Abraham blev undervist i Kabbalah

Hver uge bringer vi et indlæg fra læserdebatten, der på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til lidt ekstra opmærksomhed. Har du et forslag til "ugens indlæg", kan du sende en mail til redaktionen

Kabbalah

Ordet Kabbalah kommer af det hebraiske ord kibel, der betyder: At modtage; og altså ikke overlevering, som man kan læse i indlægget i artiklen Jødisk mystik er blevet mode

Kabbalah er rigtigt nok en del af den jødiske overlevering, men det er ordet Kabbalahs betydning ikke.

Med "at modtage" menes modtagelse af blandt andet gammel jødisk mystik, som åbenbares til disciple fortrinsvis mundtligt. Nogle af Kabbalah læresætningerne er endda ?encrypted? i bibelen og andre hellige bøger.

Kabbalah betragtes af de fleste som jødiske esoteriske doktriner, hvilket er en generel fejlopfattelse, da Kabbalah er betydeligt ældre, og var tilgængelig for hele Israel, ikke kun dem af Judas (Jude/Jøde) stamme.

Kabbalah blev først udgivet i bogform i det 13. århundrede igennem Zohar, men den mundtlige overlevering af Kabbalah er betydeligt ældre.

Faktisk blev Abraham undervist i Kabbalah, som gav denne viden videre til Isak og videre til Jakob - dog ikke Ismael og dermed hans efterkommere, da han/de ikke var indbefattet i pagten med Gud.

Først og fremmest - og ikke mindst vigtigst - åbenbarer studiet af Kabbalah en dyb og grundfæstet lære om Messias. Kabbalaen er en form for mysticisme, der er skrevet, for at mennesket igennem den kan få et billede af Universets energier og opbygning.

Kabbalaens oprindelse fortaber sig i fortidens tåger, men traditionen fortæller, at det var Ærkeenglen Raziel, der bragte viden om Kabbalah til mennesket. Raziel er den Ærkeengel der er knyttet til den anden sfære i LivsTræet kaldet Chokmah (Visdom).

Kabbalistisk litteratur og sprog indeholder alle aspekter inden for magiske ritualer og spirituel søgen.

Med ?at modtage? menes endvidere, at du ved meditation på Kabbalah kan tilfører dig selv universelle energier. Gennem Kabbalaen kan du opnå et filosofisk livssyn, samtidig med at du får et magisk system, som du kan bruge i din spirituelle udvikling.

Udover de forskellige fortolkninger, der igennem tiden er opstået omkring Kabbalaen, som alle er baseret på forskellige sekters opfattelse, findes der to hovedudlægninger. De stammer fra to separate og forskellige retninger eller ?skoler? indenfor den kabbalistiske lære - den Jødiske og den Hermetiske.

De fleste af deres udlægninger og ritualer er ens. Men på ét punkt adskiller de sig fra hinanden. Den Mosaiske lov forbyder afbildning af ?noget? hverken ?i himmelen eller på jorden?. En afbildning af Livstræet, som er et centralt punkt i Kabbalah, var derfor sjældent vist i den Mosaisk Jødiske retnings udlægninger. Den hermetiske retnings udlægning er mere universel, således at flere mennesker kan få adgang til og forståelse af Kabbalaen.

Men man skal huske, at da Kabbalaen har været i den jødiske kulturs varetægt i årtusinder, er der mange punkter, der bære præg af dette. Man vil derfor finde mange ord og udtryk på Hebraisk. Men man behøver ikke at tilhøre hverken jødedommen, kristendommen, eller en eller anden New Age retning for at få glæde og udbytte af Kabbalah filosofi, samt de magiske teknikker og ceremonier, i sin spirituelle udvikling.

Livstræet

Som man kan læse i Bibelen var der i Edens have, to meget vigtige træer. Det ene var træet til kundskab om godt og ondt. Det var ifølge Bibelen, fra det træ at Adam og Eva spiste og dermed faldt i unåde. De blev derefter fordrevet fra Edens have, for at forhindre at de også spiste af livets træ og dermed kunne leve evigt.

Uanset hvordan man betragter denne beretning, viser den, at Livstræet anses for at være vigtigt, set i lyset af at det kunne bringe evigt liv.

Livstræet er en væsentlig del af Kabbalah og symboliserer fremstillingen af både universet og af mennesket, samt de underliggende kræfter og energier, der forbinder de to.

Træet består af 10 Sefiroth også kaldet Sfærer. Disse er placeret så de danner tre trekanter med en enkelt Sefiroth (sfærer) forneden. Disse sfærer er igen forbundet med 22 veje eller stier.

Hver af de 10 Sfærer eller Sefiroth repræsenterer en universel kosmisk kraft og energi. Ved at koncentrere sig og meditere på en enkelt Sefiroth kan man få kontakt med denne sfæres specielle kraft. Dette kan åbne op for adgangen til en enorm energi, som man kan gøre brug af i sine ritualer og spirituelle udvikling.

I forbindelse med Livstræet viser Kabbalaen os fire verdener. Disse fire verdener deler Livstræet op i fire dele. Hver af disse dele er i virkeligheden fire separate Livstræer, der griber ind i hinanden så tæt, at der næsten ingen adskillelse er.

