Det siger religionerne om social ansvarlighed
Hvorfor skal man være god mod andre mennesker? De fem verdensreligioner begrunder det i forskellige idéer om blandt andet næstekærlighed og karma
Religion kan have mange funktioner og spiller en central rolle på mange forskellige områder af livet. Et af disse områder er det sociale liv, hvor alle fem verdensreligioner på forskellig vis har nedskrevet principper for menneskets sociale ansvar.
Fælles for de fem verdensreligioner er, at de alle har en såkaldt gylden regel for det sociale liv. Men religionernes udgangspunkt og opfattelser af det sociale ansvar er forskellige.
Kristendom næstekærlighed til alle mennesker
Kristne kirker har igennem tiden haft centrale roller i oprettelsen af skoler, sygehuse og andre sociale organisationer mange steder i verden som en del af missionsvirksomheden.
En central kristen læresætning i forhold til idéen om det sociale ansvar er næstekærlighedsbuddet: "Du skal elske din næste som dig selv" (Matthæus 22, 39). Jesus var meget omfattende i sin næstekærlighedsopfattelse, da "næsten" skulle forstås som alle mennesker - også fjender. Derfor skal de kristne - ligesom Jesus - udvise næstekærlighed til alle.
Læs mere om næsten og næstekærlighed på: www.leksikon.religion.dk/næstekærlighed
Udover kærlighedsbuddet, findes også de 10 bud i Det Gamle Testamente i Bibelen. De 10 bud er ti religiøse regler (2. Mosebog 20, 2-17 og 5. Mosebog 5, 6-21).
Nogle kristne anser de 10 bud som principper og gældende regler for det kristne liv. Andre anser kærlighedsbuddet for det eneste gældende kristne princip, fordi Jesus selv gjorde undtagelser i sin handlen i forhold til de 10 bud. Desuden vil nogle kristne desuden indvende, at mennesket ikke kan leve op til Jesu ord om, at synden ikke kun findes i handlingen, men allerede i tanken.
Der findes ingen direkte foreskrifter for almisse i kristendommen, men almisse i form af omsorg for svage og syge har altid været en del af kristen tradition.
Islam fælles pligter for fællesskabet viser kærlighed til Allah
I islam er idéen om social ansvarlighed central - især i forhold til at opfylde sin pligt som menneske overfor Allah. Særligt var den tidlige islam kendetegnet ved, at man vægtede den sociale ansvarlighed ved at organisere mange sociale organisationer og hjælpeprogrammer.
At være et kærligt medmenneske er at vise sin kærlighed overfor Allah, da mennesket er Allahs skaberværk. I Koranen findes det centrale begreb om islamisk fællesskab, umma'en. Begrebet indebærer, at der er fælles pligter overfor fattige og svage, samt et princip om ikke at skade fællesskabet gennem eksempelvis at tale og handle ondt om og mod hinanden. Fællesskabet indebærer først og fremmest muslimer, men også ikke-muslimer på islams territorium skal dogmatisk set beskyttes.
Zakat, religiøs skat, er en islamisk pligt. Den indebærer riges forpligtelse overfor fattige ved at rige religiøst set er forpligtede til at give fattige en bestemt del af ders formue årligt. Zakat er en religiøs pligt og ikke almisse, som er frivillig, selvom almissen dog er et velanset islamisk fænomen.
Jødedom næstekærlighed til de nærmeste
Ligesom kristendommen har jødedommen også et næstekærlighedsbud i Toraen (se 3 mosebog k. 19). Den etiske og næstekærlige opførsel anses for at være en religiøs pligt, og er samtidig den religiøse handling, som fortjener den største anseelse. Men hvor den kristne næstekærlighed omfatter alle mennesker, omfatter den jødiske først og fremmest ens nærmeste.
I Toraen findes begrebet Tsedaka, der indebærer, at man skal give til de trængende og fattige. Denne handling anses for hellig og en handling, der opfylder en religiøs pligt, mitsva. Dog skal mennesket først og fremmest tage sig af sig selv, sin familie og dernæst sit nærmiljø.
Udover næstekærlighedsbuddet har jødedommen også de 10 bud tilfælles med kristendommen. Men ydermere indebærer den jødiske lovlitteratur også omfattende lovgivning for det sociale liv, der findes i Halakha-skrifterne.
Hinduisme undlad at gøre andre ondt
Hinduismen har ikke et næstekærlighedsbud, men et bud, Ahmisa. Buddet går ud på ikke at gøre andre væsener ondt. I hinduismen bestemmer menneskets handlinger, karma'en, hvordan - og som hvad - mennesket genfødes i livscyklusen, samsara. Derfor er det at skade et andet væsen dårligt og giver dårlig karma og dermed dårlig genfødsel, samsara.
Læs mere på: www.leksikon.religion.dk/karma og www.leksikon.religion.dk/samsara
Til trods for at gode medmenneskelige handlinger giver mennesket god karma, er hinduismen blevet kritiseret for kastesystemet og det manglende sociale ansvar på tværs af kasterne.
Kastesystemet indebærer at de høje kaster ses som rene og de lave som urene, og hver af kasterne har bestemte pligter. Systemet har betydning for det sociale ansvar - eller mangel på samme - da kasterne i princippet ikke skal have kontakt med hinanden og derfor heller ikke hjælpe hinanden.
Der findes dog bevægelser, der har forsøgt at gøre op med denne idé. Mest kendt var nok Mahatma Gandhi (1869-1948), der blandt andet talte imod kastesystemet. Gandhis opgør fik stor betydning. I 1950 blev diskrimination på baggrund af kaster ulovligt i Indien.
Buddhisme medfølelse og kærlighed til alt levende
Ligesom hinduismen har buddhismen også forestillingen om karma og samsara. Menneskets handlinger anses for bestemmende for, hvordan mennesket genfødes. I buddhismen findes en række principper for den rette handlen såsom gavmildhed og moral, samt mere konkrete foreskrifter for det social liv. Principperne og foreskrifterne er rodfæstet i det buddhistiske ideal om medfølelse og kærlighed til alt levende. Hensigten med kærligheden og medfølelsen er dog egen befrielse, nirvana, og at hjælpe andre til befrielsen.
Den social ansvarlighed er særlig central for bodhisattvaerne, buddha-kandidater, der arbejder sig mod befrielsen modsat buddhaerne, der allerede har opnået befrielsen. I denne udvikling findes en række stadier, der skal mestres for at nå målet. Og bodhisattvaens største opgave er at hjælpe alle levende væsner med henblik på egen og andres oplysning og befrielse.
Udover bodhisattvaernes store rolle i forhold til det sociale ansvar, har også det buddhistiske klostervæsen gennem tiden haft en central rolle ved at hjælpe fattige og syge.