Sex og kønsroller i islam

Allah har skabt mand og kvinde af samme stof og således er de ligeværdige. De har hver deres talenter som udfoldes i familien. Ved at gifte sig har en muslim opfyldt en vigtig forpligtelse. Allah har nemlig skabt mennesket som mand og kvinde, og ønsket at de skal forenes. Ligesom i jødedommen anses det at leve som ugift for at være fundamentalt forkert. Cølibat er dermed ligeså fremmed for muslimer som for protestantiske kristne.

Det er udbredt at ægteskaber arrangeres, men ikke normalt at manden og kvinden ikke kan nægte at det arrangeres. Enker og fraskilte kan først gengiftes efter en bestemt fastsat periode. Mænd må gerne have flere koner. I Koranen opereres med et maksimum på fire kvinder. Der er dog en tendens til at flerkoneri er på tilbagetog, således lever kun ca. 5% af verdens muslimer i et sådant forhold. Andre regler medfører, at en muslimsk mand kun må gifte sig med en kvinde der allerede er muslim, kristen eller jøde. For den muslimske kvinde gælder det at hun skal gifte sig med en muslim. Skulle en af parterne ønske at afbryde ægteskabet er det ikke velset. Ifølge Sharia har manden dog ret til skilsmisse, mens det er sværere for kvinden. Der skal i begge tilfælde nogle bestemte forhold til som f.eks. utroskab (Skilsmisse i Koranen, se sura 2 vers 229-230 samt vers 242).
Manden i forholdet skal være forsørgeren og varetage familiens interesser uden for hjemmets fire vægge. Kvinden styrer til gengæld hjemmet og dermed også børnenes opdragelse. Efterhånden er der sket det, som vi kender fra vores hjemlige breddegrader, at kvinderne så småt er begyndt at arbejde for at bidrage til familiens økonomi. Det er vigtigt at understege islams respekt for begge køn. Men i arveforhold behandles de to køn forskelligt se sura 4, vers 12. Således er Koranen fuld af formaninger over for manden hvad angår det at behandle sin hustru ordentligt. Der er i og for sig ikke den store formelle forskel mellem islam og de øvrige verdensreligioners syn på kvinden. Men i praksis har den vestlige verden, herunder også Israel, i de seneste 50 år udviklet et syn på de to køn som værende lige stærke.

Når drengene er mellem fem og syv år gamle omskæres de som regel, og efterfølgende får de en fest, der minder om den kristne konfirmation. Dette ritual kan ikke spores tilbage til profetens eget liv, men det er alligevel blevet en tradition. I visse egne af verden gælder denne omskærelse også piger men det er langt fra så udbredt som mange vesterlændinge tror, idet det først og fremmest finder sted i det nordøstlige Afrika (Somalia). Omskærelse findes ikke i Koranen, men Profetens Sunna rummer et mindre andre antal hadith, hvor omskærelse af drenge bliver anbefalet. I Danmark er omskæring af piger ulovligt, også selv om forældrene evt. rejser til et andet land og får udført omskæringen. Herboende muslimer har med undtagelse af folk med somalisk oprindelse taget skarpt afstand fra omskæring af piger.
Begge køn forsøger normalt at undgå nøgenhed på offentlige steder (f.eks. i svømmehallen og på stranden). Den uønskede nøgenhed giver problemer for de muslimer, der har bosat sig i for eksempel Danmark. Her har man tradition for at gå i fællesbad efter idræt uden at have tildækkede kønsorganer. Muslimer foretrækker at være iført badetøj, hvilket kan skabe konflikt i forhold til en uforstående idrætslærer eller klassekammerat. Begge køn skal i det offentlige rum klæde sig ærbart og således ikke friste det modsatte køn. I sura 24 står der dog, at dette er møntet på kvinden. Møder ens øjne en andens øjne, slås blikket ned, hvis der ikke er tale om én af samme køn. Således er man sikker på, at ingen får de forkerte tanker.

Seksualiteten er vigtig for den troende muslim, og mindre strikt i sammenligning med det klassiske kristne syn på seksualiteten som en drift, der skal undertrykkes (f.eks. hos Augustin). Traditionen fortæller, at Profeten var glad for samlivet med sine koner, og således bør ethvert ægteskab i passende omfang værne om det seksuelle. Det seksuelle er nemlig både skabende og bekræftende. Det er dog afgørende, at det seksuelle samliv holdes mellem ægtefæller og ikke dyrkes ude i samfundet på kryds og tværs, da en sådan frihed ikke vil kunne administreres.

Forhold af homoseksuel karakter er ikke tilladt, da det bryder med den orden Allah ønsker. I Koranen er anført fem passager, der fordømmer Homoseksualitet f.eks. sura 7 vers 80-81 eller sura 26 vers 165.
Et andet forbud omhandler onani, der ses som en svaghed, idet onani kan være udtryk for manglende selvkontrol. I stedet skal det seksuelle udspille sig i ægteskabets trygge rammer. Af samme grund bliver muslimer ofte gift i så ung en alder, at vi skal mange år tilbage i tiden for at finde en tilsvarende skik i den vestlige verden.