Kvinder i kristendommen

Jomfru Maria bliver mor til hele verdens frelser Jesus. Foto: Arkiv

Jesus var jøde og kvinderne i datidens jødiske samfund blev ikke opfattet som selvstændige juridiske individer. De tilhørte altid en mand - enten deres far eller ægtemand

Jesus omgav sig med kvinder og behandlede dem ikke som mindreværdige tilbagestående væsner. Han helbredte, hjalp og belærte dem uanset, om de ikke var jøder Johannesevangeliet 4 (Jøderne omgav sig ikke med bl.a. samaritanere), om de var kultisk urene Markusevangeliet 5,33f (Kvinden her led af "blødninger" - kvinder der menstruerer er iflg. Jødisk lov kultisk urene) eller om de var prostituerede Lukasevangeliet 7,37f. Ligeledes lod han kvinder være med i sit følge Matthæusevangeliet 27,55.

Maria Magdalene er en central figur Mattæusevangeliet 27,56 og 28,1, som er omgærdet med megen mystik og spekulation. Visse forskere mener at hun er den virkelige forfatter af Johannesevangeliet og en af de oprindelige disciple.

Paulus, som har skrevet en betydelig del af brevene i Det Nye Testamente, har udtalt sig temmeligt kønsdiskriminerende. Han er manden bag de berømte ord, at kvinder skal tie i forsamlinger 1. Korintherbrev 14,33-36, og at manden er kvindens hoved. Man har diskuteret disse udsagn indgående. Er teksterne originale? Er det virkelig Paulus der har skrevet det? Og skyldes det, at Paulus var lovtro jøde før han blev kristen?

På den anden side kan man af de paulinske breve ligeledes se, at kvinderne var meget aktive i de første kristne menigheder. Illustreret bl.a. i Romerbrevet 16, hvor kvinder omtales som menighedstjenere og ledere på lige fod med mænd.

Andre steder siger Paulus, at der ikke er forskel på fri og slave, mand og kvinde, og repræsenterer altså her kristendommens budskab om menneskeligt ligeværd. Det vil være alt for omfattende, at remse alle de paulinske udtalelser om kvinder op her. Men der findes talrige hjemmesider, der debatterer emnet helt ned til det mindste komma i den græske tekst.

Man må holde sig for øje, at samfundet på Jesu tid var multikulturelt og multireligiøst. Det var ikke kun jøder der blev kristne. Både mænd og kvinder fra andre folkeslag og religioner tilsluttede sig ligeledes kristendommen, idet, det det var en religion, der prædikede ligeværd for alle. Det var ikke nemt for den unge kristne kirke at få tingene til at fungere i praksis. Eksempelvis havde fraskilte, romerske kvinder ofte stor selvstændighed, hvilket kunne give konflikter med kristne mænd, der tidligere havde været jøder osv.

Kvinderne i kirken

De kristne kvinder havde altså stor indflydelse og anseelse i oldkirken. Men efterhånden som oldkirken blev til pavekirke trængtes, kvinderne tilbage. Op gennem middelalderen, ortodoksien og helt frem til det vi forstår ved, moderne tid, har kvindernes rolle været sekundær, om end der har været undtagelser.

De kvinder, der har haft betydning, har ofte udmærket sig ved et fromt liv, som evt. er endt med martyrium. Eller de har været tilknyttet nonneordner og således varetaget omsorgsfunktion.

Den katolske kirke fastholder, begrundet i skabelsen 1. Mosebog 1,27, at mænd og kvinder er ligeværdige overfor Gud. Dog med en undtagelse - man anerkender ikke kvindelige præster. Jesus viste sig som mand, hans disciple var mænd og derfor har mænd retten til "det særlige præstedømme".

En kvinde der vil tjene Gud, i den katolske kirke, kan blive nonne. En nonne er Kristi brud, hvilket så er et af argumenterne for, at nonner ikke gifter sig med andre.

Særligt fromme kvinder kan blive kanoniserede, af paven, og således ophøjede til helgener efter deres død. Nogle af de mest kendte er; den hellige Birgitta af Vadstena, Hildegard af Bingen og Moder Theresa.

I Danmark har vi kvindelige præster, hvilket skyldes at vi, efter reformationen (1525), er blevet en protestantisk kirke. Reformationskampen tog sin begyndelse i tyskland med Martin Luther. Man kan ikke sætte en specifik dato på hvornår den danske reformation præcist fandt sted - men på rigsdagen i 1525 rejste adelen et skarpt angreb på pavekirken - reformationen foregik i løbet af de næste 5 år.