Navnene på disse fire verdener er:

1. Atziluth
2. Briah
3. Yetzirah
4. Assiah.

1. Verden, Atziluth:

Udspringets verden. Det er den højeste verden af de fire. Den består af 1. 2. og 3. sfære (Sefiroth). Dette er den Guddommelige verden, hvorfra alt udgår. Den indeholder eller derfra udspringer Guds tanker.

2. verden, Briah:

Skabelsens verden. Den består af sfære 4, 5, og 6. Herfra udvirkes og vedligeholdes harmonien og enheden i skabelsen.

3. Verden, Yetzirah:

Formationernes verden. Den består af 7. 8. og 9. sfære. Denne verden kaldes englenes verden. Heri befinder sig de forskellige englehierakier.

4. Verden, Assiah:

Den fysiske verden. Aktionen og forandringernes verden. Indeholdende den 10. sfære. Det er de fire elementer luft, ild, vand, og jord. Alt i denne verden forandres. Fødsel, død og genfødsel. Intet går til spilde. Intet bliver tilintetgjort.

Men hvilken betydning har disse fire verdener?

De fortæller historien og fremgangsmåden bag skabelsen af universet, det synlige såvel som det usynlige. Da tanken om at skabe opstod hos Gud, arbejdede Gud ud fra den første verden, Atziluth. Derefter så Gud nødvendigheden af at skabe et univers, synligt som usynligt, med levende skabninger. Dette foregik i den anden verden, Briah. Herefter begyndte Gud at udføre det, der var nødvendigt, for at skabe universet, hvilket skete i den tredje verden, Yetzirah. Til sidst gav Gud det hele liv og satte dermed det hele i aktion. Dette skete i den fjerde og sidste verden, Assiah.

De ti Sfære (Sefiroth):

1. Sefiroth, Kether. 2. Sefiroth, Chokmah. 3. Sefiroth, Binah. 4. Sefiroth, Chesed. 5. Sefiroth, Geburah. 6. Sefiroth, Tiphereth. 7. Sefiroth, Netzach. 8. Sefiroth, Hod. 9. Sefiroth, Yesod. 10. Sefiroth, Malkuth.

1. Sfære Kether:

Kether er kronen. Den er det højeste plan, og den første manifestation af den uendelige strøm af energi, der udgår fra Gud. Fra den kommer alle andre Sefiroths. Den er sfæren for den Guds bevidstheds reneste og klareste lys. Det er herfra al skabelses begyndelse i tidernes morgen udgik.

2. Sfære, Chokmah:

Chokmah er visdommens verden, og det plan hvor visdommen kommer til udtryk i sin højeste og reneste form. Den indeholder det klare rene lys, der udgår fra Kether.

3. Sfære, Binah:

Binah er Sfæren for Forståelse. Her forenes for første gang de kreative kræfter i navnet Elohim, det maskuline og feminine aspekt forenes i forståelsen af hensigten med at manifesterer.

4. Sfære, Chesed:

Chesed er Sfæren for Barmhjertighed og Kærlighed. Kun igennem denne Sfære kan vi modtage Guds gavmildhed.

5. Sfære, Geburah:

Geburah er Sfæren for Retfærdighed. Vi kan bede om tilgivelse og finde nåde. Guds retfærdighed hænger nøje sammen med barmhjertighed og kærlighed.

6. Sfære, Tiphareth:
Tiphareth er Sfæren for Skønhed; skønheden i skabelsen, skønheden i alle sjæle; og skønheden i at kunne finde barmhjertighed og plads til at tilgive dem, der har gjort os fortræd, ligesom som vi selv ønsker at blive tilgivet.

Tiphareth er Messias Højsæde, hvorfra han vil dømme levende og døde. Hvilket siger en hel del om Guds barmhjertighed, da dette vil foregå herfra denne Sfære for Skønhed.

7. Sfære Nezarch:

Nezarch er Sejrens Sfære. Den kaldes meget smukt for Den Triumferende Sejr - i positiv betydning; glæden ved at have sejret i den retfærdige kamp.

8. Sfære Hod:

Hod er Sfæren for Ære og Glorværdighed. Det er Sfæren hvor alting opnår sin helhed og færdiggøres; smerte og trængsler er forbi.

9. Sfære Yesod:

Yesod betegnes også som Sfæren for både det gode og det onde - illusionernes verden. Her skaber vi billeder - dårlige og gode - af hinanden. Men det er også fra denne Sfære, at vi kan lære om uafhængigheden, både vor egen og respekten for andres.

10. Sfære: Malkuth:

Kongeriget - det jordiske. Denne Sfære er mennesket verden, det er en verden, der skal gives tilbage til Gud, som den vitterligt tilhøre. At mennesket tror at, den er deres verden, er kun udtryk for menneskets dårskab.

Imellem disse 10 Sfære befinder sig 22 stier, der forbinder de enkelte Sfære med hver deres egenskaber.

Jeg er klar over, at denne korte beskrivelse af Kabbalah og Livstræet er meget kortfattet og kompleks. Men som med så meget andet her i livet: Hvis man virkelig ønsker at lære mere om det, må man studerer og undersøge det.

Når man begynder at gå i dybden med Livstræet, vil man opdage, at det faktisk er rimeligt nemt at forstå. Jeg står dog gerne til disposition ved eventuelle spørgsmål.

Venligst
Nazuraya

Du kan læse hele tråden, der starter med dette indlæg, ved at klikke her