10 steder, du skal besøge i Det Hellige Land

Bahai-haverne er Haifas største attraktion. Iris

Grædemuren og Klippehelligdommen i Jerusalem. Foto: Wikimedia Commons

Salvelsesstenen i Gravkirken i Jerusalem. Iris

I Belgien kan der fra i dag være fængsels- eller bødestraf til kvinder, der bærer burka eller

En svævebane fører besøgende op til Masada-fæstningen ved Det Døde Hav. Iris

Bebudelseskirken i Nazaret er Mellemøstens største kirke. Iris

Fødselskirken i Betlehem. Sølvstjernen markerer Jesu fødested. Foto: Wikimedia Commons

Gerizim-bjerget ved Nablus er samaritanernes helligste sted. Iris

Patriarkernes Grav i Hebron. Foto: Wikimedia Commons

Kan kristendommen ikke studeres på højeste niveau på landets universiteter, er det et tilbageslag for ...

Klippehelligdommen i Jerusalem.

Ruinerne af en synagoge i Kapernaum ved Genesaret sø. Foto: David Shankbone/Wikimedia Commons

MED BILLEDSERIE Israel og de palæstinensiske selvstyreområder har en overflod af seværdigheder for den religiøst interesserede. Fra kristne kirker bygget på bibelske steder til jødiske helligdomme og betydningsfulde steder for den islamiske verden

De tre monoteistiske religioner jødedommen, kristendommen og islam har dybe rødder i Det Hellige Land, Israel. Den jødiske Grædemur ligger i Jerusalem. Kristne helligdomme er anlagt på steder med tilknytning til Jesus og den kristne tro som for eksempel Fødselskirken i Betlehem og Gravkirken i Jerusalem. Og ifølge den islamiske tradition besøgte Muhammed Jerusalem under en natterejse på den bevingede hest Buraq, og muslimer har på dette sted opført Klippehelligdommen.

Adskillige andre trosretninger har også betydningsfulde helligdomme i området. Bahai-religionen har anlagt en kæmpe park i havnebyen Haifa, og de bibelske samaritanere helligholder Gerizim-bjerget nær Nablus.

Religion.dk bringer dig her en guide til 10 religiøse steder, du skal opleve i Det Hellige Land.

Gravkirken
Gravkirken i Jerusalem er bygget over en række hellige steder i den kristne tro. Helligdommen er ifølge overleveringen opført omkring Golgata-bakken, hvor Jesus blev korsfæstet. Kirken indeholder også Jesu grav og salvelsesstenen, hvor Jesus legeme ifølge traditionen blev klargjort til begravelse.

SE OGSÅ: Billedserie: Religion i Jerusalem

Den oprindelige kirke blev bygget på ordre fra den romerske Kejser Konstantin i 300-tallet. I 1009 beordrede den muslimske hersker helligdommen ødelagt. Derfor stammer størstedelen af den nuværende kirke fra genopbygningen i det 11. århundrede.

Gravkirken kontrolleres af tre kristne trosretninger. Den ortodokse, den katolske og den armenske kirke deler magten over helligdommen mellem sig. Magtdelingen fører jævnligt til sammenstød mellem gejstlige omkring retten til at benytte bestemte dele af kirken. Specielt under de kristne højtider accelererer rivaliseringen og der finder af og til voldelige tumulter sted om retten til at bruge kirken.

Grædemuren
Nedenfor Tempelpladsen i Jerusalem befinder Grædemuren sig. I år 70 ødelagde den romerske kejser Titus det jødiske tempel i Jerusalem. I dag er kun den vestvendte mur tilbage, kaldet Grædemuren.

Denne mur er jødedommens næsthelligste sted kun overgået af Tempelpladsen ovenfor. Her stod det jødiske tempel på stedet, hvor Abraham ifølge den jødiske tradition blev bedt om at ofre sin søn Isak.

Ved Grædemuren kan besøgende se jøder hengivet i bøn og troende stikke små sedler med bønner ind mellem sprækkerne i muren. Ved siden af Grædemuren fører en trækonstruktion turister op til Tempelpladsen oven for Grædemuren og de islamiske helligdomme der.

Klippehelligdommen
Klippehelligdommen med sin berømte gyldne kuppel er bygget omkring det klippefremspring i Jerusalem, som Muhammed ifølge den islamiske tradition besøgte på sin natterejse fra Mekka til Jerusalem.

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om islams ældste helligdom

Efter ødelæggelsen af det jødiske tempel i år 70 lå Tempelpladsen øde hen. I år 638 indtog islamiske hære fra Den Arabiske Halvø Jerusalem. Det nye muslimske styre opførte den storslåede Klippehelligdom på Tempelpladsen, hvor det jødiske tempel i Jerusalem stod.

Under det kristne kongerige i Jerusalem i 1100-tallet omdannede korsfarerne Klippehelligdommen til en kristen kirke og satte et kors på toppen af helligdommen. Da den muslimske hærleder Saladin erobrede Jerusalem i 1187, renskurede han med sine mænd Tempelpladsen med rosenvand og genindviede Klippehelligdommen til islam.

Bahaihaverne
Midt i den israelske havneby Haifa er Bahai-haverne anlagt på skråningerne af Karmel-bjerget. Bahai-religionens storslåede haver strækker sig fra foden af Karmel-bjerget og leder den besøgende forbi forfinede cypresser og statuer af påfugle og ørne på vejen mod Bab-helligdommen. Helligdommen huser de jordiske rester af Bab, der var Bahai-religionens spirituelle inspirator.

Bahai-religionen har sine rødder 1800-tallets Persien. Bab blev henrettet i Persien i 1850, og hans jordiske rester blev i 1909 ført til Haifa og gravlagt i Bab-helligdommen.

LÆS OGSÅ: Bahai-troen og dens grundlæggere

Bahai-haverne er Haifas største attraktion og tiltrækker mange turister. Herudover støder man under et besøg på pilgrimme fra Bahai-religionen, som er draget til Haifa på en spirituel rejse til helligdommen.

Bebudelseskirken
Nazaret er i henhold til den kristne tradition det sted, hvor Jesus voksede op, og byen hvor Maria blev bebudet, at hun ventede Jesus.

På stedet, hvor Maria blev fortalt, at hun skulle føde Jesus, er Bebudelseskirken opført. Helligdommen er Mellemøstens største kirke. Kirken blev færdigbygget i 1969 og er opført over ruinerne af tidligere tiders byzantinske kirke. Ved siden af Bebudelseskirken befinder sig en række arkæologiske udgravninger af fortidens Nazaret.

Patriarkernes Grav
I byen Hebron 30 kilometer syd for Jerusalem ligger Patriarkernes Grav. I henhold til den jødiske, kristne og muslimske tradition er det stedet, hvor patriarkerne Abraham, Isak og Jakob er begravet.

I Hebron støder palæstinensere og israelske bosættere sammen. De strides blandt andet om retten til at udøve deres religion i Patriarkernes Grav.

På stedet ligger en helligdom, som er opdelt i en moske for muslimer og en synagoge for jøder. Under helligdommen befinder sig en grotte, som i henhold til den jødiske tradition blev købt af patriarken Abraham. I helligdommen befinder sig en række kenotafer (tomme gravmæler) som minder for patriarkerne.

Kapernaum
Kapernaum ligger ved bredden af Genesaret sø. Det Nye Testamente fortæller, at Jesus forkyndte i byen, og at han hvervede fire lokale indbyggere som hans første disciple.

Kapernaum rummer en række interessante arkæologiske udgravninger. På stedet findes ruinerne af det hus, som apostlen Peter ifølge traditionen boede i. Over ruinerne er opført en kirke med et glasgulv, som giver de besøgene mulighed for at se de arkæologiske udgravninger under kirken.

Kapernaum huser også ruinerne af en synagoge fra 300-tallet.


Gerizim-bjerget
De bibelske samaritanere bebor Gerizim-bjerget ved byen Nablus på Vestbredden. Gerizim-bjerget er samaritanernes helligste sted. Ifølge den samaritanske religion er bjerget det sted, Gud bød Abraham at ofre sin søn Isak.

LÆS OGSÅ: Hvem er det samaritanske folk?

Den besøgende på Gerizim-bjerget kan opleve det samaritanske samfund på nært hold og se arkæologiske udgravninger, som afdækker samaritanernes historie på Gerizim-bjerget.

Det samaritanske trossamfund udgør omkring 700 mennesker. De bor, udover på Gerizim-bjerget, i den israelske by Holon ved Tel Aviv.

Fødselskirken
I henhold til den kristne tradition blev Jesus født i Betlehem. Byen ligger i dag i den palæstinensisk kontrollerede del af Vestbredden. På stedet, hvor Jesus ifølge overleveringen blev født, byggede den romerske kejser Konstantin Fødselskirken.

Fødselsgrotten, hvor Jesus ifølge traditionen kom til verden, befinder sig et niveau under selve kirkebygningen. Når den besøgende er kommet ned til hjertet af Fødselskirken, kan man se Jesu fødested markeret ved en sølvstjerne i gulvet.

Som Gravkirken er også Fødselskirken styret af en række kristne trosretninger, som har svært ved at blive enige om, hvordan kirken skal ledes.

Masada
På en bjergtop nær Det Døde Hav opførte Kong Herodes omkring år 30 før vor tidsregning Masada-fæstningen. Efter romerne i år 70 havde tilintetgjort det jødiske tempel i Jerusalem, gav en lille gruppe jøder stadig romerne modstand. Jøderne havde med kvinder og børn indtaget Masada og holdt stand mod en romersk belejring til år 73. Da romerne stormede Masada-fæstningen, havde jøderne begået kollektivt selvmord.

I dag er Masada en kæmpe arkæologisk udgravning. For at nå fæstningen har gæsterne mulighed for enten at klatre op ad skråningerne eller benytte en svævebane, som på kort tid bringer besøgende til toppen.

Her kan de besøgende opleve et indblik i områdets fortid, mens de nyder udsigten over Det Døde Hav med Jordan i den flimrende horisont.