Jesus ville nok ikke støtte kunstig befrugtning af lesbiske par
Et indlæg i debatten om kunstig befrugtning af lesbiske par af Carsten Korsholm Poulsen, "Sprint",.
Til Karen Larsen.
Tak for svar på mit indlæg. Jeg vil prøve at få i hvert fald de fleste bolde samlet op.
Jeg er så glad for, at du mener, at ingen ufødte børn skal nægtes livets gave, som du skriver. Det er rart at møde en røst, der tør lægge klar afstand til den abort-praksis, der har udviklet sig i Danmark i dag, hvor rigtig mange ufødte børn nægtes livets gave.
Men alligevel må jeg undre mig lidt over din argumentation.
Den kommer også frem under din beskrivelse af Bibelens anvisning om, at vi skal blive frugtbare. Det kunne næsten lyde som om du mener, at det under alle omstændigheder er en god ting, bare der kommer børn ud af det!
Det mener du naturligvis ikke - for nu at gå til det groteske, er vi da enige om, at hverken voldtægt eller incest eller tvangsægteskaber er legitimeret ved at der kan komme børn ud af det.
Nej, livets gave skal ikke nægtes nogen. Men der er former, der godt nok kan føre til livets gave, men hvor vi alligevel må sige: Den form er ikke ønskelig.
Den bør tværtimod modarbejdes, så graviditeten ikke opstår. MEN: - og det er vigtigt for mig at sige - hvis en sådan graviditet opstår og et sådant menneskeliv begynder, så vil jeg aldrig sige, at dette liv er mindre værdifuldt end alle andre liv!
Det er netop et menneskeliv med al den uendelige værdi, der ligger i det! Jeg kunne aldrig finde at sige, at børn, der er blevet til som følge af f.eks. voldtægt, er børn, der ikke burde leve!
Og for nu at forlade de groteske eksempler, og gå til debattens emne: Jeg kunne aldrig finde på at sige, at børn, der bliver til gennem IVF af lesbiske ikke er rigtige og værdifulde mennesker!
Jeg siger bare at de burde være blevet til på en anden måde, en naturlig måde, altså i pagt med den Guds-skabte natur.
Du anfører, at da der er to skabelsesberetninger i Bibelen, må jeg ikke inddrage dem i debatten, fordi vi så "rent teologisk kommer galt af sted". Øh? Her må jeg melde pas - prøv at blande kortene og giv igen - hvad mener du?
Vi har to beretninger om skabelsen, vi har fire beretninger om Jesu liv og ord, vi har to beretninger om kong David og hans liv og levned osv ? Hvad er det teologiske problem i det? Hvis man overhovedet vil bruge Bibelen til noget (og det vil originale lutheranere - det er vi faktisk kendt for) så må man for længst have indrettet sin bibellæsning efter det faktum, at Gud ofte giver os samme beretning fortalt fra flere forskellige vinkler, så vi tilsammen få et mere facet-rigt billede.
Det sker også med skabelsen - men hvordan det skulle udelukke at bruge skabelsen i debatten, det går over min forstand?
Jeg er ikke enig med dig i, at en konsekvens af at bruge skabelsesberetninger er, at "alle, der ikke får børn, er unaturlige" som du skriver.
Bibelen fortæller os, at det er ganske naturligt, at der kommer børn ud af et ægteskab.
Bibelen beskriver også klart (der går ikke mange sider efter skabelsesberetningerne, før det står der) den dybe smerte, et par kan opleve, hvis de ikke kan få børn.
Men det beskrives de slet ikke som unaturlige af. Men de er begrænset i forhold til Guds mål. Ligesom det er naturligt for mennesker at kunne se. Men nogle er blinde. Det bliver de da ikke "unaturlige" af - men de er begrænsede i forhold til det, der naturligt ligger i at være menneske.
Endvidere beskriver Bibelen også klart, at nogle mennesker er kaldet til ikke at leve i parforhold, men leve single. Og her er det naturligvis oplagt, at de så heller ikke får børn.
Det unaturlige er, når noget principielt slet ikke kan lade sig gøre på naturlig vis. Principielt kan en mand og en kvinde få børn sammen. De kan være begrænsede af f.eks. sygdom eller ulykker - men principielt kan de. Men lesbiske par kan principielt ikke få børn, da ingen af dem kan producere sædceller. Naturen har ikke givet dem mulighed for at få børn sammen. De kan vælge at hyre en mand/tyr for en nat og ordne det på den måde (som du også henviser til) - men det får de to ikke børn af sammen - det får den pågældende kvinde og "tyren" børn af.
Jamen undskyld at jeg kalder en spade for en spade - men det er altså umuligt for to kvinder at få børn sammen!
De kan så "lege" at de gør det, ved at "tyren" camoufleres som en anonym sæddonor og at selve befrugtningen foregår i en Petri-skål. Men det ændrer ikke ved det, der egentlig sker. Det er dybt unaturligt.
