10 eksempler på dansk overtro ved juletid

Varsler i grød, morderiske nisser og afdøde slægtninge på besøg er bare nogle af de forestillinger, der trivedes i bedste velgående ved juletid i gamle dage

I 1800-tallet fik Danmark juletræet, julemanden, julenisserne, gaverne under træet og meget mere. Megen af den overtro, som havde eksisteret i århundreder, mistede nu sin betydning.

Men indtil da var julen - som også var en nytårstid - en magisk tid, hvor overtroen trivedes i bedste velgående. Læs eksempler her.

1. Julemærker
Julen var en hellig tid, og derfor var tiden særlig gunstig til at tage varsler.

En af de måder, bønderne forsøgte at forudse næste års høst på, var ved hjælp af julemærker, datidens vejrprognoser.

Julemærkerne var tolv cirkler ridset ind i loftsbjælken. De 12 cirkler svarede til de 12 juledage (25. december til 6. januar). Hvis vejret var dårligt juledag, farvede bonden cirklen hvid. Hvis det var halv godt og halv dårligt 2. juledag, farvede han den halvt hvid, og så fremdeles. De tolv julemærker ville så vise, hvordan vejret blev årets 12 måneder.

2. Grød til hunden
En anden måde at forudsige sommerens høst på var ved hjælp af grød.

Bonden lavede tre forskellige slags grød. En med hver af de tre kornsorter, han dyrkede mest på marken: byg, rug og havre. Derefter lagde han en klat af hver slags grød på gulvet. Og som den første blev hunden lukket ind i stuen juleaften.

Den grødsort, hunden spiste først, var den slags korn, bonden skulle satse på i den kommende sæson.

3. Lys til de døde
I før-kristen tid var julen en form for mindehøjtid for de døde. Og langt op i kristen tid spillede de døde en central rolle i julen. I det hele taget fyldte døden meget for datidens mennesker. Helt op til slutningen af 1800-tallet var gennemsnitsalderen i Danmark ca. 40 år, og mange nåede aldrig at blive voksne. Dette har sat sit spor i trosforestillingerne.

På landet stillede bønderne et lys i vinduet. Lyset fungerede som pejlemærke for eventuelle gæster. Men gæsterne var ikke altid af denne verden. Julenat var nemlig natten, hvor døde slægtninge aflagde deres kære et visit. Flere steder dækkede man sågar op til de døde. På Bornholm var det kutyme at sove på gulvet eller ude i stalden, for at gøre plads til de døde i sengen.

4. Hvis lyset dør, dør mennesket
På middagsbordet stod der også placeret to lys. Et for husbonden og et for konen. Hvis et af lysene gik ud, inden det nåede at brænde ud, sagde man, at personen ville dø inden året var omme.

5. Arbejde er lig døden
Når det var jul, skulle der slappes af. Alt unødvendigt arbejde blev indstillet. Kvinderne måtte end ikke spinde, da intet måtte dreje rundt i julen. Rokken blev derfor sat op i øverstestuen, hvor ingen kom.

Men værre var det, hvis de hang vasketøj til tørre. For Den, som klæder gærder i julen, skal klæde lig, før året er omme.

I stedet lavede man julestuer, hvor der blev leget og drukket. Vikingerne kaldte det ligefrem at "drikke jul". Kirken forsøgte flere gange at få drukken forbudt, men uden held.

6. Talende dyr
Når det var jul, så skulle der festes. Det hedenske ord 'jul' betyder slet og ret fester (i flertal). Men julen var også en tid, hvor man skulle være god ved hinanden og ved dyrene. Neg blev hængt ud i træerne til fuglene, staldene blev gjort rent og ekstra mad blev sat ud til dyrene.

Men juledag var også speciel for dyrene på en anden måde. For på denne ene årlige dag fik de muligheden for at tale. Og hvis de ikke var tilfredse med den behandling, de var udsat for, skulle de nok give udtryk for det.

7. Knive i dørtærsklerne
Ligesom de afdøde kom forbi juleaften, kunne andre mindre velkomne væsener, såsom trolde, helheste og ondsindede nisser, også gøre deres entré i julen. En måde at holde dårligdommene fra døren var ved hjælp af jern.

Der blev hængt jern over stalddøren, og knive blev sat i dørtærsklerne. På denne måde sørgede man for, at alt ondt blev væk fra huset.

Samtidig fjernede man alle markredskaberne, så den evigt vandrende jøde, Ahasverus, ikke havde noget sted at placere sin uønskede krop.

8. Årmanden og nissen
Nissen var en gårdbeskytter, der kendes tilbage fra før-kristen tid. Den ældste beskrivelse af et nisselignende væsen stammer fra Kristni saga. Her fortælles i 981 om en Årmand, som boede i en sten og hjalp til på gården. Bonden kunne rådspørge årmanden om, hvordan fremtidens vejr ville blive.

Nisser var altid hankøn og gik klædt ligesom bonden i træsko, grå bukser og trøje og en rød tophue. Og i modsætning til den børnekære julenisse kunne datidens nisser være ondskabsfulde sataner. Der er historier om nisser, der har dræbt både dyr og mennesker, og som mildest talt har et lunefuldt temperament.

Men samtidig var nissen et vigtigt væsen for mennesket. Det var nissen, der bragte held og velstand til gården og sørgede for, at høsten ikke slog fejl. Hvis nissen forlod gården i arrigskab, protest eller simpel kedsomhed, ville det være et katastrofalt tab for bonden.

Nissen var det hele året, men i midten af 1800-tallet stillede den temperamentsfulde gårdnisse træskoene, og den søde, sæsonbestemte julenisse tog over.

9. Hellige julekager
Også maden var særlig i julen. Normalt spiste man grød på landet, men når det var jul, blev måltidet suppleret med fint melet rugbrød, kaldet julekager og den største pattegris, man havde på gården.

Stykker af julekagen skulle stå på bordet igennem alle de 12 juledage. På denne måde opsugede brøden julens hellighed, sagde man. Når foråret så kom, blev brødkrummerne spredt sammen med de korn, der blev sået. På denne måde ville høsten optage en del af julens hellighed.

10. Spis, eller dø!
Normalt stod kvinderne op og spiste, men når det var juleaften, fik de nogle steder lov at sidde med ved bordet, men kun denne ene dag. Og så skulle der spises. Grøden blev spist af samme skål, og kanden med juleøl blev sendt rundt blandt både børn og voksne.

Og da der ikke var nogle gaver, som skulle uddeles, kunne man roligt tage sig tid til maden. Samtidig var det en udbredt forestilling, at den, som først holdt op med at spise, ville dø, inden året var omme.

Måske er der stadig levn af denne overtro. I alt fald melder Falck hver jul om, at mange danskere er blevet kørt på skadestuen, fordi de har forspist sig i den fede julemad.

Kilder:
- Gunnarsen, Ruth: Vore gamle kalenderdage, 2001, Askholms Forlag
- Piø, Jørn: Bogen om julen, 1990, Forlaget Sesam