Efter reformationen ophævedes "det særlige præstedømme" der, i teorien, gør at kun mænd kan blive præster.

Dog skal vi helt frem til 1947 før det, ved lov, bliver vedtaget at kvinder kan være præster i den danske folkekirke. De tre første kvindelige præster blev ordineret i 1948. At der skulle gå over 400 år fra Reformationen før vi fik kvindelige præster skyldes ikke kun kirkelige affærer. Hele samfundet var i 1500-tallet stadigt patriarkalsk, landet var et monarki og spørgsmålet om kvindelige præster var på ingen måde aktuelt i forhold til reformationen Faktisk må kirken siges at være forud for sin tid, idet ligestilling normalt er noget vi forbinder med kvindekamp i 1960'erne.

Der er stadig grupper i den danske folkekirke, der stiller sig kritiske over for kvindelige præster, og emnet er løbende til debat.

Feministisk teologi

I dag findes der en del organisationer for "kristne kvinder" og "feministiske teologer", men disse er meget forskellige, alt efter hvilken national og kulturel tilknytning de har.

USA er, som altid, kontrasternes land. På den ene side er USA foregangsland hvad decideret feministisk teologi angår. Feministisk teologi er bibeltolkning med vægten lagt på kvinderne. Eksempelvis Ruths bog eller, som tidligere nævnt, Maria Magdalena. Bl.a. er der udgivet serien "A feminist Companion" (Sheffield academic press. A Brenner: About Sheffield Typesetting) til samtlige tekster i bibelen.

Samtidig findes der en helt anden fløj af "kristne kvinder i USA". Kvinder, der arrangerer velgørenhed og yder omsorg. Idealet her virker ofte husmoderligt. Men samtidigt vil det være forkert at skære alle organisationer over en kam.

Også i de nordiske lande findes der en stor progressiv bevægelse af kvindelige teologer, præster og religionsforskere. I 1988 dannedes "Nordisk økumenisk kvindekomite(NEKK) under Nordisk Økumenisk Råd".

Den katolske kirke anerkender, stadig ikke, kvindelige præster og har ikke noget intention om at gøre det. Vatikanet har netop udsendt et nyt brev om kvinders plads i kirken og samfundet. Kvinder bør yde støtte og omsorg og bør ikke beklæde præste-embede.

En af grundene hertil kan bl.a. være udvidelsen af EU. En del af medlemslandene er stærkt katolske, og Vatikanet frygter naturligvis indflydelse fra de protestantiske medlemslande.

Det skaber naturligvis kritik, også i de katolske lande. For første gang, i historien, ser man nonner og feminister hånd i hånd, med krav om mere indflydelse.

Jomfru Maria - den kvindelige Gud?

En helt speciel status i kristendommen har Jomfru Maria. Hun er, for katolikkerne, den uskyldige perfekte kvinde, og hun har stor betydning i de katolske lande. Hun er afbilledet utallige steder, og det er meget almindeligt at bede til hende, frem for til Gud. Mange katolikker beder til hende med ønsker, som eksempelvis hjælp mod barnløshed, hjælp mod sygdom og ting, som vi traditionelt forbinder med kvindelige værdier - så som omsorg. Nogle religioner har både mandlige og kvindelige guddomme, bl.a. hinduismen. Kristendommen har kun én Gud og denne opfattes traditionelt som en mand.

Feministiske teologer hævder at Gud ikke nødvendigvis er en mand. De hævder at den gammeltestamentlige Gud rummer både maskuline og feminine principper og at faderbilledet i NT, altid, bliver forstået ud fra skiftende tiders forestillinger om mandens faderrolle.

Jomfru Marias enorme betydning kan være affødt af behovet for en kvindelig Gud. Under alle omstændigheder er hun en central figur, som studeres flittigt af både katolikker og feministiske teologer.

Sammenfattende er kan man sige at der ikke er noget entydigt billede på kvindernes status i kristendommen. Kristendommen prædiker lighed for alle uanset køn eller race, men denne lighed er, som i så mange andre tilfælde et fortolkningsspørgsmål. Samtidigt må man huske, at den kristne kirke ikke er én stor verdenskirke, men en sammenslutning af forskellige kristne kirkesamfund, som på mange måder er influeret af kultur og forskellige interesser.

Spørgsmål:

  • Er der forskel på kvinder og mænd - eller er de kulturskabte?
  • Er Gud en mand?
  • Læs eksempelvis Esters bog i Det Gamle Testamente og prøv at finde maskuline og feminine temaer
  • Hvornår fik Danmark sin første kvindelige biskop?