Skæggets religiøse betydning

Muslimer med fuldskæg. Foto: Amr Nabil/ AP/ ritzau/ arkivfoto.

Hver enkelt af de islamiske retsskoler har deres udlægning af ikke blot den ideelle længde på skægget, men også plejen af det. Læs også om skæggets betydning i andre religiøse sammenhænge

Hvordan man bærer skæg er en omdiskuteret sag inden for Islam. Således har hver enkelt af de islamiske retsskoler deres udlægning af ikke blot den ideelle længde på skægget, men også af plejen. Hanafi-skolen er ikke i tvivl om, at meget mere skæg end det som kan være i én hånd er upassende, hvorimod Shafier af den opfattelse, at klipning og trimning af skægget er haraam, altså forbudt. Trimning af skægget udlægges af en islamisk skribent som noget en hermafrodit gør, og at det er en praksis for ikke-troende.

Mindre kompliceret bliver det ikke af, at der indenfor skægtrimning i en islamisk kontekst eksisterer lokale fuldt religiøst accepterede skikke, herunder ved trimning af sin moustache som det ses i Tyrkiet. Netop Tyrkiet og det i Istanbul beliggende Topkapi-museum påkaldte sig ukendte gerningsmænds vrede, da de i slutningen af 1990'erne valgte at udstille lokker af såvel Muhammeds hår som skæg. Det var angiveligt frygten for en egentlig relikviedyrkelse, der fik gerningsmændene til at overfalde montrerne med de udstillede hårlokker og bortrøve disse. Du kan se det angiveligeskæghår fra Muhammedsom findes i Al-Hussein moskeen i Cairo.

Når dette er sagt må man ikke glemme de moderne aflæggere af skægstriden, der kan observeres i det danske sprog ved udtryk som "en strid om profetens skæg" eller "ved profetens skæg!", der anvendes som forsikring. Mindre kompliceret bliver forståelsen af dette profetens skæg ikke af, at Henrik Ibsen i Peer Gynt gør sig munter netop ved anvendelsen af samme skæg: "Hej, her er mer! Et vindlagt æg! En galmand gråhår! Profetens skæg!"

Vendes blikket mod skægget i andre religiøse sammenhænge synes denne øvre hårvækst ikke at spille en mindre rolle.Beliefnet.combeskriver i en artikel at man som gift Amish-mand lader skægget stå for herved at vise den ganske verden sin nye civilstand. Brugen af skægtrimmere eller rettelig manglen på samme ses hos ortodokse jøder, der forklarer deres "laden håret stå" med en tekstpassage fra3. mosebog 19:27. For sikhen indtager det at lade såvel hår som skæg gro en særlig central rolle, da dette betragtes som et tegn på at tilhøre Khalsa - et fællesskab af dem, som tilhører det guddommelige.Sikhers forhold til skægkan du læse om her, hvor der også kan få mere at vide om skæg hos rastafarier og kristne.

Peter Haldorff færdes hjemmevandt blandt mange forskellige kirkesamfund. -- Foto: Leif Tuxen.
Amish med skæg.
51-årige Bakht Nawaz og hans familie mistede deres hus under jordskælvet sidste år. Nu betaler de husleje hos svogeren. -- Dagene er svære, fordi vi hele tiden er afhængige af andre mennesker for at kunne klare os, siger han. -- Foto: Peter Høvring. Foto: NULL
En hellig mand fra sikh-religionen.
Ærkebiskop Malkhaz er leder af en lille kirke i Georgien, der bygger på både en protestantisk og en ortodoks tradition – derfor klædedragten. – Foto: Claus Vincents.