Lang vej til udryddelse af omskæring af piger

Med et dyreskind viklet om kroppen kan denne kenyanske pige, som tilhører pokot-stammen, gå hen og hvile sig efter at være blevet omskåret. I Kenya er 27 procent af pigerne og kvinderne omskåret. Foto: Reuters / Siegfried Modola

Indsatsen mod kvindelig omskæring bærer frugt, lyder det på FN-dag mod praksissen. Tre millioner piger er stadig årligt i risiko for at blive omskåret

”Det er til at se en ende på lemlæstelsen af kvindelige kønsorganer,” fastslog den britiske ambassadør i Danmark, Vivien Life, i november sidste år, da der blev holdt international konference om kvindelig omskæring.

Men det kræver lange seje træk at ændre på den gamle tradition. I dag er der over 130 millioner omskårne piger og kvinder i verden. FN anslår, at omkring tre millioner piger hvert år er i risiko for at blive omskåret.

Siden 2008 har FN's Befolkningsfond, UNFPA og Unicef, kørt et fælles program mod pigeomskæring, og den 6. februar - i dag - markeres den internationale dag for nultolerance over for alle former for kvindelig omskæring. Ambitionerne er store: Inden for en generationen håber FN at have udryddet pigeomskæring, som finder sted i 29 lande, primært i Afrika og Mellemøsten, hvor op mod 70 procent af pigerne bliver omskåret.

Chefen for FN's Befolkningsfond i Norden, Pernille Fenger, er optimistisk. Bekæmpelsen af pigeomskæring går nemlig i den rigtige retning, og på fem år er det lykkes FN at få 12.700 landsbyer og lokalsamfund til at afskaffe pigeomskæring. Det er især dialog med landsbyernes overhoveder og andre lokale autoriteter, der har givet succes.

”Når man vil få en landsby til at tage afstand fra pigeomskæring, begynder man typisk med det lokale overhoved. Vores lokale samarbejdsorganisationer tager ud og fortæller ham, at nabolandsbyen har afskaffet kvindelig omskæring,” siger Pernille Fenger.

En vigtig oplysning er, at pigeomskæring ikke er et reli-giøst betinget fænomen, forklarer hun.

”Vi fortæller, at den praksis er ulovlig og ikke har - hvis det drejer sig om et muslimsk område - rod i Koranen. Det kan være nødvendigt at komme med nogle skrifter eller tage en religiøs leder fra et andet område med og påpege, at der ikke er belæg for at skære i små piger,” siger hun.

Når der er skabt tillid til byens overhoved, er næste skridt at snakke med andre autoriteter, som eksempelvis kan være skolelærere og lokale sundhedsarbejdere.

Selvom FN's oplysningskampagne har båret frugt, har der alligevel været et behov for at ”skærpe sproget” i strategien, mener Pernille Fenger. Det skyldes især tendensen til, at pigerne bliver omskåret af sundhedspersonale, hvilket anslås til at ske i en femtedel af tilfældene.

”Det er bekymrende, for en omskæring bliver ikke bedre af, at pigen bedøves,” siger Pernille Fenger og forklarer, at sundhedspersonalet, der burde skabe tillid til piger, er med til at legitimere en smertefuld praksis i steder for være en autoritet, der kan spille en vigtig rolle i afskaffelsen af pigeomskæring. Samtidig understreger hun, at sundhedspersonalet også er en positiv samarbejdspartner, som FN fremtidigt styrker samarbejdet med.

FN's anden fase i kampagnen, der løber fra 2014 til 2018, handler blandt andet om at støtte sundhedspersonalet til at modstå presset fra lokalsamfundet.

I Danmark blev pigeomskæring i 2003 forbudt ved lov. Viden om omfanget af problemet i Danmark er dog begrænset, fastslår en international rapport fra European Institute for Gender Equality (Det Europæiske Institut for Ligestilling) fra 2013.

I rapporten bliver der om Danmarks indsats blandt andet sagt, at problemets omfang ikke er blotlagt.

Det bekymrer Vibeke Næser, lægestuderende og bestyrelsesmedlem i Foreningen Mod Pigeomskæring. Foreningen bliver kontaktet af de sociale myndigheder, der frygter potentielle omskæringer, når piger skal hjem til deres oprindelseslande i sommerferien. Og Vibeke Næser frygter, at der herhjemme gemmer sig et mørketal for antallet af omskårne piger.

”Der er ikke nogen opgørelse over, hvor stort problemet er, og hvor mange piger der egentlig er i risiko for at blive omskåret. Så længe de tal ikke foreligger, kan politikerne nemmere vende det døve øre til og lade være med at iværksætte præventive kampagner og forskning på området,” siger hun.

I England har problemet været det samme, men i de seneste år er man gået massivt ind i kampen for at blotlægge omfanget af omskæringer, oplyser Vibeke Næser.

”Det estimeres, at 20.000 piger i England er i risiko for omskæring årligt,” siger Vibeke Næser, der mener, vi burde lade os inspirere af nordiske lande som Norge og Finland, samt Frankrig og England, der har en koordineret indsats mod pigeomskæring.