Menneskets sjæl ifølge verdensreligionerne

Foto: colourbox.com

Er sjælen en illusion eller er den kernen i mennesket? Læs om de fem verdensreligioners forestilling om sjælen

Alle store religioner har en forestilling om menneskets sjæl. Nogle af dem mener, at sjælen er en illusion, der giver os en kunstig tro på, at der findes en kerne i os mennesker, der aldrig ændrer sig. Andre religioner er overbeviste om, at sjælen skal føre de retfærdige ind i himmeriget.

Buddhismen: sjælen strider mod sandheden
Buddhismens forestilling om sjælen hænger tæt sammen med tanken om nirvana. Hvis man skræller buddhismen ned til én sætning, så er det den, at menneskets mission er at opnå en tilstand af komplet oplysning.

Det vil sige, at man som menneske skal stræbe efter at befri sig fra begær og andre illusioner, som hindrer mennesket i at få adgang til oplysningen. Det er den tilstand, der kaldes nirvana.

Flere elementer hindrer imidlertid mennesket i at nå frem til total oplysning. Menneskets forestilling om sjælen er én af disse forhindringer. Det skyldes, ifølge buddhismen, at sjælen er en flygtig illusion, som mennesket er tilbøjeligt til at tage sin lid til.

Hinduismen: sjælen er i forandring - og dog hellig
Ligesom i buddhismen har sjælen, i hinduismen, også del i årsagsrækkefølgen. Det vil sige, at sjælen er i konstant forandring. Eftersom sjælen ikke har en fast kerne, betegnes sjælen som en illusion.

På den anden side, lever brahman i sjælen. Brahman er en betegnelse for den højeste skabergud og betegnelse for den hellige kraft.

I menneskets sjæl lever brahman som atman, det evige princip, der gør sjælen udødelig. På den måde betragtes sjælen som udødelig. Sjælen har, ifølge hinduismen, to sider: en dennesidig, forgængelig side, men samtidig er den hjem for det hellige.

Jødedommen: sjælen vender tilbage til Gud
I jødedommens tidligste tid blev sjælen betegnet som et livsprincip - mere end som en dualisme, hvor sjælen er adskilt fra det materielle. Fra de tidligste tekster beskrives sjælen som Guds "livsånde". Således står der eksempelvis i 1. Mosebog, 2.7:

- Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

Senere kommer den jødiske opfattelse af menneskets sjæl til at minde om den græske udgave (dualisme), hvor sjælen sættes over for legemet. Netop forestillingen om sjælen som noget, der består i sig selv, er grundlaget for tanken om, at sjælen kommer tilbage til Gud.

Kristendommen: mennesket råder over 2 ikke-materielle lag
Ifølge kristendommen, der opstår i forlængelse af jødedommen, overtages forestillingen om, at sjælen er tæt forbundet med mennesket. Yderligere føjes der flere "lag" til mennesket.

En af de vigtigste personer forfattere til det Nye Testamente, nemlig Paulus, mener, at der findes to niveauer af menneskets ikke-fysiske liv.

Sagt med andre ord, findes der ikke bare én, men to modpoler til menneskets jordiske eksistens. Paulus skelner mellem et åndeligt og et sjæleligt legeme.

Paulus´ tanker har stor betydning for kristendommens forestilling om det, der sker på Dommedagen. Således hedder det i Første Korintherbrev (15.45-46):

- Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige.

Paulus´ komplekse forestilling om sjælen har ført til mange diskussioner om menneskets tilstand - på den anden side af Dommedagen.

Islam: Sjælen overlever - måske
I Koranen kan man læse, at Gud - ligesom i Det Gamle Testamente - blæser liv i mennesket. Og på Dommedag henter Gud de rettroende sjæle til sig, således at de kan blive genforenet med deres kroppe.

I islamisk filosofi bliver diskussionen om sjælen mere uddybet. Ifølge de muslimske filosoffer har mennesket to slags sjæle. Den ikke-rationelle sjæl har ligheder med dyrenes sjæl, fordi den udelukkende har med kroppen at gøre. Den ikke-rationelle sjæl overlever ikke på sigt.

Den anden sjæl er den rationelle sjæl. Denne har gyldighed i sig selv og er i den forstand fri. Nogle af de muslimske filosoffer mener, at den rationelle sjæl lever evigt.