Teologen Løgstrups suveræne livsytringer taler til enhver

Cand. theol., professor, filosof Knud Ejler Løgstrup på stranden sammen med sin kone Rosemarie.; Master of ...

Ifølge Løgstrup kan man ikke beslutte sig for at være et barmhjertigt menneske, men man kan sige ja til barmhjertigheden ved at sige ja, når den melder sig som suveræn eller spontan livsytring. Her på stranden sammen med sin kone Rosemarie. Scanpix Danmark

Hvordan skal vi forstå den danske teolog K.E. Løgstrups suveræne livsytringer? De handler blandt andet om, at vi ikke kan kræve af vores næste, men kun af os selv, forklarer tidligere højskoleforstander og valgmenighedspræst Sven Thorgaard

Et etisk grundfænomen hos den danske teolog og religionsfilosof K. E. Løgstrup er de "suveræne livsytringer” som kærlighed, barmhjertighed, talens åbenhed, tillid. Disse er mest udførligt beskrevet i bogen Opgør med Kierkegaard fra 1968.

De er suveræne i den forstand, at de ikke kræver overvejelse eller beslutning fra det enkelte menneske. De melder sig af sig selv i form af muligheder for handling. Når vi altså står i en situation, hvor et menneske har brug for hjælp, vil der melde sig en mulighed for at komme dette menneske til undsætning.

Livsytringerne gør det altså muligt at imødekomme og varetage fordringen, som vi konstant stilles overfor. Vi vil dog ikke til enhver tid være tilbøjelige til at handle barmhjertigt, blot fordi muligheden åbner sig for os. Det modsatte vil ofte være tilfældet.

Det er netop her, fordringen sætter ind og forlanger, at vi skal sætte os i den andens sted.

Ifølge Løgstrup kan man ikke beslutte sig for at være et barmhjertigt menneske, men man kan sige ja til barmhjertigheden ved at sige ja, når den melder sig som suveræn eller spontan livsytring.

Er den fordring, Løgstrup taler om, ikke bare den samme som den, Jesus anviser i kristendommen?

Nej, svarer Løgstrup.

Gennem hele Løgstrups forfatterskab spiller det en afgørende rolle, at vi som mennesker er givet livet. Vi så det med det ensidige ved fordringen, at mennesket ikke kan kræve en modfordring hos den anden, fordi det er foræret livet ganske gratis.

Løgstrup siger så, at i kristendommen er livet også skænket mennesket ganske gratis. Det specifikke er, at Gud findes med Jesus i evangeliet. Det universelle er, at vi alle har med Gud at gøre ved at være skabt af Gud, og ved at verden opretholdes af Gud.
 
At kristendommen påminder os om fordringen, er ganske klart hos Løgstrup. Den fordring, kristendommen taler om, er der bare til alle mennesker allerede. For den kristne er den givet alle af Gud, for den ikke-kristne af livet selv.