rettigheder.

Sex i kristendommen
De fleste henvisninger til sex i de kristne skrifter findes hos apostlen Paulus. Han var ugift og seksuelt afholden, og han ønskede, at folk i så vidt omfang som muligt ville leve som ham. Paulus havde sit virke i tiden efter Jesu død, og denne tid var præget af en stærk forventning om, at endetiden var kommet og gudsriget nært. Derfor havde ægteskab og videreførelse af slægten ikke nogen praktisk betydning. Paulus vidste imidlertid godt, at deciderede forbud mod sex og ægteskab kunne resultere i færre følgere, så han opfordrede til, at folk giftede sig, hvis deres drifter var for stærke (Første Korinterbrev 7,8-9).

I Johannesevangeliet får vi desuden at vide, at sex ifølge Jesus kun må foregå inden for ægteskabets rammer. Det viser sig eksempelvis i fortællingen om skøgen, hvis syndige adfærd Jesus tilgiver, og som får at vide, at hun ikke længere må synde (Johannesevangeliet 8,1-11).

Efterhånden som man erkendte, at gudsriget ikke var nært forestående, forsvandt idealet om at leve i cølibat. I de tidlige år befandt kristendommens syn på sex sig i et spændingsfelt mellem asketiske idealer om at forsage det kødelige og samtidig bevidstheden om, at det var nødvendigt med reproduktion, hvis gruppen ikke skulle dø ud.

I dag har den katolske kirke stadig det officielle standpunkt, at sex ikke må foregå uden for ægteskabet. Kirken anbefaler derfor ikke prævention, fordi man mener, det indirekte kan opfordre til sex uden for ægteskabet.

I den danske folkekirke har de fleste præster i dag et liberalt forhold til sex og til sex uden for ægteskabet. Det er dog muligt at finde grupperinger inden for den protestantiske tradition, som deler den katolske kirkes moralske værdier hvad angår sex.

Sex i islam
Både i Koranen og i en række hadither er det anført, at sex ikke bør finde sted uden for ægteskabet. Ægteskabet som institution agtes meget højt, fordi det er med til at sikre, at sex dyrkes under ordnede forhold. Den generelle tankegang i islam er, at seksualdriften ikke skal undertrykkes, men netop komme til udtryk under tilladte forhold - og gerne med henblik på at føre slægten videre.

I praksis er synet på sex uden for ægteskabet dog noget mere broget. For eksempel har prostitution været tolereret i forskellige muslimske lande gennem historien. I dag er sex uden for ægteskabet forbudt i lande som Iran, Saudi Arabien og Sudan, mens det i andre lande er tilladt. Det betyder imidlertid ikke, at der i disse lande hersker konsensus om, at sex uden for ægteskabet er uproblematisk set ud fra et islamisk perspektiv, men at det er en problematik, den enkelte selv må forholde sig til.

Sex i buddhismen
I buddhismen mener man, at sex udspringer af tiltrækningen mellem det maskuline og det feminine. Sex er en grundlæggende drift mod at føre slægten eller arten videre, som både findes hos menneskene og alle andre levende organismer.

I de tidlige buddhistiske tekster betragtes seksuel afholdenhed som nødvendigt, hvis genfødselshjulet skal brydes. Det er først og fremmest passion - engagement i det sanselige - som hindrer mennesket i at bryde genfødselshjulet og opnå nirvana. Siden seksualdriften er udtryk for ren og skær passion, er den medvirkende til at fastholde mennesket i det sanselige og lede det til reinkarnation.

Desuden kan et heteroseksuelt samleje resultere i graviditet og dermed videreførelse af passion til en ny generation, hvilket giver dårlig karma. Det er derfor et ideal at blive nonne eller munk. Buddha accepterede dog at folk, der ikke i dette liv søger at nå Nirvana, dyrker sex inden for ægteskabelige rammer.

Sex i hinduismen
Hinduismen er på alle områder en meget kompleks religion, både fordi det er den ældste religiøse tradition, der findes i dag, og fordi den forgrener sig i mange forskellige retninger. Der er ikke ét enkelt helligskrift at tage udgangspunkt i, men derimod et væld af skrifter, der har forskellige svar på forskellige spørgsmål.

I nogle traditioner forstår man, ligesom i buddhismen, sex som noget, der er med til at binde mennesket til den sanselige verden og altså forhindre mennesket i at komme ud af genfødselshjulet. Det kan man netop kun ved at frigøre sig fra denne verden. Derfor er cølibat også i hinduismen en udbredt måde at forholde sig - eller forsøge at undgå at forholde sig - til menneskets seksualdrift på.

I andre traditioner forstår man sex som en del af det skabte, og det skabte som noget, der ikke direkte kan være ondt. Den ortodokse hinduisme centrerer sig primært om dharma shastra-litteraturen, og her er det ideelle for eksempel at blive gift med en jomfru og dyrke sex med den hensigt at få børn.

Mere grundlæggende for hinduismen kan man sige, at jo højere en kaste man tilhører, jo flere seksuelle restriktioner er man pålagt.

Kilde: Sex and religion teachings and taboos in the history of world faiths, af Dag Øistein Endsjø og Peter Graves, 2011