Skal kommuner lave regler for halalkød, bederum og fridage?

(S), der som omtalt i den forgangne uge er på vej med et sæt kommunale retningslinjer om, hvordan skoler, institutioner, virksomheder og jobcentre i København skal forholde sig til nogle de spørgsmål, som dukker op, når mennesker med baggrund i forskellige religioner og kulturer skal fungere sammen.

? Jeg har kunnet konstatere, at der på en lang række områder opstår usikkerhed i hverdagen. For eksempel i jobanvisningen, når en ledig afviser at tage et job, der indebærer, at man skal røre ved svinekød. Eller når en tredjedel af Københavns daginstitutioner kun serverer halalkød. Eller når skoleledere er usikre på, om deres elever har krav på at bade bag et forhæng. Vi vil ikke diktere nogle regler, men vil gerne give en række anbefalinger.

Hvad er så dine anbefalinger om halalkød og fridage?

? Vi anbefaler, at de steder, hvor der er børn med muslimsk baggrund, skal det være muligt at få halalkød, men muslimerne skal ikke sætte standarden for de andre børn. Derfor skal der være mulighed for at vælge mellem halalkød og andet kød. Og hvad angår fridage, synes jeg, at det er helt naturligt, at en skole, hvor der er mange muslimer, tillader, at de får fri i forbindelse med fejringen af ramadanens afslutning. Men kun den dag. Det er for mig at se helt naturligt, at vi respekterer religiøse højtider, også muslimske. Ellers risikerer vi at stå i en situation, hvor vi heller ikke kan tillade os at gøre noget særligt ud af kristne højtider, og det ønsker jeg ikke.

Og hvad er anbefalingerne om baderum og bederum?

? Vi kræver ikke et bederum, men foreslår, at man kan indrette et. Angående baderum er vores synspunkt, at når vi alligevel bygger de københavnske skolers idrætsanlæg om for mange millioner, er det naturligt, at vi ved samme lejlighed skaber mulighed for, at muslimske elever kan bade separat. Jeg vil gerne give en håndsrækning til en eventuel skoleleder, som ikke tør tage et sådant hensyn.

Har du også eksempler på krav og ønsker fra etniske minoriteter, som du anbefaler, at man ikke retter sig efter?

? Ja, vi støtter en regel, som, jeg ved, allerede håndhæves på Rådmandsgades Skole. Det er et krav, at skoleelever uanset religion skal gå i bad efter idræt. Det er ikke legalt at blive fritaget fra idræt af religiøse grunde, og eftersom man lugter efter idræt, skal man gå i bad. Jeg er blevet kritiseret for at ville give andre religiøse grupper særbehandling. Det vil jeg ikke. Men jeg vil gerne medvirke til, at vi tager hensyn på de områder, hvor vi kan leve med det.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har flere gange sagt, at han ikke vil være minister for leverpostej, tørklæder og badeforhæng, fordi dette bør være en lokal beslutning på den enkelte skole. Men du vil altså gerne være borgmester for leverpostej, tørklæder og badeforhæng?

? Jeg synes, Haarder med den formulering stikker hovedet i busken og ser bort fra, at vi har med et område at gøre, hvor der har været en del ballade. Jeg har også tillid til, at man kan ordne sagerne lokalt, men mit indtryk er, at der lokalt på skoler og institutioner er usikkerhed og et ønske om vejledning. Mit ønske er, at hvor der i dag er usikkerhed, skal der være større klarhed.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

NEJ siger undervisningsminister Bertel Haarder (V). Hans synspunkt er, at lederen af skolen eller institutioner er bedst til at rede trådene ud, hvis sammenblandingen af forskellige kulturer og religioner har fået integrationen til at gå i hårdknude. Overordnede kommunale regler risikerer efter ministerens opfattelse blot at skabe mere kludder.

? Jeg synes ikke, kommuner skal lave regler. Hvis man begynder at regulere religion i det offentlige rum, betyder det, at man accepterer religion i det offentlige rum. Jeg mener, det er bedst at ignorere religion i det offentlige rum, idet den eneste forbindelse mellem religion og det offentlige rum går gennem det enkelte menneske. Det princip har vi haft her i landet siden reformationen, hvor kirken og præsteskabet blev frataget beføjelser til at lave generelle regler for samfundslivet.

Men kan det ikke være udmærket, at skole- og institutionsledere, som er i tvivl om, hvordan de skal håndtere en konkret situation, kan få en vejledning fra kommunen?

? Det vil jeg advare imod. For en sådan vejledning vil blive meget omdiskuteret, og jeg er overbevist om, at der fra muslimsk side vil blive stillet krav om, at der skal stå noget bestemt i vejledningen. Det er bedre at give beføjelser til en stærk, tænksom ledelse. Som for eksempel på Vestre Borgerdyd Gymnasium, som havde et bederum, der blev lukket igen af rektor, fordi de muslimske elever, der ikke brugte det, blev chikaneret. Det er umuligt fra kommunens side at lave en tyk bog med eksempler på alle de situationer, der kan opstå.

Men når en tredjedel af de københavnske institutioner har indført halalkød for alle børn, er det så ikke fornuftigt, at kommunen lægger op til, at hensyn til muslimer ikke betyder, at muslimske normer skal påduttes alle?

? Jeg synes ikke, man skal råde alle institutioner til at tilbyde halalkød, uanset om der overhovedet er muslimer. Hvis en stor del af børnene gerne vil have det, må de efter min mening gerne få det. Men hvor mange muslimer skal der være, før institutionen har pligt til at tilbyde halalkød? Én? Ti? Og skal den institution, som ønsker at gøre noget andet, søge dispensation hos Jakob Hougaard?

Hvad angår badeforhold, er planen i København, at alle elever skal have idræt og skal i bad, men ønsker nogen at bade bag et forhæng, skal dette være muligt. Er det ikke godt at indskærpe, at religion ikke er et gyldigt påskud for at pjække?

? Jo, men det eneste, Jakob Hougaard og jeg skal interessere os for, er, at eleverne kommer i bad. Jeg fraråder, at man kræver nogle bestemte faciliteter på skolen. Nogle skoler har indført badeforhæng, nogle lader børnene bade i undertøj. Det skal vi politikere ikke blande os i.

Med hensyn til fridage foreslås det, at muslimske elever kan få fri i forbindelse med festen ved ramadanens afslutning. Vil det ikke i længden være svært at argumentere for, at elever skal have fri på vores kristne helligdage, hvis man ikke tillader andre trosretninger det samme?

? At vores ferieplan generelt er præget af, at Danmark er et gammelt kristent land har ikke noget med sagen at gøre. Det er et krav til skolerne, at de skal have 200 undervisningsdage om året. Det giver fint mulighed for, at en skole kan give fri på en muslimsk helligdag. Men Gud fri os for kommunale retningslinjer om, hvor mange muslimer der skal være på skolen for, at alle får fri på den dag. Her må Jakob Hougaard vise tillid til den enkelte skole, for hans kommunale regler vil ikke give ham andet end bøvl.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk