De 10 vigtigste ting om hanukkah

Den jødiske festival hanukkah holdes til minde for et lys-mirakel, der skete i templet 164 f.kr. Hver aften under hanukkah tændes et nyt lys i hanukkiahen. Foto: Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix

Midt i juletravlheden fejrer jøder hanukkah, en fest til minde om et lysmirakel i Templet i Jerusalem for mere end 2000 år siden. Her er de 10 vigtigste ting at vide om den jødiske lysfest

1. Hanukkah-miraklet

Hanukkah er en lysfest til minde om dengang i 164 f.Kr., hvor jøderne sejrede over grækerne, som havde erobret magten i Judæa. Da Templet i Jerusalem, som også havde været erobret, skulle genindvies, fandt jøderne olie nok til, at "den evigt brændende flamme kunne brænde et døgn."

Tempel-menorahen (Tempel-lysestagen) skulle være tændt konstant og symboliserede jødernes uslukkelige tro på Gud.

Menorahen blev tændt ved genindvielsen og brændte på mirakuløs vis i otte dage, præcis tids nok til at udvinde ny olie til lyset.

Det er denne begivenhed, som fejres til hanukkah, og det er derfor, hanukkah varer otte dage. Det fejres ved at tænde lys på en niarmet lysestage: otte lys for hver af de otte dage, og et niende lys, som kaldes tjeneren, der bruges til at tænde de andre lys.

2. Hanukkah er ikke en stor jødisk fest

Indtil det 19. århundrede levede hanukkah et meget stille liv. Det var de færreste der overhovedet fejrede hanukkah. I løbet af det 19. århundrede vandt julen mere og mere frem i USA. Rabbinerne blev bange for, at deres menigheder ville blive distraheret af julen, og de satte derfor større fokus på hanukkah.

Hanukkah er altså ikke en af de mest betydningsfulde højtider i jødedommen, men en højtid der har vundet popularitet for at give juletiden en mere jødisk kant.

3. Hanukkah fejres med friture

Når jøder verden over fejrer hanukkah, spiser de retter stegt i masser af olie. Retterne bliver tilberedt på denne måde til minde om olie-miraklet i Templet. Populære retter er latkes: Kartoffelpandekager med æblemos og cremefraiche og retten sufganiyot, der minder om den friturestegte dessert, berlinere.

4. Hanukkah falder forskelligt hvert år

De jødiske helligdage følger en lunisolar-kalender. Det betyder, at helligdagene falder i forhold til solens og månens omløb. Derfor falder hanukkah aldrig den samme dag som sidste år, men flytter sig hvert år ligesom muslimernes ramadan og de kristnes påske. Et år i den hebraiske kalender kan vare mellem 353 og 385 dage.

5. Hanukkah-menorahen

Menorahen er den syvarmede lysestage, der stod i jødernes tempel i Jerusalem, inden dette blev destrueret. Det er også denne, som på mirakuløs vis holdt sig tændt i otte dage på trods af den sparsomme mængde olie.

Men til hanukkah tændes der lys i en særlig niarmet lysestage kaldet hanukkiah eller hanukkah-menorah. Lysestagen har en arm for hver dag flammen brændte i Templet og en ekstra i midten, som bruges til at tænde de andre lys. Hver dag i løbet af hanukkah samles familien om at tænde et nyt lys i hanukkiahen, indtil alle otte lys er tændt på den sidste dag af hanukkah.. Traditionelt blev der brugt olivenolie til hanukkiahen, men olien er i dag erstattet af stearinlys, der bliver sat i lysestagen fra højre til venstre og tændt fra venstre til højre.

6. Hanukkah findes ikke i mange skrifter

I forhold til hvor populær en højtid hanukkah er blevet, står der ikke meget om den i de jødiske skrifter. Den er ikke nævnt i Det Gamle Testamente, da begivenheden finder sted efter at bogen er samlet. Begivenheden er beskrevet i Makkabæerbøgerne.

7. Ved hanukkah leger man med snurretop

En fast del af hanukkahfejringen er dreidel. Dreidel er en snurretop med de jødiske bogstaver nun, gimel, hay og shin på hver side. På hebræisk giver bogstaverne sætningen: Her skete et stort mirakel. Til hanukkah konkurrerer man mod hinanden med snurretoppene. Hver deltager har en pulje penge eller slik, som de enten taber eller forøger alt efter, hvilket bogstav der vender op, når snurretoppen stopper sin snurredans.

8. Hanukkah i Israel

I Israel fejres hanukkah på en ganske bestemt måde. På bedste olympiadevis konkurrerer løbere om at komme først fra byen Modiin til Jerusalem med en brændende fakkel. Distancen er cirka 32 kilometer og faklen bruges til at tænde en gigantisk hanukkiah (niarmet lysestage) ved Grædemuren.

9. Til hanukkah får man mønter

I middelalderen opstod traditionen med at give gelt (jiddisch for mønter) til hanukkah. Gelt blev dengang givet til lærere og efterhånden omfattede traditionen også børn. Det blev forventet af børnene, at de gav nogle af pengene videre til velgørenhed. I 1958 begyndte nationalbanken i Israel at lave særlige mønter til højtiden. Trykket på mønterne varierer fra år til år og viser forskellige jødiske samfund. Chokolade bliver også brugt som gelt, og nogle mener at de kendte chokolademønter indpakket i guldfolie kan spores tilbage til denne tradition.

10. Dans og fest på Rådhuspladsen

I Danmark fejrer de danske jøder hanukkah ved at tænde en gigantisk niarmet lysestage på Rådhuspladsen. Lystændingen ledsages af dans og fest.

I forbindelse med hanukkah spiser jøderne sufganiyot. Sufganiyot er en friturestegt bolle fyldt med syltetøj og minder om berlinere.. En anden populær spise er latkes, som er kartoffelpandekager med æblemos og cremefraiche. Foto: Avital Pinnick/flickr.com
Dreidel er en jødisk snurretop med hebraiske bogstaver. Snurretoppen bliver brugt til en konkurrence, hvor den heldige vinder slik og penge.
Tempel-menorahen er den syvarmede lysestage, der stod i jødernes tempel i Jerusalem, inden dette blev destrueret. De syv arme symboliserer de syv dage, Gud skabte verden, hvor den midterste repræsenterer jødernes helligste ugedag, sabbat. Ifølge Talmud er det forbudt for jøder at have en syvarmet lysestage i hjemmet, men derimod finder man her den niarmede lysestage, der tændes under hanukkah og symboliserer hanukkah-miraklet.
Under hanukkah tændes et nyt lys i hanukkiahen hver dag. De otte yderste arme symboliserer hanukkah-miraklet, hvor en sparsom mængde olie holdt menorahen i Templet tændt i otte hele dage. Foto: Shawn Anderson/flickr.com
Til hanukkah giver man gelt: Penge eller chokolade. Nogle mener at chokolademønten er opfundet i forbindelse med hanukkah. Foto: Joey Dean/Unsplash