Så fører du prævention ind i debatten. Det må komme fra den katolske kirkes holdning. Nu blev vi jo netop lutheranere og protestanter, da vi løsrev os fra den katolske kirke, så jeg må klart anføre: Du kan ikke overføre den katolske kirkes holdning til f.eks. prævention til os!
Men eksemplet er måske godt til at sige lidt mere om, hvad jeg mener med "naturlig" og "unaturlig":
Jeg mener IKKE at alt, hvad naturen ikke direkte selv frembringer, er "unaturligt". Altså: cykler, brødristere og benzin er ikke efter min mening "unaturligt".
"Unaturligt" er det, der går imod den natur, som Gud skabte. Derfor er det heller ikke unaturligt, at prøve at afhjælpe de skader, der er sket på Guds natur siden syndefaldet.
Sygdomme er én af disse skader. Derfor er det ikke unaturligt, når læger bruger medicin og kirurgi for at afhjælpe sygdomme - og dermed hjælpe den Gudsskabte natur til at ligne sig selv lidt mere.
Det unaturlige sker der, hvor man vil lave om på naturens veje. Hvis man ville få mennesker til at få vinger - eller få en kvinde til at kunne gøre en anden kvinde gravid. Begge dele er lige umulige ifølge naturen.
Hvad så med prævention? Jeg har intet imod prævention (udover at det faktisk er dejligere uden). For hvad er prævention? Det er ikke et forsøg på at lave noget, der er imod naturens veje. Det er kun et forsøg på at styre disse veje. Og det kan man gøre ved at holde sig fra hinanden (hvis man kan) eller ved f.eks. at bruge kondom. Det er noget fundamentalt principielt forskelligt fra spørgsmålet om befrugtning af lesbiske - så jeg har egentlig ikke mere at sige til det, medmindre du har en grund til at føre det ind i debatten igen?
Du anfører så Paulus´ udtalelser om kvinders langt hår. Du har vel lagt mærke til, at dette er et af de ganske få steder, hvor han argumenterer på en ganske anderledes måde end han ellers gør?
Normalt er det Herrens ord, der er argumentet. Men her er det vendinger som "Døm selv" og "Sømmer det sig" og "Der er måske nogen, som har lyst til at strides om dette"?
Normalt har Paulus en ganske anderledes holdning til det at mene noget andet end det budskab, Paulus formidler. Men her er han ganske anderledes large. Hvorfor? Fordi det netop drejer sig om et kulturelt bestemt fænomen.
Det, der står fast ifølge Herrens ord, det er den "hoved"-struktur, vi har i 1 Kor 11, 3-12. Det, der kan diskuteres og skønnes om, er hvordan vi synligt markerer denne struktur - og det kan variere fra kultur til kultur - som Paulus siger det i de følgende vers, hvor vi har de brede og åbne formuleringer, som jeg lige har citeret.
Paulus´ brug af ordet "natur" her er - som du selv skriver - faktisk mere "kultur". Så det er ikke den samme mening, som når jeg bruger begrebet. Når Paulus taler om det, jeg kalder "natur", så vil han snarere bruge ordet "Skaberordning", men det finder jeg lidt for internt til almindelig brug i dag.
Du slutter dit indlæg med at tale om Jesus.
Efter min mening har du en ganske anderledes udgave af kristendommen, end jeg har. Jeg tror egentlig det er alt for stort et emne at tage op her midt i denne debat. Så jeg svarer bare ganske kort på et rigtig stort emne - som vi så senere kan tage op, hvis det ønskes:
Du skriver at "har man slet ikke bemærket" jo - jeg kunne jo spørge: "Har du slet ikke bemærket, at Jesus citerer fra skabelsesberetningen om mand og kvinde og siger, at det sandelig stadig står ved magt?".
Din forståelse af kristendommen medfører - så vidt jeg lige kan overskue det - at alt, hvad Jesus siger om vejledning på det etiske område, ikke rigtig kan bruges til noget.
Ifølge din tolkning, er hans budskab, at vi skal elske hinanden. Men hans konkrete vejledning i, hvad der er kærligt, kan du ikke bruge til noget. For i Jesu konkrete anvisning finder vi bl.a. at på det seksuelle område er der faktisk kun én ting, han ikke kalder synd, og det er, når en mand og en kvinde gifter sig og dyrker sex sammen.
Det vil kræve en del henvisninger at begrunde dette. Men jeg gør det gerne. Kort sagt: hvis du vil tage Jesu ord i Ny Testamente bogstaveligt (og det gør du nogle gange undervejs) - så må du vel tage dem alle sammen bogstaveligt.
Og så får du en etisk vejledning, der ikke rummer plads til lesbiskes "ret" til at få børn. Det rummer en ubetinget kærlighed også til lesbiske. Men ikke en "kærlighed" der vil tillade dem at handle så stik imod det, de er skabt til. Det elsker ham dem simpelthen for meget til.
Med venlig hilsen
Carsten Korsholm Poulsen, "Sprint"
Undervisningskonsulent i Indre Mission
Læs Karen M Larsens indlæg her
Læs Sprints tidligere artikel her